REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om, hvordan ordningerne beskytter eventuelle whistleblowere mod ansættelsesmæssige og karrieremæssige konsekvenser, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. april 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Nanna Therkelsen

2019-0030-2156

1086326

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 503 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om, hvordan ordningerne beskytter eventuelle whistleblowere mod ansættelsesmæssige og karrieremæssige konsekvenser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 503 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre nærmere for indholdet af de whistle-

blowerordninger, der pr. 1. marts 2019 er etableret i Justitsmi-

nisteriets departement, politiet, anklagemyndigheden, PET og

Kriminalforsorgen (jf. svaret på REU alm. del - spørgsmål 481),

herunder hvordan ordningerne beskytter eventuelle whistle-

blowere mod ansættelsesmæssige og karrieremæssige konse-

kvenser, samt hvilke typer af fejl, misforhold og ulovligheder

der er omfattet af ordningerne, og hvilke der eventuelt ikke er

det?”

Svar:

Whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område har til formål at

øge ansattes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold uden frygt for ne-

gative ansættelsesretlige konsekvenser, at beskytte ansatte, som indgiver op-

lysninger til whistleblowerordningerne, og at opdage fejl og forsømmelser

og derved højne niveauet i myndighedernes ydelser.

Whistleblowerordningerne skal ses som et supplement til den direkte og

daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende for-

hold mv. og kan anvendes af personer, der er ansat i Justitsministeriets de-

partement, anklagemyndigheden, politiet, kriminalforsorgen eller Politiets

Efterretningstjeneste. Herudover kan ordningerne benyttes af samarbejds-

partnere og deres ansatte.

Whistleblowerordningerne omfatter indberetninger af oplysninger om al-

vorlige forhold, der har betydning for myndighedernes varetagelse af deres

opgaver. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering i den

enkelte myndighed af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold. Det vil

dog i almindelighed omfatte oplysninger om eksempelvis strafbare forhold,

grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, forvaltningsretlige prin-

cipper eller væsentlige interne retningslinjer om eksempelvis tjenesterejser,

gaver, regnskabsaflæggelse mv. Herudover vil det også kunne omfatte op-

lysninger om grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks.

grov chikane, herunder af seksuel karakter, og bevidst vildledning af bor-

gere og samarbejdspartnere.

Oplysninger om øvrige forhold, eksempelvis oplysninger om overtrædelser

af mindre væsentlige retningslinjer om sygefravær, rygning, alkohol mv. og

oplysninger om mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdsplad-

sen, vil ikke være omfattet af ordningerne. Sådanne oplysninger vil skulle

håndteres via f.eks. nærmeste leder, personaleafdeling eller tillidsrepræsen-

tant. Hvis oplysninger, der ikke er omfattet af ordningerne, modtages gen-

nem whistleblowerordningerne, skal myndigheden – afhængigt af henven-

delsens karakter – vejlede om den videre håndtering af henvendelsen.

Personer, der indgiver indberetninger til whistleblowerordningen, er be-

skyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning, som er

afgivet i god tro.

Enhver kan orientere whistleblowerordningen i den relevante myndighed,

hvis det har haft negative konsekvenser for en ansat, at vedkommende har

indgivet oplysninger til ordningen.

Hvis en whistleblowerordning på den baggrund får viden om, at en ansat har

oplevet negative konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god

tro, skal whistleblowerordningen orientere den relevante styrelseschef eller

departementschefen.

Det grundlæggende princip om saglig forvaltning gælder også i forhold til

whistleblowerordningerne. Det betyder bl.a., at der gælder et forbud mod

usaglig afskedigelse og andre direkte eller indirekte sanktioner begrundet i

usaglige forhold.

Hvis en ansat benytter sig af en af whistleblowerordningerne, kan det ikke i

sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte

sanktioner, som f.eks. ændring af den ansattes arbejdsområde, eller at den

ansatte ikke tilgodeses i forbindelse med tildeling af løntillæg.

Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af, at en ansat lovligt be-

nytter sig af sin meddeleret, er af en så alvorlig karakter, at det kan danne

grundlag for, at ledelsen på et sagligt grundlag f.eks. ændrer den ansattes ar-

bejdsområde.

Har en ansat oplevet uberettigede ansættelsesretlige sanktioner som følge af

at have indgivet en indberetning, kan den ansatte tilkendes erstatning, godt-

gørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende reg-

ler herom.

Der henvises endelig til de fælles retningslinjer for whistleblowerordnin-

gerne på Justitsministeriets område, som er vedlagt. Retningslinjerne er of-

fentligt tilgængelige og kan tilgås via følgende link:

http://www.justitsmini-

steriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Ytringsfrihed/whistle-

blowerordning.pdf.