REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 28/3-19 om myndigheders blokering af hjemmesider med ulovligt immaterialretligt indhold, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Emil Thomas Hilligsøe

Thomsager

2019-0035-0082

1019777

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål U-V

fra Folketingets Retsudvalg den 28. marts 2019

Samrådsspørgsmål U:

”Hvad mener ministeren om Rettighedsalliancens forslag til, hvordan myn-

dighedernes blokering af hjemmesider med ulovligt immaterialretligt ind-

hold kan udmøntes i praksis, jf. REU alm. del – bilag 185.”

Samrådsspørgsmål V:

”Hvilke overvejelser har ministeren i forhold til Vækstteam for kreative er-

hvervs anbefaling til regeringen om forbedrede muligheder for myndighe-

derne til at blokere hjemmesider med ulovligt immaterialretligt indhold (an-

befaling nr. 11), herunder om udmøntning af anbefalingen i praksis, jf. rap-

porten ”Danmark: Et internationalt førende vækstmiljø for kreative er-

hverv”, Vækstteam for kreative erhverv, oktober 2018?”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 28/3-19 om myndigheders blokering af hjemmesider med ulovligt immaterialretligt indhold, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme her i

dag og drøfte en vigtig problemstilling, der har stor be-

tydning for dansk erhvervsliv.

Ulovligt immaterielt indhold på internettet er et problem

for mange danske virksomheder. Det gælder særligt in-

den for de kreative erhverv. Og det er et problem, som

det er svært at finde en hurtig og enkel løsning på, som

både er effektiv, og som samtidig tager hensyn til rets-

sikkerheden.

Derfor har jeg også læst forslagene fra Rettighedsallian-

cen og Vækstteamet for Kreative Erhverv med stor inter-

esse.

[Rettighedsalliancen og Vækstteamets forslag]

Både Rettighedsalliancen og Vækstteamet vil gøre det

muligt administrativt at blokere en hjemmeside, hvis

hjemmesiden indeholder materiale, der krænker privates

immaterielle rettigheder.

Det betyder med andre ord, at en administrativ myndig-

hed – som f.eks. IPR-enheden i SØIK – skal have adgang

til at blokere hjemmesider, uden at blokeringen først skal

forelægges for en domstol.

[Om Vækstteamets anbefalinger]

Regeringen er i gang med at tage stilling til de enkelte

anbefalinger fra Vækstteamet. På den baggrund vil rege-

ringen i løbet af 2019 fremlægge en samlet plan.

Jeg kan derfor desværre ikke i dag komme nærmere ind

på regeringens holdning til de enkelte anbefalinger. Det

gælder også den anbefaling, der vedrører blokering af

hjemmesider (anbefaling nr. 11).

Men jeg vil bemærke, at regeringen [sammen med Dansk

Folkeparti] med finansloven for 2019 har afsat en samlet

pulje på 205 mio. kr. fra 2019-2022, som kan anvendes

til at følge op på anbefalingerne fra de fire vækstteams.

Dermed har vi sikret, at finansieringen er på plads i for-

hold til at følge op på anbefalingerne.

[Om forholdet mellem frihedsrettigheder og immate-

rielle rettigheder]

Men selvom jeg ikke kan forholde mig helt konkret til

anbefalingerne, vil jeg gerne træde et skridt tilbage og se

på problemstillingen i et lidt bredere perspektiv.

Samrådet i dag rejser nemlig nogle helt grundlæggende

spørgsmål om, hvad det er for et samfund, vi har, og hvil-

ket samfund, vi ønsker at leve i.

Det danske samfund er kendetegnet ved åbenhed, demo-

krati og respekt for de borgerlige frihedsrettigheder. Det

gælder ikke mindst ytringsfriheden.

Det er resultatet af en lang historisk udvikling. Og det er

ikke noget, vi kan tage for givet, men tværtimod noget vi

som politikere skal være opmærksomme på at beskytte.

Ytringsfriheden har spillet en helt særlig rolle i udviklin-

gen af det danske samfund, hvor vi taler åbent og ærligt

til hinanden, og hvor informationer flyder frit – uden fil-

ter og censur, som vi kender det fra visse andre lande. Og

nu taler vi altså om blokering af hele hjemmesider.

Den fri informationsudveksling er også noget, dansk er-

hvervsliv nyder godt af.

Mange danske virksomheder lever således af at kunne

udveksle informationer – hvad enten det er med andre

virksomheder eller med private – og for dem er det en af-

gørende forudsætning for deres virke, at myndighederne

ikke indfører unødvendige begrænsninger eller hindrin-

ger for den fri informationsudveksling.

Når det så er sagt, så er det helt afgørende, at danske

virksomheder, der lever af at producere kreativt indhold,

kan opnå en [immaterielretlig] beskyttelse af deres pro-

dukter, og at de kan håndhæve deres rettigheder på en ef-

fektiv og hurtig måde – også på internettet.

Vi skal som politikere bestræbe os på at finde løsninger,

der på den

ene

side sikrer en effektiv beskyttelse og

håndhævelse af privates rettigheder og på den

anden

side

respekterer de grundlæggende retsprincipper og de bor-

gerlige frihedsrettigheder, som vores samfund bygger på.

Balancen skal være rigtig.

Det er ikke altid nemt at finde den rigtige balance. Men

den er vigtigt at holde sig for øje, når vi her i dag drøfter

de forslag, som Rettighedsalliancen og Vækstteamet er

kommet med.

