Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2043397_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. april 2019
Databeskyttelseskontoret
Mikkel Reenberg
2019-0030-2113
1058534
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 472 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 472 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang og på hvilket
grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere - herun-
der hvilken dialog der er med forsikringsselskaberne om såvel
overholdelse af lovgivning som god moral i forhold til opsæt-
ning af overvågning.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Da-
tatilsynet, der over for ministeriet har oplyst følgende:
”Når en privat virksomhed, f.eks. et forsikringsselskab, behand-
ler personoplysninger, finder databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven anvendelse, jf. forordningens artikel 2,
stk. 1, og lovens § 1, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at forord-
ningen og loven finder anvendelse på behandling af personop-
lysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa-
tisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Enhver behandling af personoplysninger skal således ske under
iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen, databe-
skyttelsesloven og eventuelle særregler, som ligger inden for da-
tabeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behand-
ling af personoplysninger.
Hverken databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslo-
ven indeholder særlige regler for forsikringsselskabers behand-
ling af personoplysninger, herunder i forbindelse med overvåg-
ning af borgere.
Datatilsynet har tidligere udtalt sig konkret om et forsikringssel-
skab overvågning af borgere i tilsynets sag med j.nr. 2012-213-
0047. Sagen omhandlede et forsikringsselskabs videooptagelse
og observationer af en borger, der havde rejst et erstatningskrav
mod forsikringsselskabet.
Datatilsynet udtalte bl.a., at behandling af personoplysninger i
form af videooptagelser, der var sket i strid med straffelovens §
264 a om freds- og ærekrænkelser, også var i strid med den da-
gældende persondatalov.
Endvidere udtalte Datatilsynet følgende:
”Det er Datatilsynets opfattelse, at der i sager som den om-
handlede må indrømmes et rum for forsikringsselskaber til
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere, til justitsministeren
at vurdere, om det er nødvendigt at foretage yderligere un-
dersøgelser af den skadelidtes funktionsniveau. Indsamling
og anden behandling af oplysninger er reguleret dels af be-
stemmelserne i persondatalovens §§ 6-8, dels af de grund-
læggende krav om formålsbestemthed, proportionalitet og
saglighed i lovens § 5, stk. 2 og 3. I denne sammenhæng må
forsikringsselskabet endvidere foretage en vurdering af,
hvorvidt de konkrete omstændigheder – herunder oplysnin-
ger om skadelidtes symptomer, diagnose, funktionsniveau,
mv. – nødvendiggør, at en sådan undersøgelse skal omfatte
f.eks. videooptagelse af den skadelidte.
Vurderingen af, hvorvidt det er berettiget at iværksætte nær-
mere undersøgelser – samt omfanget heraf og måden, der
indsamles oplysninger på – må således foretages på
bagg2rund af sagens konkrete omstændigheder. I den forbin-
delse må der lægges vægt på bl.a. proportionalitet, herunder
om overvågning af en bestemt lokalitet, f.eks. personens
hjem eller andet ikke frit tilgængeligt sted, må anses for pro-
portionalt med formålet med overvågningen.”
Det er Datatilsynets opfattelse, at tilsynets ovenstående vurde-
ringer om behandling af de pågældende oplysninger, som er fo-
retaget i forhold til persondataloven, fortsat er aktuelle efter da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, idet der
ikke er sket nævneværdige ændringer i reglerne for lovlig be-
handling i databeskyttelsesforordningens artikel 5-10 og data-
beskyttelseslovens §§ 5-8.
Det bemærkes, at Datatilsynet herved ikke har taget stilling til,
hvilke andre regler en privat virksomhed, f.eks. et forsikrings-
selskab, også er forpligtet til at overholde. Det tænkes herved
især på straffelovens regler om beskyttelse af privatlivets fred,
men også regler, som særligt måtte gælde for forsikringsbran-
chen.”
Udover databeskyttelsesretlige regler findes der en række regler i straffe-
loven, som har til formål at beskytte privatlivets fred. Bestemmelserne blev
nyaffattet ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffe-
loven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven
(Freds- og ærekrænkelser m.v.).
Efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, kan man straffes, hvis man uberetti-
get skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted.
Bestemmelsen omfatter bl.a. private boliger, kontorer og transportmidler,
herunder biler. Det samme gælder for dem, der uberettiget skaffer sig ad-
gang til andres gemmer, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 2.
Efter straffelovens § 264 a kan man desuden straffes, hvis man uberettiget
fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere, til justitsministeren
samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget
iagttager sådanne personer.
Derudover blev der med lov nr. 1719 af 27. december 2018 indført en selv-
stændig bestemmelse om gps-overvågning i straffelovens § 264 b. Det føl-
ger af bestemmelsen, at man kan straffes, hvis man uberettiget ved hjælp af
gps eller lignende apparat registrerer en andens færden. Bestemmelsen vil
f.eks. finde anvendelse, hvis der er anvendt en skjult gps-overvågning eller
andet teknisk udstyr på en persons bil, taske eller tøj.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en udta-
lelse fra Erhvervsministeriet, der over for ministeriet har oplyst følgende:
”Finanstilsynet offentliggjorde i 2016 en rapport om forsik-
ringsselskabers efterforskning ved personskade. Rapporten in-
deholder blandt andet en beskrivelse af de retlige rammer, som
forsikringsselskaber skal holde sig indenfor, når de efterforsker
mistanker om forsikringssvindel.
Rammerne udgøres af databeskyttelsesreglerne, straffeloven,
tv-overvågningsloven og lov om finansiel virksomhed. Hertil
kommer, at forsikringsselskaberne også har en retlig forpligtelse
til at handle redeligt og loyalt over for kunderne i medfør af be-
kendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. I rap-
porten præciserer Finanstilsynet, at eksempelvis brug af en falsk
profil på sociale medier til at få adgang til kundens oplysninger
ikke er foreneligt med denne forpligtelse. Jeg henviser til rap-
portens beskrivelse af de retlige rammer og indholdet af god
skik forpligtelsen.
Finanstilsynet fører tilsyn med forsikringsselskabers adfærd,
herunder deres overholdelse af god skik. Finanstilsynet har i den
forbindelse en løbende dialog med brancheforeningen Forsik-
ring & Pension om forsikringsselskabers overholdelse af god
skik, herunder også om hvordan selskaberne bør agere, når de
overvåger deres kunder som led i efterforskning af mistanke om
forsikringssvindel. Finanstilsynet er endvidere i færd med at
gennemføre en opfølgende undersøgelse af forsikringsselska-
bers efterforskning af personskade.”
4