REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm., om Statsministeriet i foråret 2016 fortalte Tibetkommissionen om eksistensen af slettede e-mails og mailkonti i ministeriets backupsystemer m.m., til statsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2017-18

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1166

Offentligt

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato:

Sagsnr.:

26. september 2018

2018 - 3067

Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1166 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 1166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

statsministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 21. september 2018

om Tibetsagen, jf. REU alm. del

–

samrådsspm. BC?”

Svar:

Som svar på udvalgets spørgsmål vedlægger jeg hermed mit talepapir fra samrådet den

21. september 2018 (samrådsspørgsmål BC (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg).

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm., om Statsministeriet i foråret 2016 fortalte Tibetkommissionen om eksistensen af slettede e-mails og mailkonti i ministeriets backupsystemer m.m., til statsministeren

Retsudvalget 2017-18

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1166

Offentligt

STATSMINISTERIET

Samråd fredag den 21. september 2018 kl. 13.00-14.00

Besvarelse af samrådsspørgsmål BC (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvordan Statsministeriet kan oplyse Tibet-

kommissionen om, at Statsministeriet ikke er i besiddelse af yderligere

materiale af relevans for kommissionen, og at al relevant mailkorre-

spondance allerede var afleveret til kommissionen, når Statsministeriet

end ikke har søgt i medarbejderes e-mailbokse eller i ministeriets back-

upsystem, jf. oplysningerne i REU alm. del

–

svar på spørgsmål 671 og

797?

Svar:

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme her i dag. Det er første gang i denne

regeringsperiode, jeg er til samråd her i udvalget.

Udvalget har bedt mig redegøre for, hvordan det kan være korrekt, at

Statsministeriet under en telefonsamtale i april 2016 har oplyst til Tibet-

kommissionen, at ministeriet ikke var i besiddelse af yderligere materia-

le af relevans for kommissionen, når ministeriet ikke havde søgt i back-

upsystemet og i medarbejderes e-mails.

-2-

Tibetkommissionen blev

–

som det er udvalget bekendt

–

nedsat af den

daværende V-regering i efteråret 2015. Det blev den, fordi regeringen

ønskede at få undersøgt og redegjort for begivenhedsforløbet omkring

politiets handlinger over for en række demonstranter under de officielle

kinesiske besøg i København i 2012, 2013 og 2014

–

altså under den da-

værende socialdemokratisk ledede regering.

Tibetkommissionens arbejde mundede ud i en beretning fra december

sidste år, som bl.a. konkluderede, at flere demonstranters ytrings- og for-

samlingsfrihed blev tilsidesat, og at der blev afgivet urigtige oplysninger

til Retsudvalget om politiets håndtering af besøgene. Det er meget alvor-

lige forhold.

[Den efterfølgende kritik]

Efterfølgende er der rejst en debat om eksistensen af materiale, som der

ikke er blevet søgt i, da myndighederne fandt materiale frem til Tibet-

kommissionen. Og der er derfor blevet sat spørgsmålstegn ved grundla-

get for kommissionens arbejde og konklusioner.

Bl.a. på den baggrund gennedsatte justitsministeren den 4. juli i år med

opbakning fra et flertal i Folketinget Tibetkommissionen. Det er selvsagt

en beslutning, jeg støtter fuldstændigt op om.

-3-

Den gennedsatte kommission har bl.a. fået til opgave at undersøge,

hvorvidt eventuelt nyt relevant materiale giver grundlag for at ændre el-

ler supplere Tibetkommissionens konklusioner. Som noget nyt i forhold

til tidligere undersøgelseskommissioner fremgår det udtrykkeligt af

kommissoriet, at kommissionen skal gives adgang til myndighedernes

mailsystemer, IT-systemer, servere osv. for at indhente og eventuelt

genskabe alt relevant materiale.

Kommissionen vil samtidig blive tildelt den IT-mæssige sagkundskab og

anden sagkundskab, der er nødvendig for at indhente og bearbejde mate-

rialet. Med andre ord får kommissionen de bedst mulige forudsætninger

for at lede efter materiale, som evt. måtte kaste yderligere lys over sa-

gen.

