Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 15. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 457 (alm. del)
efter ønske fra Morten Bødskov (S) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 457:
Mener ministeren, at kommunikationen mellem indkvarteringsoperatørerne og
de involverede myndigheder er tilstrækkelig effektiv?
Svar:
Der findes allerede nu procedurer for, hvad en indkvarteringsoperatør skal gøre,
såfremt en udlænding udebliver fra sit indkvarteringssted, og hvilke muligheder
politiet har for at efterlyse den pågældende. Der findes derudover procedurer for
indkvarteringsoperatørernes indberetninger af mistanke om radikalisering.
Som jeg ligeledes har oplyst i forbindelse med besvarelsen af 2. april 2019 af
spørgsmål nr. 297 (alm. del) til Folketingets Retsudvalg, ser Udlændinge- og
Integrationsministeriet og Justitsministeriet for tiden sammen med øvrige
relevante myndigheder på, om den gældende ordning for indberetning af
radikaliseringsmistænkte i asylsystemet kan optimeres, f.eks. ved at sikre at
indberetninger om mistanke om radikalisering sendes både til det lokale politi og
direkte til PET, som dermed i alle tilfælde får mulighed for at tage stilling til dem.
7. april 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 4426
684782
Inger Støjberg
/
Rebekka Schjellerup
Side
1/1