REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om talepapir fra samrådet den 9. april 2019 om radikaliseringsmistænkte i asylsystemet, til udlændinge- og integrationsministeren og kopi til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd

–

samrådsspørgsmål W (alm.

del) REU

Den 9. april kl. 14.00

Hvornår:

18. marts 2019

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2019 - 4423

684772

Tekst:

Vil ministeren redegøre for, hvordan 45 ud af 97 radika-

liseringsmistænkte kan forsvinde i asylsystemet og hvilke

initiativer ministeren allerede har iværksat for at forhin-

dre dette?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S)

[Indledning]



Tak til Morten Bødskov for spørgsmålet, og tak til

justitsministeren for at sætte rammerne for selve den

ordning, der er for indberetninger af mistanke om ra-

dikalisering.



Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg tilbage i 2016

indførte en markant skærpelse og øget systematiserin-

gen af det indberetningsregime, som vi havde under

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om talepapir fra samrådet den 9. april 2019 om radikaliseringsmistænkte i asylsystemet, til udlændinge- og integrationsministeren og kopi til justitsministeren

den tidligere regering i forbindelse med mistanke om

radikalisering af asylansøgere.



Jeg vil derfor gerne redegøre for udlændingemyndig-

hedernes rolle i den her sammenhæng.



Da jeg overtager posten efter sidste folketingsvalg fra

Socialdemokraternes formand, fru Mette Frederiksen

og før det Hr. Morten Bødskov

–

indførte vi en skær-

pet indberetningsprocedure for blandt andet mistanke

om radikalisering, på alle asylcentre.



Før det tidspunkt var det således slet ikke sat i system,

hvordan Udlændingestyrelsen skulle bistå politiet,

herunder PET, med at få overblik over radikalise-

ringsmistænkte.



Regeringen indførte den nuværende ordning, fordi

enhver mistanke om radikalisering selvfølgelig skal

tages alvorligt.



Det er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for at

tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylan-

søgere og afviste asylansøgere. De steder bliver i

praksis drevet af en række indkvarteringsoperatører

på vegne af styrelsen.



Og som justitsministeren har nævnt, så fremgår det af

operatørkontrakterne mellem Udlændingestyrelsen og

indkvarteringsoperatørerne, hvornår og hvordan der

skal foretages indberetning af mistanke om radikalise-

ring.



Nultolerancen over for enhver form for kriminalitet

og uhensigtsmæssig adfærd på indkvarteringsstederne

indebærer i praksis, at alle former for kriminalitet og

mistanke herom indberettes til det lokale politi.



Derfor er der en række forskellige indberetningsord-

ninger, som bl.a. omfatter mistanke om radikalisering,

men også fx chikane, hærværk, tyveri, vold og trusler.



Det leder mig frem til selve samrådsspørgsmålet om

antallet af udlændinge, der er indberettet for mistanke

om radikalisering, og som er udeblevet fra deres ind-

kvarteringssted.



For med ændringen fra 2016 er der skabt en klar

ramme, der sikrer, at myndighederne videregiver op-

lysninger om ethvert tegn på radikalisering til politiet.



Derefter er det politiets, herunder PET´s, opgave at

vurdere de indberetninger, som indkvarteringsopera-

tørerne foretager. Det har justitsministeren allerede

redegjort for, og det vil jeg ikke gå nærmere ind i.



Udlændinge, der er indkvarteret på asylcentre og ud-

rejsecentre, er som bekendt ikke frihedsberøvet.



Men udlændinge, som er indkvarteret på

udrejsecen-

tre,

er som udgangspunkt pålagt opholds- og melde-

pligt, fordi myndighederne skal vide, hvor de ophol-

der sig, så de kan blive sendt hjem, hvis muligheden

byder sig. Altså af hensyn til udsendelsen, og det er jo

regler, der som udgangspunkt gælder for alle, og ikke

på grund af radikaliseringsmistanke.



Men hvis en asylansøger udebliver fra sit indkvarte-

ringssted, registrerer indkvarteringsoperatøren det i et

indkvarterings- og ydelsesberegningssystem (IBS).

Det gælder, uanset om den pågældende er radikalise-

ringsmistænkt eller ej.



Hvis der er tale om en asylansøger, som forsvinder,

har Udlændingestyrelsen mulighed for at bede politiet

om at efterlyse den pågældende.



Det kan Udlændingestyrelsen bede om af hensyn til

udlændingemyndighedernes opgaver f.eks., hvis det

er nødvendigt for asylsagsbehandlingen eller for at

overføre udlændingen til et andet EU-land. Det gæl-

der, uanset om man er radikaliseringsmistænkt eller

ej.



Når man er indkvarteret på et udrejsecenter, er det jo

fordi man skal rejse tilbage til sit hjemland. Og dét,

kan vi heldigvis også konstatere, at nogle udlændinge

gør.



Det er bare ikke ensbetydende med, at de fortæller de

danske myndigheder om det. Der kan derfor være ud-

lændinge, som forsvinder fra deres indkvarterings-

sted, fordi de er udrejst.



Når en udlænding, der er indberettet for mistanke om

radikalisering, bliver registreret som forsvundet fra sit

indkvarteringssted, så er det altså ikke ensbetydende

med, at de danske myndigheder ikke interesserer sig

for, hvor man er, eller hvad man laver.



Men jeg deler da den forventning, som jeg læser ind i

Morten Bødskovs spørgsmål, om, at myndighederne

har det fokus på radikaliseringsindberettede asylansø-

gere, der skal være, og at sagerne tages alvorligt.



Og det er også det indtryk, der er efterladt hos mig af

myndighedernes indsats.



Når det er sagt, så skal der løbende være fokus på, om

indberetninger om radikalisering i den ordning, som

regeringen har indført, behandles hurtigt og effektivt

nok af de relevante myndigheder, eller om der kan gø-

res yderligere.



Derfor har vi, som justitsministeren også var inde på,

bedt de relevante myndigheder om at se på, hvordan

indberetningsordningen kan optimeres.



Når det kommer til selve det at give oplysningerne

videre til politiet, herunder PET, så har jeg bedt ud-

lændingemyndighederne se på, om selve indberet-

ningsmetoden kan optimeres, om der kan fastsættes

tidsfrister for indberetning af tegn på radikalisering og

for registrering af en udlændings forsvinden fra ind-

kvarteringen.



Derudover har jeg bedt om, at vi undersøger behovet

for aktivt at orientere PET, hvis en udlænding, der tid-

ligere er indberettet for radikalisering, forsvinder fra

sit indkvarteringssted.



Det er vigtigt for mig at understrege, at det er oplys-

ninger, PET allerede har adgang til. Men jeg synes, vi

skylder at overveje, om vi på den måde endnu bedre

kan understøtte politiets arbejde i disse sager.



Vi er med andre ord ved at se på, hvordan alle rele-

vante oplysninger kobles sammen, så myndighederne

kan sikre et fortsat stort fokus på, at indberetninger

om radikalisering behandles hurtigt og effektivt af de

relevante myndigheder.



Dermed giver vi politiet de relevante oplysninger,

hurtigst muligt, så politiet har mulighed for at foreta-

ge dét, de finder relevant.



Tak for ordet.