REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om status på indsatsen mod højreekstremisme i Danmark i forlængelse af den seneste rapport fra Politiets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. april 2019

Sikkerhedskontoret

Karen Sofie Hove

2019-0030-2110

1057524

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).

Søren Pape Poulsen

Nicholas Rahui Webster Rømer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om status på indsatsen mod højreekstremisme i Danmark i forlængelse af den seneste rapport fra Politiets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for status på indsatsen mod højreek-

stremisme i Danmark i forlængelse af den seneste rapport fra

Politiets Efterretningstjeneste, der vurderer, at truslen fra højre-

ekstremistisk terror i Danmark er vokset, herunder redegøre for

status på håndtering af truslerne på Facebook-siden ”JA TIL

FRIHED – NEJ TIL ISLAM”

Svar:

Jeg tager skarpt afstand fra de tilkendegivelser, som fremgår af Facebook-

siden ”JA TIL FRIHED – NEJ TIL ISLAM”, som strider imod alt, hvad vo-

res demokratiske samfund bygger på. Vi skal på ingen måde tolerere de ne-

gative kræfter fra ekstremistiske miljøer, som forsøger at udfordre vores

grundlæggende demokratiske værdier, fælles frihed og sikkerhed.

Derfor er det også en central opgave for Politiets Efterretningstjeneste (PET)

at følge udviklingen blandt bl.a. grupperinger på den yderste højre- og ven-

strefløj, der benytter ekstreme og udemokratiske metoder, og at søge at for-

hindre, at sådanne grupperinger anvender voldelige eller i øvrigt strafbare

midler.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som

blev afgivet af Center for Terroranalyse

(СТА)

den 12. januar

2018, at der i Danmark findes venstre- og højreekstremistiske

miljøer, som er parate til at anvende vold for at fremme deres

dagsorden.

СТА

vurderer, at der i disse miljøer sker en påvirk-

ning gennem radikaliserende propaganda på bl.a. sociale medier

og gennem kontakt til grupper i udlandet.

СТА

vurderer, at der

udgår en begrænset terrortrussel fra personer i venstre- og høj-

reekstremistiske miljøer.

СТА

vurderer endvidere, at der blandt personer med højreek-

stremistiske sympatier er et fortsat fokus på flygtningesituatio-

nen og indvandring generelt.

СТА

vurderer, at der særligt blandt

personer med højreekstremistiske sympatier findes en øget ka-

pacitet og/eller adgang til våben samt hensigt til voldsanven-

delse, og at truslen fra personer med sympati for højreekstre-

misme er øget.

СТА

vurderer, at truslen kan rette sig mod reli-

giøse mindretal, asylcentre, flygtninge og migranter samt mod

udvalgte politikere og berørte myndigheder.

PET forventer, at

СТА

inden sommeren 2019 vil offentliggøre

en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark.

PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål re-

degøre nærmere for PET's indsats i relation til det højreekstre-

mistiske miljø, herunder spørgsmål om konkrete efterretnings-

og efterforskningsindsatser.”

I mit svar af 19. april 2017 på spørgsmål nr. 477 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg redegjorde jeg for politiets reaktion i anledning af en række

tilkendegivelser på Facebook-siden ”JA TIL FRIHED – NEJ TIL ISLAM”.

Til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål har Justitsministeriet an-

modet Rigspolitiet om at oplyse om status på håndteringen af tilkendegivel-

ser på Facebook-siden.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til justitsministerens

besvarelse af 19. april 2017 af spørgsmål nr. 477 (alm.del) fra

Folketingets Retsudvalg.

Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af retsplejelovens § 742,

stk. 2, at politiet efter anmeldelse eller af egen drift iværksætter

efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart

forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Politiet har

således – uanset om der er modtaget en anmeldelse eller ej –

pligt til at iværksætte efterforskning, når der er rimelig formod-

ning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige,

er begået.

Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at der findes en række

bestemmelser i straffeloven, som efter omstændighederne vil

kunne finde anvendelse i forhold til den type ytringer, spørgs-

målet omhandler. Som eksempler herpå kan nævnes § 114, stk.

3 (om trusler om at begå terrorisme), § 136, stk. 1 (om offentlig

tilskyndelse til en forbrydelse), § 266 (om trusler), § 266 a (om

udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hær-

værk) og § 266 b (den såkaldte racismeparagraf).

Rigspolitiet kan på baggrund af en søgning i politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) oplyse, at der i perioden fra 1. januar

2015 til dags dato i alt er oprettet 96 sager i politiet om Face-

book-siden ”JA TIL FRIHED – NEJ TIL ISLAM”. Tallene er

behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journalise-

rings- og sagsstyringssystem og ikke et egentlig statistiksystem,

ligesom data i POLSAS kan være mangelfuld som følge af ind-

tastningsfejl, fejlregistreringer mv.

Søgningen i POLSAS er foretaget i grundregistreringens resu-

mefelt og lokalitetsfelt.

Det fremgår endvidere, at der er registreret seks sigtelser i sa-

gerne, og at to af sigtelserne er afgjort med bøde for overtræ-

delse af straffelovens § 266 b.

Det er derudover ikke muligt uden en manuel gennemgang at

fastslå, hvorvidt sagerne aktuelt er verserende eller afsluttede,

og i givet fald på hvilket grundlag. Det kan således heller ikke

uden en manuel gennemgang fastslås, hvorvidt der i sagerne er

rejst tiltale, herunder mod hvor mange personer, hvilke bestem-

melser der er i givet fald er rejst tiltale efter, samt hvorvidt der

er truffet afgørelse i sagerne ved domstolene.”

Det er vigtigt for mig, at vi handler for at stoppe spredningen af voldeligt

ekstremistisk indhold, herunder terrorrelateret indhold, på internettet.

I regi af den nationale handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ek-

stremisme og radikalisering fra oktober 2016 har regeringen gennemført en

række tiltag, der har til formål at bekæmpe ekstremistisk propaganda og

forebygge online-radikalisering, bl.a. ved at fjerne og blokere terrorrelateret

indhold på internettet. Det drejer sig bl.a. om etablering af en såkaldt inter-

net referral unit (IRU-enhed), der er forankret i PET. Enheden har til formål

at identificere voldeligt ekstremistisk indhold på internettet, herunder bl.a.

terrorrelateret indhold, og indberette indholdet til hostingtjenesteydere med

henblik på hurtig og effektiv fjernelse af indholdet. Enheden indgår ligele-

des i et samarbejde med Europol med henblik på at koordinere fjernelse af

terrorrelateret materiale med de øvrige EU-medlemsstater.

Endvidere har EU-Kommissionen den 12. september 2018 fremsat et for-

ordningsforslag om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold

på nettet. Forslaget indeholder en række konkrete pligter for hostingtjene-

steydere og medlemsstaterne, som skal sikre en effektiv bekæmpelse af terr-

orrelateret indhold på nettet, herunder bl.a. indførelse af en retligt bindende

1-times frist for hostingtjenesteydere til at fjerne terrorrelateret indhold ef-

ter modtagelse af et såkaldt påbud om fjernelse fra en kompetent national

myndighed.

Det er forventningen, at forordningen vil kunne styrke den nationale indsats

ved at supplere de redskaber, som myndighederne i dag har til rådighed til

effektiv bekæmpelse af terrorrelateret materiale på internettet.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 16. januar 2019 af

spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg.