Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2052126_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. aapril 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Camilla Hellesø Nielsen
2019-0030-2134
1077943
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 487 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om en juridisk vurdering af Rettighedsalliancens forslag, i forhold til overholdelse af grundloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 487 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 28. marts 2019
om myndighedsblokeringer, give en juridisk vurdering af Ret-
tighedsalliancens forslag, jf. REU alm. del - bilag 185, i forhold
til overholdelse af grundloven?”
Svar:
1.
Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der har følgende ordlyd:
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre
sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre
forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Det er almindeligt antaget, at grundlovens § 77 angår alle typer af meddel-
elser til andre, jf. herved bl.a. Michael Hansen Jensen, Danmarks Riges
Grundlov med kommentarer, redigeret af Henrik Zahle, 2. udgave (2006),
side 528, hvor det anføres, at bestemmelsen ikke blot omfatter meddelelser
af intellektuel karakter, men alle typer af meddelelser til andre, herunder
gengivelse af faktiske forhold, fiktive meddelelser og praktiske anvisninger.
I overensstemmelse hermed må det antages, at grundlovens § 77 også om-
fatter kommercielle ytringer.
Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77
indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den for-
melle og den materielle ytringsfrihed.
Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed. Det indebærer, at
bestemmelsen beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer selve offent-
liggørelsen af ytringer. Begrebet ”censur” omfatter enhver forudgående
godkendelse fra en offentlig myndighed af en ytrings indhold, jf. bl.a. Jens
Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 500,
Zahle, a.st., side 536, og Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave
(2012), side 378 f. ”Andre forebyggende forholdsregler” omfatter censur-
lignende foranstaltninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af
ytringer, jf. bl.a. Peter Germer, a.st., side 379, og Jens Peter Christensen,
a.st., side 500, og Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter
Germer (1973), side 377.
2
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om en juridisk vurdering af Rettighedsalliancens forslag, i forhold til overholdelse af grundloven, til justitsministeren
Om beskyttelsen af den formelle ytringsfrihed bemærkes det, at det i den
statsretlige litteratur er almindeligt antaget, at grundlovens § 77, 2. pkt., ikke
er til hinder for domstolenes nedlæggelse af forbud mod og beslaglæggelse
af ikke offentliggjorte udsagn.
Om dette anfører Jens Peter Christensen, a.st., side 501, bl.a. følgende:
”På trods af den klare ordlyd af grundlovens § 77, 2. pkt., er det
antaget i den statsretlige teori og accepteret i retspraksis, at der
er mulighed for at nedlægge fogedforbud mod offentliggørelsen
af en ytring og at foretage beslaglæggelse af trykte skrifter før
offentliggørelsen, hvis det kan godtgøres, at der vil ske uoprette-
lig skade eller formålet i øvrigt forspildes, hvis der ikke gribes
ind før offentliggørelsen, jf. Germer 2012 s. 381. Det vil i så fald
være de uafhængige domstole, der træffer afgørelsen om, hvor-
vidt denne betingelse er opfyldt. Da censurforbuddet især er ret-
tet mod den udøvende magts muligheder for at udøve censur, er
den beskrevne (snævre) undtagelse fra censurforbuddet mindre
betænkelig. De nærmere regler for fogedforbud og beslaglæg-
gelse findes i retsplejeloven.”
En materiel ytringsfrihed er udtryk for, at der for ytringer af et vist indhold
eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form af
f.eks. straf.
I den statsretlige litteratur er det den overvejende opfattelse – som Justits-
ministeriet kan tilslutte sig – at grundlovens § 77 ikke beskytter den materi-
elle ytringsfrihed, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954),
side 670, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Esper-
sen (1980), side 716 og 724, Max Sørensen, a.st., side 374, og Jens Peter
Christensen m.fl., a.st., side 503 ff.
2.
Justitsministeriet har forstået Rettighedsalliancens forslag således, at det
fremadrettet skal være muligt administrativt at blokere en hjemmeside, hvis
hjemmesiden indeholder materiale, der krænker privates immaterielle ret-
tigheder. Det bemærkes, at ordningen er nærmere beskrevet i bilag 185, som
spørgsmålet henviser til.
En afgørelse om blokering af en hjemmeside indebærer, at det ikke længere
vil være muligt at tilgå hjemmesiden og det materiale, som måtte være til-
gængeligt på hjemmesiden. Det vil heller ikke være muligt at offentliggøre
nyt materiale på hjemmesiden.
En ordning, hvorefter en
administrativ
myndighed kan blokere hjemmesi-
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om en juridisk vurdering af Rettighedsalliancens forslag, i forhold til overholdelse af grundloven, til justitsministeren
der, vil derfor efter Justitsministeriets umiddelbare opfattelse rejse spørgs-
mål i forhold til grundlovens § 77, 2. pkt., om den formelle ytringsfrihed.
3.
Det bemærkes, at den gældende ordning for blokering af hjemmesider,
som er reguleret i retsplejelovens § 791 d, indebærer, at afgørelse om blo-
kering træffes af domstolene. Denne ordning giver derfor ikke anledning til
nærmere overvejelser i forhold til grundlovens § 77, 2. pkt.
4