REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om ministerens kommentar til artiklen i Jyllands-Posten den 1. april 2019 Hvordan skal vi måle krænkelser i kroner og ører?, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. april 2019

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2019-0030-2127

1075543

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 484 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. april 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om ministerens kommentar til artiklen i Jyllands-Posten den 1. april 2019 Hvordan skal vi måle krænkelser i kroner og ører?, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen i Jyllands-Posten den 1.

april 2019 ”Hvordan skal vi måle krænkelser i kroner og ører?”,

herunder redegøre for, om ministeren er enig i, at der synes at

være behov for et mere rimeligt og retfærdigt system for værdi-

sættelse af krænkelser både enkeltvis og i forhold til hinanden,

og vil ministeren tage initiativ til en grundig undersøgelse af

området med det formål, at voldelige overfald som hovedregel

altid indebærer størst erstatning?”

Svar:

Det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, at der ifølge di-

rektør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen er behov for

at kulegrave området for godtgørelse for tort for at få et system med bedre

sammenhæng mellem grovheden af en krænkelse og størrelsen af godtgø-

relsen. Han foreslår, at et ekspertudvalg skal undersøge området med hen-

blik på, at der på et oplyst grundlag efterfølgende vil kunne træffes beslut-

ning om, hvordan forskellige typer af krænkelser skal godtgøres økonomisk.

I artiklen angives eksempler på, at godtgørelsernes størrelse ligger på

samme niveau, selv om der er tale om krænkelser af vidt forskellig karak-

ter.

Som flere også peger på i artiklen, kan det imidlertid være vanskeligt at

sammenligne godtgørelser på tværs af retsområder. Når det gælder seksual-

forbrydelser, har regeringen med udspillet retfærdighed for ofre gennemført

en række tiltag, som skal sikre større retfærdighed for ofre, herunder ved at

skabe bedre balance i de godtgørelser, der tilkendes ofre for sådanne forbry-

delser. Der blev ved retfærdighedspakken bl.a. indført en nedre grænse for

tortgodtgørelse på 150.000 kr. i de sager, hvor der er tale om grove tilfælde

af seksuelt misbrug af børn, som strækker sig over en årrække, og hvor bar-

net har et tillids- eller afhængighedsforhold til gerningsmanden. Derudover

blev niveauet for tortgodtgørelse i alle sager om seksuelle krænkelser for-

højet med ca. 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet

voldtægt blev forhøjet med yderligere ca. 1/3. Det indebærer bl.a., at tort-

godtgørelsen i en sag om fuldbyrdet voldtægt som udgangspunkt bør fast-

sættes til ca. 100.000 kr.

Det er vigtigt, at en godtgørelse så vidt muligt afspejler den konkrete for-

brydelse, og vi skal naturligvis fortsætte vores arbejde med at styrke indsat-

sen over for ofrene – også når det gælder godtgørelser. Hvis der er ubalan-

cer i godtgørelserne, må vi naturligvis se nærmere på det.