Det fremadrettede svar på udvalgets spørgsmål er derfor, at den tvivl,

der er rejst om, hvorvidt Tibetkommissionen har fået alt relevant materi-

ale

–

og om grundlaget for kommissionens hidtidige konklusioner er til-

strækkeligt

–

nu vil blive adresseret af den gennedsatte kommission.

Men jeg er med på, at udvalget også ønsker at skue tilbage. Jeg vil der-

for

–

med afsæt i de oplysninger jeg har modtaget

–

beskrive det forløb

og det samarbejde, der på det helt praktiske plan har fundet sted mellem

medarbejdere i Statsministeriet og Tibetkommissionen med henblik på

at fremfinde og aflevere relevant materiale til Tibetkommissionen.

-4-

Min gennemgang vil således basere sig på oplysninger, jeg har fået fra

medarbejdere i Statsministeriet, som har haft samarbejdet med kommis-

sionen herom.

[Generelt om fremsøgning af materiale til kommissionsundersøgelser]

Inden jeg går i detaljen med det, kan der være behov for et par enkelte

mere generelle pointer om, hvordan arbejdet med at finde materiale frem

til en undersøgelseskommission foregår:

Det er jo sådan, at en undersøgelseskommission

–

inden for rammerne af

sit kommissorium

–

selv tilrettelægger sin undersøgelse og kan kræve alt

relevant materiale udleveret. Typisk beder kommissionen de involverede

myndigheder om at finde relevant materiale frem.

Når der er tale om en kommissionsundersøgelse, som skal afdække et

hændelsesforløb, vil myndighederne herefter skulle gennemgå en meget

stor mængde materiale med henblik på at identificere og udlevere det

relevante materiale til kommissionen.

Det vil typisk dreje sig om en lang række dokumenter, som er udarbejdet

på et tidspunkt, der måske ligger år tilbage. Og som er udarbejdet af fle-

re forskellige

–

nuværende og tidligere

–

medarbejdere i en række for-

skellige myndigheder. Det er

–

desværre

–

sjældent sådan, at der står en

-5-

kasse klar med alt relevant materiale, som myndigheden kan sende til en

kommission.

Myndighederne

–

og herunder i det relevante tilfælde Statsministeriet

–

skal derfor sætte et større detektivarbejde i gang, når der nedsættes en

undersøgelseskommission. Og i den forbindelse skal der træffes nogle

valg. Hvor skal der søges? Hvilke søgeord skal benyttes? Hvis ikke alt

materiale produceret i en myndighed inden for en periode skal gennem-

gås manuelt, vil sådanne valg være nødvendige.

Dette arbejde og de valg, der skal træffes, foregår i praksis i en dialog

med den nedsatte kommission. Som nævnt vil kommissionen altid være

berettiget til at vende tilbage og kræve yderligere materiale eller søgnin-

ger mv.

[Nærmere om, hvad Statsministeriet har gjort for at fremfinde relevant

materiale til Tibetkommissionen]

I justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 671 fra udvalget er der

redegjort nærmere for, hvad Statsministeriet har gjort for at fremsøge

relevant materiale. Selv om udvalget formentlig er bekendt med besva-

relsen, vil jeg alligevel opridse dens hovedpunkter:

Statsministeriet modtog i februar 2016 et brev fra Tibetkommissionen

om at aflevere materiale, der måtte være af relevans for kommissionens

-6-

undersøgelse. Efter en søgning på en række relevante søgeord i ministe-

riets journalsystemer

–

og efter at have spurgt relevante medarbejdere,

om de var i besiddelse af yderligere relevant materiale

–

udleverede

Statsministeriet i april 2016 det fremfundne materiale, herunder en del e-

mailkorrespondance, til Tibetkommissionen.

Som det fremgår af Statsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 797 fra

udvalget, søgte Statsministeriet ikke i nuværende eller tidligere medar-

bejderes e-mailkonti i forbindelse med aflevering af materiale til Tibet-

kommissionen. Statsministeriet søgte heller ikke i ministeriets backup-

system. Denne tilgang er baseret på, at medarbejderne har pligt til at sik-

re, at journaliseringspligtige e-mails og andet materiale er journaliseret.

