Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål nr. 499 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om den personalemæssige situa-
tion i Storstrøm Fængsel betyder, at de indsattes adgang til fæl-
lesskab samt til forskellige tilbud, der normalt give indsatte i
lukkede fængsler, er indskrænket, og vil ministeren i givet fald
give en redegørelse for, hvilke skridt der vil blive taget for at
sikre, at tilbuddene i fuldt omfang kan stilles til rådighed for de
indsatte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har indhentet en udtalelse
fra Kriminalforsorgen Sjælland, som har oplyst, at det som følge
af den aktuelle personalesituation på Storstrøm Fængsel har væ-
ret nødvendigt at nedprioritere forskellige beskæftigelses- og
fritidsaktiviteter.
Kriminalforsorgen arbejder imidlertid massivt på rekruttering af
medarbejdere, og fængslet forsøger løbende at få nogle af de
nævnte opgaver overdraget til andre faggrupper.
Direktoratet kan henholde sig hertil.”
Jeg kan i øvrigt oplyse, at regeringen sammen med Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti har vedtaget en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen, der
øger kriminalforsorgens bevilling med over 600 mio. kr. i den fireårige af-
taleperiode.
En række af initiativerne fra flerårsaftalen tilfører flere uniformerede med-
arbejdere til kriminalforsorgen. Det gælder bl.a. initiativerne om forstærk-
ningshold og styrket bemanding på afdelinger, der er særligt præget af ban-
demedlemmer.
Endelig er det besluttet at oprette en uddannelsessatellit i Vestdanmark med
henblik på at styrke kriminalforsorgens muligheder for rekruttering af
fængselsbetjente og dermed forbedre muligheden for at imødekomme beho-
vet for at uddanne nye fængselsbetjente i fremtiden.
2