REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om dødsboskiftelovens § 22 går forud for ægtepagt og testamente, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. april 2019

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Jørgen Jørgensen

2019-0030-2157

1088388

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 509 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. april 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om dødsboskiftelovens § 22 går forud for ægtepagt og testamente, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 509 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen, jf. REU alm. del –

bilag 264 (fortroligt), herunder redegøre for den gældende lov-

givning på området, redegøre for om det er korrekt, at døds-

boskiftelovens § 22 går forud for ægtepagt og testamente i det

tilfælde, der er beskrevet i henvendelsen, oplyse om dette skyl-

des en ændring af loven fra 2018 og i givet fald redegøre for in-

tentionen med denne lovændring, og endelig oplyse om ministe-

ren tidligere har modtaget henvendelser om samme problemstil-

ling?”

Svar:

I den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet, beskriver afsenderen en

situation, der er opstået i forbindelse med skifte af et dødsbo, som afsende-

ren opfatter som urimelig.

Det anføres i henvendelsen bl.a., at afsenderens søns far indgik ægteskab

med en thailandsk kvinde uden formue, som han nåede at være gift med i

cirka 2 år og 6 måneder, inden faderen døde. Det anføres i den forbindelse,

at der var indgået en ægtepagt, hvorefter aktiverne ikke skulle deles ved død

(fuldstændigt særeje). Det anføres endvidere, at skifteretten i forbindelse

med skiftet af dødsboet har oplyst, at den længstlevende ægtefælle har ret

til at overtage hele boet som såkaldt ægtefælleudlæg, idet boets samlede for-

mue er under 780.000 kr. (2019-tal), hvis ægtefællen samtidig påtager sig at

betale afdødes gæld. Det anføres endeligt, at afsenderen finder denne rets-

stilling meningsløs og urimelig.

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at jeg ikke er bekendt med de nær-

mere detaljer i den konkrete sag, som spørgsmålet vedrører, ligesom jeg af

principielle årsager finder det rigtigst ikke at udtale mig om konkrete sager,

som er eller har været under behandling ved domstolene.

Det kan dog generelt oplyses, at arvelovens § 11, stk. 2, indeholder en regel

om ægtefællers ret til såkaldt suppleringsarv. Efter bestemmelsen kan den

længstlevende ægtefælle udtage så meget af boet, at værdien heraf sammen-

lagt med den længstlevendes boslod og arvelod samt fuldstændige særeje

udgør indtil 780.000 kr. (2019-niveau). Dette betyder, at hvis afdødes og

ægtefællens samlede formue er under det nævnte beløb, overtager ægtefæl-

len det hele. Det nævnte beløb reguleres årligt med virkning fra den 1. ja-

nuar efter lov om en satsreguleringsprocent.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om dødsboskiftelovens § 22 går forud for ægtepagt og testamente, til justitsministeren

Ved den samlede formue forstås alt, hvad ægtefællerne ejer, dvs. hus, bil,

bankindeståender, værdipapirer, løntilgodehavender, feriepenge osv., uan-

set om det er særeje eller fælleseje. I opgørelsen indgår endvidere forsør-

gertabserstatning, livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der

kommer til udbetaling til den længstlevende ægtefælle i anledning af døds-

faldet. Alt, hvad ægtefællerne skylder, og begravelsesudgifterne bliver der-

imod trukket fra.

Det bemærkes, at reglen gælder, uanset hvilken formueordning der har væ-

ret i ægteskabet, ligesom retten til suppleringsarv kan gøres gældende også

i forhold til et fuldstændigt særeje. Reglen indebærer således en tvangsarve-

ret for ægtefællen, der ikke kan fratages ved testamente. Dette betyder, at de

øvrige arvingers arveret, herunder livsarvingernes tvangsarveret, viger for

ægtefælles ret efter § 11, stk. 2.

Reglerne om ret til suppleringsarv for den længstlevende ægtefælle har i

mange år været en del af dansk arvelovgivning. Således viderefører den nu-

gældende bestemmelse herom, der trådte i kraft den 1. januar 2008, en til-

svarende bestemmelse i arveloven fra 1964. Med den nugældende bestem-

melse blev der imidlertid indført en markant forhøjelse af beløbsgrænsen fra

210.000 kr. (2007-niveau) til 600.000 kr. (2008-niveau). Forhøjelsen skal

dog ses i lyset af, at pensions- og forsikringsydelser, der kommer til udbe-

taling til den længstlevende ægtefælle i forbindelse med dødsfaldet, i mod-

sætning til tidligere siden 2008 har skullet indgå ved beregningen af, om

ægtefællen har ret til suppleringsarv.

Formålet med bestemmelsen er at sikre den længstlevende ægtefælles (i re-

lativt set mindre boer) mulighed for så vidt muligt – både kvalitativ og kvan-

titativ – at kunne fortsætte vedkommendes hidtidige livsførelse. Reglen har

således først og fremmest karakter af at være en social beskyttelsesregel i

forhold til den længstlevende ægtefælle.

De processuelle regler om behandling af boer omfattet af arvelovens §

11, stk. 2, findes i dødsboskifteloven. Det følger af dødsboskiftelovens § 22,

stk. 1, at et bo kan udlægges uden skiftebehandling til den længstlevende

ægtefælle som såkaldt ægtefælleudlæg, hvis ægtefællen anmoder om det, og

der ifølge arvelovens § 11, stk. 2, intet bliver at udlodde til andre arvinger.

Det er endvidere en betingelse, at ægtefællen påtager sig ansvaret for den

afdødes gældsforpligtelser. Hvis der bliver midler at udlodde til de øvrige

arvinger, skal boet skiftes enten privat eller ved bobestyrer.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om dødsboskiftelovens § 22 går forud for ægtepagt og testamente, til justitsministeren

Justitsministeriet har i anledning af det stillede spørgsmål foretaget en

søgning i ministeriets elektroniske sagssystemer, men har ikke ved søgnin-

gen eller i øvrigt identificeret henvendelser til ministeriet om supplerings-

arv eller ægtefælleudlæg.