I besvarelserne har Statsministeriet anført, at baggrunden for den be-

skrevne fremgangsmåde var, at det var den mest praktiske. Heri ligger,

at man valgte at følge den måde at søge på, som bruges ved anmodnin-

ger om aktindsigt, og som, så vidt det kan ses, også har været benyttet

ved fremsøgning af materiale til flere tidligere undersøgelseskommissi-

oner.

Det var altså på denne baggrund, at Statsministeriet efterfølgende oply-

ste telefonisk over for kommissionen, at ministeriet ikke var i besiddelse

af yderligere materiale af relevans for kommissionen, og at relevant e-

mailkorrespondance allerede var afleveret til kommissionen. Herudover

-7-

gav Statsministeriet

–

da materialet blev afleveret til kommissionen

–

detaljeret redegørelse for, hvordan materialet var fremfundet.

Man havde altså søgt efter materiale efter den samme fremgangsmåde,

man har brugt ved flere tidligere kommissionsundersøgelser. Man havde

fremsendt det materiale, man på baggrund heraf havde fundet, som var

af relevans for kommissionen. Og man havde oplyst over for kommissi-

onen, hvordan man havde gjort.

Jeg kan herudover oplyse, at Tibetkommissionen i oktober 2016 også

gennemførte et kontrolbesøg i Statsministeriet. Hverken her eller senere

gav kommissionen udtryk for, at Statsministeriet skulle foretage yderli-

gere søgninger, herunder i f.eks. gamle e-mailkonti og backupsystemer.

[Refleksioner over Statsministeriets fremgangsmåde]

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, om Statsministeriet burde have

grebet sagen an på en anden måde. Man kan i hvert fald konstatere, at

der er rejst tvivl om grundlaget for kommissionens hidtidige arbejde.

Den tvivl har regeringen reageret på ved at gennedsætte Tibetkommissi-

onen. Og som nævnt er det som noget nyt klart fastslået i kommissoriet,

at kommissionen vil blive tildelt den nødvendige IT-mæssige sagkund-

skab med henblik på at sikre, at alt kommer frem.

-8-

Det indebærer jo så, at man vil få syn for sagen. Er der i det materiale,

som der ikke er søgt i, yderligere relevant materiale? Og hvis det er til-

fældet, har det så betydning for kommissionens konklusioner? I den pro-

ces vil Statsministeriet selvsagt

–

ligesom de øvrige relevante ministerier

og myndigheder– gøre alt, hvad der er muligt for at efterkomme kom-

missionens ønsker til, hvor og hvordan der skal søges.

[Afrunding]

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at regeringen hele tiden har

haft et ønske om at få alt frem i lyset i den her sag. Det var derfor, vi

nedsatte Tibetkommissionen tilbage i efteråret 2015.

Sagens forløb har som nævnt givet anledning til eftertanke. Statsministe-

riet er derfor

–

ligesom andre ministerier

–

meget opmærksomme på at

drage læring af sagens forløb. Og som justitsministeren oplyste på sam-

rådet i sidste måned om Tibetkommissionen, er der allerede nu ved at

blive taget hånd om, hvordan sådanne sager håndteres bedre fremover:

Derfor er der nu i regi af Justitsministeriet

–

og med inddragelse af Data-

tilsynet

–

ved at blive udarbejdet generelle retningslinjer for statslige

myndigheders praksis for opbevaring af bl.a. slettede e-mails. Og der vil

blive udarbejdet nogle anbefalinger, som specifikt handler om den situa-

tion, hvor der er udsigt til at blive nedsat en undersøgelseskommission.

-9-

Men altså i forhold til den konkrete sag, så må vi nu se, hvad den forny-

ede undersøgelse fører til. Jeg kan hertil oplyse, at Statsministeriet alle-

rede er i dialog med Tibetkommissionen om udlevering af materiale til

brug for det arbejde. Der skal i den forbindelse ikke herske nogen tvivl

om, at Statsministeriet vil stille alt det materiale til rådighed for kom-

missionen til brug for dens kommende arbejde, som kommissionen be-

der om.

Jeg håber, at jeg hermed har svaret på udvalgets spørgsmål.

Tak for ordet.