REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. april 2019

Databeskyttelseskontoret

Mikkel Reenberg

2019-0030-2113

1058534

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 472 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 472 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang og på hvilket

grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere - herun-

der hvilken dialog der er med forsikringsselskaberne om såvel

overholdelse af lovgivning som god moral i forhold til opsæt-

ning af overvågning.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Da-

tatilsynet, der over for ministeriet har oplyst følgende:

”Når en privat virksomhed, f.eks. et forsikringsselskab, behand-

ler personoplysninger, finder databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven anvendelse, jf. forordningens artikel 2,

stk. 1, og lovens § 1, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at forord-

ningen og loven finder anvendelse på behandling af personop-

lysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automa-

tisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Enhver behandling af personoplysninger skal således ske under

iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen, databe-

skyttelsesloven og eventuelle særregler, som ligger inden for da-

tabeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behand-

ling af personoplysninger.

Hverken databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslo-

ven indeholder særlige regler for forsikringsselskabers behand-

ling af personoplysninger, herunder i forbindelse med overvåg-

ning af borgere.

Datatilsynet har tidligere udtalt sig konkret om et forsikringssel-

skab overvågning af borgere i tilsynets sag med j.nr. 2012-213-

0047. Sagen omhandlede et forsikringsselskabs videooptagelse

og observationer af en borger, der havde rejst et erstatningskrav

mod forsikringsselskabet.

Datatilsynet udtalte bl.a., at behandling af personoplysninger i

form af videooptagelser, der var sket i strid med straffelovens §

264 a om freds- og ærekrænkelser, også var i strid med den da-

gældende persondatalov.

Endvidere udtalte Datatilsynet følgende:

”Det er Datatilsynets opfattelse, at der i sager som den om-

handlede må indrømmes et rum for forsikringsselskaber til

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere, til justitsministeren

at vurdere, om det er nødvendigt at foretage yderligere un-

dersøgelser af den skadelidtes funktionsniveau. Indsamling

og anden behandling af oplysninger er reguleret dels af be-

stemmelserne i persondatalovens §§ 6-8, dels af de grund-

læggende krav om formålsbestemthed, proportionalitet og

saglighed i lovens § 5, stk. 2 og 3. I denne sammenhæng må

forsikringsselskabet endvidere foretage en vurdering af,

hvorvidt de konkrete omstændigheder – herunder oplysnin-

ger om skadelidtes symptomer, diagnose, funktionsniveau,

mv. – nødvendiggør, at en sådan undersøgelse skal omfatte

f.eks. videooptagelse af den skadelidte.

Vurderingen af, hvorvidt det er berettiget at iværksætte nær-

mere undersøgelser – samt omfanget heraf og måden, der

indsamles oplysninger på – må således foretages på

bagg2rund af sagens konkrete omstændigheder. I den forbin-

delse må der lægges vægt på bl.a. proportionalitet, herunder

om overvågning af en bestemt lokalitet, f.eks. personens

hjem eller andet ikke frit tilgængeligt sted, må anses for pro-

portionalt med formålet med overvågningen.”

Det er Datatilsynets opfattelse, at tilsynets ovenstående vurde-

ringer om behandling af de pågældende oplysninger, som er fo-

retaget i forhold til persondataloven, fortsat er aktuelle efter da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, idet der

ikke er sket nævneværdige ændringer i reglerne for lovlig be-

handling i databeskyttelsesforordningens artikel 5-10 og data-

beskyttelseslovens §§ 5-8.

Det bemærkes, at Datatilsynet herved ikke har taget stilling til,

hvilke andre regler en privat virksomhed, f.eks. et forsikrings-

selskab, også er forpligtet til at overholde. Det tænkes herved

især på straffelovens regler om beskyttelse af privatlivets fred,

men også regler, som særligt måtte gælde for forsikringsbran-

chen.”

Udover databeskyttelsesretlige regler findes der en række regler i straffe-

loven, som har til formål at beskytte privatlivets fred. Bestemmelserne blev

nyaffattet ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffe-

loven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven

(Freds- og ærekrænkelser m.v.).

Efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, kan man straffes, hvis man uberetti-

get skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted.

Bestemmelsen omfatter bl.a. private boliger, kontorer og transportmidler,

herunder biler. Det samme gælder for dem, der uberettiget skaffer sig ad-

gang til andres gemmer, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 2.

Efter straffelovens § 264 a kan man desuden straffes, hvis man uberettiget

fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, i hvilket omfang og på hvilket grundlag forsikringsselskaberne må overvåge borgere, til justitsministeren

samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget

iagttager sådanne personer.

Derudover blev der med lov nr. 1719 af 27. december 2018 indført en selv-

stændig bestemmelse om gps-overvågning i straffelovens § 264 b. Det føl-

ger af bestemmelsen, at man kan straffes, hvis man uberettiget ved hjælp af

gps eller lignende apparat registrerer en andens færden. Bestemmelsen vil

f.eks. finde anvendelse, hvis der er anvendt en skjult gps-overvågning eller

andet teknisk udstyr på en persons bil, taske eller tøj.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en udta-

lelse fra Erhvervsministeriet, der over for ministeriet har oplyst følgende:

”Finanstilsynet offentliggjorde i 2016 en rapport om forsik-

ringsselskabers efterforskning ved personskade. Rapporten in-

deholder blandt andet en beskrivelse af de retlige rammer, som

forsikringsselskaber skal holde sig indenfor, når de efterforsker

mistanker om forsikringssvindel.

Rammerne udgøres af databeskyttelsesreglerne, straffeloven,

tv-overvågningsloven og lov om finansiel virksomhed. Hertil

kommer, at forsikringsselskaberne også har en retlig forpligtelse

til at handle redeligt og loyalt over for kunderne i medfør af be-

kendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. I rap-

porten præciserer Finanstilsynet, at eksempelvis brug af en falsk

profil på sociale medier til at få adgang til kundens oplysninger

ikke er foreneligt med denne forpligtelse. Jeg henviser til rap-

portens beskrivelse af de retlige rammer og indholdet af god

skik forpligtelsen.

Finanstilsynet fører tilsyn med forsikringsselskabers adfærd,

herunder deres overholdelse af god skik. Finanstilsynet har i den

forbindelse en løbende dialog med brancheforeningen Forsik-

ring & Pension om forsikringsselskabers overholdelse af god

skik, herunder også om hvordan selskaberne bør agere, når de

overvåger deres kunder som led i efterforskning af mistanke om

forsikringssvindel. Finanstilsynet er endvidere i færd med at

gennemføre en opfølgende undersøgelse af forsikringsselska-

bers efterforskning af personskade.”