REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren vil sende den del af besvarelsen, som ikke indeholder fortrolig information, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. april 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Karen Brøgger Nielsen

2019-0030-2118

1064736

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 477 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. marts 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren vil sende den del af besvarelsen, som ikke indeholder fortrolig information, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 477 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-

mål 384 sende den del af besvarelsen, som ikke indeholder for-

trolig information, til udvalget, således at denne del af besvarel-

sen kan blive offentligt tilgængelig?”

Svar:

Justitsministeriet har drøftet med Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, hvilke dele af Justitsministeriets besvarelse af 13. marts 2019 af

spørgsmål nr. 384 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der kan gøres of-

fentligt tilgængelig.

Nedenfor er gengivet de dele af Justitsministeriets besvarelse af 13. marts

2019 af spørgsmål nr. 384 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, som kan

gøres offentligt tilgængelige:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelser fra henholdsvis Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, som jeg kan henholde mig til:

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

[…]”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”1. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 31. ja-

nuar 2019 af spørgsmål nr. 1176 fra Folketingets Retsudvalg har

det ikke været muligt ud fra Kriminalforsorgen Sjællands un-

dersøgelser at få afklaret, hvordan tidspunktet for undersøgelsen

er kommet de personer, der medvirkede til befrielsen, til kend-

skab.

[…]

Som det fremgår af ovennævnte besvarelse af spørgsmål nr.

1176 oplyste Kriminalforsorgen Sjælland, at den indsatte den

pågældende dag ca. kl. 17.45 telefonerede til sin mor. Det frem-

går videre af besvarelsen, at en fængselsbetjent havde til opgave

at påhøre samtalen, og at hospitalsbesøget den næste dag ikke

blev omtalt af den indsatte. Samtidig er det anført, at grundet

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren vil sende den del af besvarelsen, som ikke indeholder fortrolig information, til justitsministeren

den tekniske opsætning af telefonsystemet kunne fængselsbe-

tjenten alene høre den indsattes del af samtalen.

[…]

Da fængslet ikke havde sikkerhed for, at det var moren, der be-

svarede opkaldet, burde det af den ovennævnte besvarelse af

spørgsmål nr. 1176 være fremgået, at Kriminalforsorgen Sjæl-

land ikke med sikkerhed kunne fastslå, at den indsatte ringede

til sin mor på det pågældende tidspunkt. Kriminalforsorgen

Sjælland har beklaget, at dette ikke fremgik af besvarelsen.

Efter den pågældende episode er der indført en standardpro-

cedure om planlægning af udgang til ikke-akut sundhedsbe-

handling for indsatte, der i lukkede fængsler og arrester ikke har

tilladelse til udgang med henblik på at besøge bestemte perso-

ner. Det fremgår således bl.a. af standarden, at den indsatte først

skal orienteres om tidspunktet for afvikling af udgangen umid-

delbart før afgang, og at den indsatte herefter skal overvåges af

personalet for at undgå, at den indsatte kan kommunikere med

indsatte eller andre. Hvis det er nødvendigt, at den indsatte får

kendskab til afviklingen af f.eks. et hospitalsbesøg på et tidli-

gere tidspunkt end umiddelbart før afgang (f.eks. hvis den ind-

satte af lægelige grunde skal faste), skal der efter en konkret vur-

dering iværksættes foranstaltninger for at begrænse den indsat-

tes mulighed for at kommunikere med medindsatte eller andre.

Der kan f.eks. være tale om udelukkelse fra fællesskab, be-

grænsninger i adgangen til at telefonere eller i begrænsninger i

retten til besøg. Der henvises i øvrigt til den samtidige besva-

relse af spørgsmål nr. 385.

Den pågældende standardprocedure er indført bl.a. med henblik

på at undgå en situation som den foreliggende, hvor en indsat i

et lukket fængsel uden udgangstilladelse tilsyneladende har

kunnet kommunikere med en udenforstående om tidspunktet for

et forestående hospitalsbesøg. Kriminalforsorgen finder imid-

lertid, at der uafhængigt af dette tiltag er behov for at overveje

yderligere tiltag i relation til procedurerne for indsattes adgang

til at telefonere fra lukkede fængsler. Dette er nærmere beskre-

vet nedenfor under pkt. 3.

Det fremgår af den ovennævnte besvarelse af spørgsmål nr.

1176, at der på den fængselsafdeling, hvor den indsatte var pla-

ceret, ikke er mulighed for at telefonere ved brug af den såkaldte

korttelefonordning, hvorefter en afsoner på en almindelig fæl-

lesskabsafdeling normalt har mulighed for at telefonere til 10 te-

lefonindehavere, som forinden skal godkendes af kriminal-

forsorgsområdet. Telefonsamtalerne efter denne ordning, der

foregår fra en telefon opsat på afdelingen, optages og kontrolle-

res efterfølgende stikprøvevis. Ifølge reglerne er det en forud-

sætning for tilladelsen, at telefonindehaveren, som ønskes god-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren vil sende den del af besvarelsen, som ikke indeholder fortrolig information, til justitsministeren

kendt, skriftligt har givet samtykke til, at der til brug for sagen

indhentes oplysninger om den pågældende i Det centrale Krimi-

nalregister, og at fængslet herefter har indhentet oplysninger om

den pågældende i Det centrale Kriminalregister.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har bl.a. i lyset af nærvæ-

rende sag iværksat en undersøgelse af, hvilke yderligere tiltag

som kan iværksættes for at give en større grad af sikkerhed for,

at der er sammenfald mellem telefonindehaveren og den person,

som den indsatte har angivet at ville ringe til. Sådanne foran-

staltninger vil i givet fald skulle indføres i lukkede fængsler ved

såvel telefonopkald, der foregår efter den såkaldte korttelefon-

ordning, som ved telefonopkald, der foregår ved personalets

mellemkomst som i den omhandlede sag. Der kan f.eks. være

tale om en nærmere fastlagt procedure for, hvordan der skal fo-

retages undersøgelse af det telefonnummer, som den indsatte

ønsker at telefonere til og af den person, der angives at være in-

dehaver af telefonen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen skal dog påpege, at det trods

eventuelle yderligere tiltag ikke vil kunne sikres, at den indsatte

i forbindelse med telefonopkaldet taler med personer, som ikke

er godkendt af kriminalforsorgen. Det kan f.eks. være tilfældet

ved viderestilling af opkaldet, eller ved at en anden person får

overladt telefonen, som der er ringet op til. Det bemærkes i den

forbindelse, at den indsatte ved eventuelt misbrug af tilladelsen

konstateret ved personalets påhør eller ved en efterfølgende af-

lytning af samtalen kan ikendes en disciplinærstraf.”