REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 14/3-19 om offentligt ansattes ytringsfrihed, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. marts 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Camilla Hellesø Nielsen

2019-0035-0079

1040993

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål R-T

fra Folketingets Retsudvalg den 14. marts 2019

Samrådsspørgsmål R:

”Ministeren bedes redegøres for, hvorledes udkastet til det reviderede ka-

pitel 9 i vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed styrker de ansat-

tes rettigheder til at ytre sig kritisk?”

Samrådsspørgsmål S:

”Hvordan forestiller ministeren sig, at udkastet til revision af vejledningen

om offentligt ansattes ytringsfrihed vil reducere antallet af offentligt ansatte,

som frygter for at benytte deres udvidede ytringsfrihed til at udtale sig kri-

tisk?”

Samrådsspørgsmål T:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

”Mener ministeren, at udkastet til den reviderede vejledning er tilstrække-

lig til at reducere antallet af ledelsesbeslutninger, der på et forkert grund-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 14/3-19 om offentligt ansattes ytringsfrihed, jf. REU alm. del – samrådsspm. R-T, til justitsministeren

lag sanktionerer medarbejdere, som ytrer sig kritisk om deres arbejdsplads

inden for rammerne af deres udvidede ytringsfrihed?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF):

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak for muligheden for at komme her

i dag og drøfte dette vigtige emne.

Baggrunden for samrådet er, at Justitsministeriet i januar

sendte et udkast til et revideret kapitel 9 om meddeleret i

ministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfri-

hed i høring.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at formålet med

udkastet på ingen måde er at indskrænke ytringsfriheden

eller i øvrigt at ændre reglerne. Det er derimod at klar-

gøre, hvad der allerede gælder, når det drejer sig om of-

fentligt ansattes meddeleret. Desuden er det også vigtigt

for mig at sige, at det ikke er et politisk initiativ at ændre

vejledningen på dette punkt.

Og i modsætning til, hvad man kunne læse i avisen til-

bage i januar, er der ikke tale om nye regler – der er tale

om et forsøg på at uddybe en vejledning om reglerne. Der

vil altså gælde præcis de samme regler, når vejledningen

ændres som foreslået.

Lad mig også slå helt fast, at min holdning til offentligt

ansattes ytringsfrihed og meddeleret er meget klar:

Offentlig ansatte har og skal have en udstrakt ytringsfri-

hed. Det er helt afgørende for et demokrati.

Jeg går ind for, at der er åbenhed om fejl. Og at der er op-

mærksomhed på at sige fra, når man oplever noget, der

er forkert.

For at understøtte en kultur baseret på åbenhed og lovlig-

hed har regeringen for nylig besluttet, at der skal etable-

res whistleblowerordninger i staten.

Og den 1. marts lagde Justitsministeriet ud med at ind-

føre whistleblowerordninger hos bl.a. politiet, anklage-

myndigheden og kriminalforsorgen.

[Baggrund for revision]

Men tilbage til det nævnte udkast: Når Justitsministe-

riet har udarbejdet udkastet skyldes det, at ministeriet i

foråret 2018 modtog en henvendelse fra Folketingets

Ombudsmand.

I henvendelsen stillede ombudsmanden spørgsmål om

grænserne for, hvornår offentligt ansatte på eget initiativ

kan videregive ikke-fortrolige oplysninger til f.eks. me-

dierne og efterlyste en uddybende afklaring af retstilstan-

den på området.

Når der er udarbejdet dette udkast, er det altså ikke no-

get, jeg selv har fundet på – men fordi ombudsmanden

bad Justitsministeriet om en uddybende afklaring af ret-

stilstanden.

Vi har – som I ved – modtaget en række kritiske hørings-

svar til udkastet. De fokuserer bl.a. på den stærkt bekym-

rende tendens til, at offentlig ansatte er tilbageholdende

med at ytre sig.

Den bekymring deler jeg til fulde. Offentlig ansattes ud-

strakte ytringsfrihed er helt grundlæggende i et demo-

krati, og det er afgørende, at de offentlig ansatte trygt kan

bruge den udstrakte ytringsfrihed.

Derfor er jeg også særlig ked af den del af kritikken, der

går på, at udkastet bidrager til at skabe usikkerhed for de

offentlig ansatte.

Det har på ingen måde været hensigten.

Jeg er derfor glad for, at de organisationer, der har afgi-

vet høringssvar, var til et møde i Justitsministeriet i sid-

ste uge og uddybede deres synspunkter.

For som sagt er formålet med udkastet absolut ikke at

indskrænke offentlige ansattes ytringsfrihed. Og jeg vil

meget gerne tage en mere generel drøftelse både her og i

det videre arbejde om, hvordan vi kan bidrage til, at of-

fentlig ansatte føler sig mere trygge ved at bruge deres

udstrakte ytringsfrihed. Det er afgørende for en kvalifi-

ceret offentlig debat.

[Sondring mellem ytringsfrihed og meddeleret]

Før jeg kommer nærmere ind på indholdet i udkastet,

vil jeg gerne gøre det klart, at Justitsministeriets vejled-

ning om offentligt ansattes ytringsfrihed behandler to

emner:

Offentligt ansattes ytringsfrihed og offentligt ansattes

meddeleret.