Vi skal derfor tænke os rigtig godt om, før vi indfører en

adgang til at administrativt at blokere hjemmesider.

Her skal man huske på, at blokering af en hjemmeside er

et meget vidtgående indgreb.

En afgørelse om blokering af en hjemmeside betyder helt

konkret, at adgangen til hjemmesiden simpelthen bliver

blokeret, så det slet ikke er muligt at tilgå hjemmesiden.

Det er også derfor, at de ordninger, der er om blokering

af en hjemmeside i dag, indebærer, at det er domstolene

– og kun domstolene – der kan træffe afgørelse om blo-

kering af en hjemmeside.

Og hvis vi skulle fravige kravet om, at det er en domstol,

der træffer afgørelse om blokering af hjemmesider, vil

det i øvrigt give anledning til overvejelser i forhold til

grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed [§ 77].

[Om nedsættelsen af IPR-enheden]

Når det så er sagt, er jeg er helt enig med Vækstteamet

i, at det er nødvendigt at have et stærkt fokus på håndhæ-

velsen af immaterielle rettigheder for at sikre et velfun-

gerende marked for kreativt indhold. Vi skal løbende

følge udviklingen og igangsætte de nødvendige initiati-

ver på området.

Det var også derfor, at jeg i foråret 2018 gjorde IPR-en-

heden til en permanent enhed under Statsadvokaturen for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

I IPR-enheden er kompetencerne til at behandle IPR-kri-

minalitet (dvs. straffesager om immaterielle krænkelser)

samlet ét sted, og enheden kan derfor fungere som et

”single point of entry” for IPR-sager.

Det har styrket behandlingen af sager om IPR-kriminali-

tet og har givet rettighedshavere i Danmark en bedre mu-

lighed for at få håndhævet deres rettigheder.

[De nuværende regler om blokering af hjemmesider]

Her til sidst vil jeg blot helt kort for en god ordens

skyld ridse op, hvordan de regler, vi har i dag, ser ud i

forhold til muligheden for at blokere hjemmesider.

Og her er jeg desværre nødt til at blive lidt ”teknisk”.

For når vi taler om blokering af hjemmesider, er det nød-

vendigt at skelne mellem to forskellige ”spor”.

Det ene er det

civilretlige

spor. Og det andet er det

straf-

feretlige

spor.

Der er stor forskel på, hvordan håndhævelsen foregår, alt

efter om man er i det ene eller det andet spor.

7.1. Det civilretlige spor

Når vi taler om krænkelser af immaterielle rettigheder, er

det sjældent det strafferetlige, der er i fokus, men deri-

mod den

civilretlige

håndhævelse.

Vi har nemlig først og fremmest at gøre med en konflikt

mellem to private parter – nemlig den, der har rettighe-

derne til indholdet (rettighedshaveren), og den, som

krænker denne rettighed ved ulovligt at gengive eller vi-

deregive det beskyttede indhold.

Og i sådanne tilfælde har vi et system, som giver rettig-

hedshaveren mulighed for at håndhæve sin rettighed over

for krænkeren – uden at myndighederne nødvendigvis

behøver at blive indblandet.

Det er således i dag muligt at anmode domstolene om at

nedlægge et forbud med henblik på at lukke hjemmesi-

der, der krænker andres immaterielle rettigheder.

Domstolene kan meddele et forbud, hvis den part, der an-

moder om meddelelse af forbuddet, godtgør eller sand-

synliggør, at parten har den ret, der søges beskyttet ved

forbuddet, og at modpartens adfærd nødvendiggør, at der

meddeles et forbud.

Det er endvidere en betingelse, at partens mulighed for at

opnå sin ret vil forspildes, hvis parten skal afvente tvi-

stens afgørelse ved en almindelig retssag.

Vi har altså i dag et system, som kan håndtere situatio-

ner, hvor en person eller en virksomhed krænker en an-

dens rettigheder.

Når det er sagt, er jeg naturligvis åben over for at se på,

om systemet er godt nok, og om vi kan gøre mere for at

sikre en effektiv håndhævelse af immaterielle rettighe-

der.

Derfor har jeg også set frem til at få anbefalingerne fra

Vækstteamet for Kreative Erhverv, der som nævnt er et

af de fire vækstteams, som regeringen har nedsat.

7.2. Det strafferetlige spor

Inden for

strafferetsplejen

kan domstolene på politiets

begæring kan træffe beslutning om, at der skal ske blo-

kering af en hjemmeside.

Det kan domstolene kun gøre, hvis der er grund til at an-

tage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af

straffelovens bestemmelser om terrorisme, f.eks. udbre-

delse af terrorpropaganda, eller vold, trusler eller chikane

mod offentligt ansatte [hhv. §§ 114-114 og §§ 119 og 119

a].

Bestemmelsen har altså et begrænset anvendelsesom-

råde, da den kun kan anvendes i de nævnte sagstyper.

Den kan f.eks. ikke anvendes i sager om krænkelse af im-

materielle rettigheder.

[Afslutning]

Jeg ser frem til, at regeringen i 2019 kan fremlægge

sin plan på baggrund af Vækstteamets anbefalinger, for

vi skal selvfølgelig i fællesskab sikre, at virksomhederne

hurtigt og effektivt kan håndhæve deres immaterielle ret-

tigheder - også på internettet.

Tak for ordet.