Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2043401_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. april 2019
Insolvensretskontoret
Jørgen Jørgensen
2019-0030-2112
1058107
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 473 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 473: MFU spm., om skifteretterne undersøger sagerne til bunds, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 473 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om skifteretterne undersøger sa-
gerne til bunds, herunder retningslinjer og procedure, når der er
mistanke om dokumentfalsk i en arvesag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Siden indførelsen af dødsboskifteloven i 1997, har det ikke væ-
ret skifteretterne, der behandler dødsboer, men privatskiftende
arvinger eller bobestyrere.
Skifteretternes opgave er at berigtige boer, hvilket vil sige at
tage stilling til, hvilken eller hvilke skifteformer et bo kan udle-
veres til, og efterfølgende stå for den kontrol og afgørelse af kla-
ger, som er fastlagt i dødsboskifteloven.
Hvis et dokument vedrører retten til at arve, og der ikke er enig-
hed mellem arvingerne om, hvorvidt det er et falsum eller ej,
skal tvisten afgøres af retten efter indgivelse af stævning fra en
part i sagen efter dødsboskiftelovens § 89, jf. § 101. I et sådant
tilfælde, vil det i sagens natur være usikkert, hvem der skal arve,
og boet vil derfor som udgangspunkt blive udleveret til bobesty-
rerbehandling, jf. dødsboskiftelovens § 36, nr. 5. Der er i døds-
boskiftelovens §§ 53 og 54 fastlagt et system for, hvordan bo-
bestyrer behandler tvister mellem arvingerne.
Såfremt skifteretten i forbindelse med sagsbehandlingen får mi-
stanke om, at et dokument må antages at være forfalsket eller
får mistanke om andre strafbare forhold, vil skifteretten under-
søge sagen nærmere og herefter ved fortsat mistankegrundlag
indgive politianmeldelse. I tilfælde af en begrundet mistanke om
et strafbart forhold begået af en bobestyrer under bobehandlin-
gen, vil bobestyreren blive afsat og retsbog sendt til politiet til
videre foranstaltning.
Retterne foretager således ikke af egen drift en prøvelse af, om
forelagte dokumenter er forfalskede, men vil i tilfælde, hvor der
foreligger en tvist eller en konkret mistanke, undersøge sagen
nærmere og i tilfælde af fortsat begrundet mistanke om strafbare
forhold indgive politianmeldelse.”
2