Når man taler om offentligt ansattes ytringsfrihed, så

taler man i reglen om en ret for offentligt ansatte til at

fremkomme med

meningstilkendegivelser,

f.eks. om

forholdene på deres arbejdsplads. Det er vejledningens

kerneområde.

Som et eksempel kan jeg nævne den situation, hvor en

offentlig myndighed melder ud, at der skal ske besparel-

ser i myndigheden, og en medarbejder i myndigheden så

udtaler sig kritisk om konsekvenserne af besparelsen.

Holder man sig i de situationer inden for de rammer, som

er nærmere beskrevet i vejledningen om offentligt ansat-

tes ytringsfrihed, må man som udgangspunkt sige, hvad

man vil.

Her er der en udstrakt ytringsfrihed for offentligt ansatte.

Når man taler om offentligt ansattes meddeleret, så ta-

ler man i reglen om en ret for offentligt ansatte til at give

pressen og andre eksterne parter

oplysninger

– vi kan

også kalde det fakta eller data – i tilfælde, hvor der kan

være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden ure-

delighed i den offentlige forvaltning. Det kan f.eks. være

åbenbart misbrug af offentlige midler.

Som et eksempel kan jeg nævne den situation, hvor den

offentligt ansatte har en mistanke om, at der foregår ulov-

ligheder i myndigheden og derfor ”lækker” et dokument

med fakta til pressen.

Det er sidstnævnte emne – altså meddeleretten – som be-

handles i vejledningens kapitel 9.

[Hovedtrækkene i udkastet til det reviderede kapitel

Når ombudsmanden har rettet henvendelse til Justits-

ministeriet, skyldes det bl.a., at det ikke er helt så enkelt,

hvad der egentlig gælder, når vi taler om offentligt ansat-

tes

meddeleret.

Lad mig ganske kort gennemgå hovedtrækkene i udka-

stet. Overordnet kan kapitlet deles op i to dele:

Den første del

vedrører videregivelse af oplysninger i

situationer, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig for-

valtning eller anden uredelighed i den offentlige forvalt-

ning – f.eks. åbenbart misbrug af offentlige midler.

I de situationer har offentligt ansatte ret til at give pres-

sen og andre eksterne parter ikke-fortrolige oplysninger.

De har også ret til at videregive fortrolige oplysninger,

hvis den ansatte handler i berettiget varetagelse af åben-

bar almen interesse eller af eget eller andres tarv, som der

står i straffeloven.

Det svarer til, hvad der fremgår af det nuværende kapitel

Udkastet til vejledningen vedrører altså ikke offentlige

ansattes ytringsfrihed og heller ikke meddeleret i den si-

tuation, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvalt-

ning eller anden uredelighed.

Den anden del

vedrører videregivelse af oplysninger i

situationer, hvor der ikke kan være spørgsmål om ulov-

lig forvaltning, og hvor videregivelsen som udgangs-

punkt ikke er knyttet til en meningstilkendegivelse.

Det er grænserne i disse tilfælde, udkastet forsøger at ud-

dybe.

Det fremgår af udkastet, at det i de situationer afhænger

af en konkret vurdering, hvornår offentligt ansatte må vi-

deregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen eller an-

dre eksterne parter.

Der vil nemlig skulle foretages en afvejning af forskel-

lige hensyn og omstændigheder.

Det kan f.eks. indgå i afvejningen, hvad formålet med vi-

deregivelsen er, og om der er hensyn, som taler imod vi-

deregivelse, f.eks. hensynet til myndighedens interne be-

slutningsproces og funktionsevne.

Jeg vil gerne give nogle eksempler på situationer, hvor

denne afvejning er særligt relevant:

Man kan f.eks. forestille sig en situation, hvor en medar-

bejder i et økonomikontor mere eller mindre fast lægger

myndighedens regnskabsbilag op på de sociale medier.

Man kan også forestille sig en situation, hvor en medar-

bejder sender regeringsudvalgsmateriale om mulige ini-

tiativer videre til en journalist.

Eller en situation, hvor en medarbejder offentliggør fag-

lige vurderinger, som en minister skal bruge i forbindelse

med kommende politiske forhandlinger.

Man kan så diskutere, om disse afvejninger er formid-

let på en tilstrækkelig klar og forståelig måde i udkastet.

Eller om man kan eller bør opstille nogle mere overord-

nede retningslinjer.

Og jeg hæfter mig ved, at det særligt er det aspekt, som

er blevet problematiseret i de høringssvar, som vi har

fået.

[Det videre forløb]

10.

Så kan man spørge – som bl.a. en række organisatio-

ner også gør – om man ikke bare kan fortsætte med den

nuværende formulering om ”som udgangspunkt”.

Og det er jeg helt enig i, og der har altså som nævnt ikke

været nogen intention om at begrænse ytringsfriheden

bag, at denne sætning udgik. Så afsættet for det videre ar-

bejde vil være, at vi lægger op til at beholde den formu-

lering, men i lyset af ombudsmandens henvendelse vil vi

– i dialog med organisationerne – supplere sætningen

med yderligere afsnit om, hvad dette udgangspunkt så

betyder.

Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at hovedreg-

len vil være, at offentlig ansatte – særligt i relation til yt-

ringer – frit kan videregive ikke-fortrolige faktiske op-

lysninger.

Det handler nemlig om, at vejledningen skal være et

brugbart værktøj for offentligt ansatte, som grundlæg-

gende gør det mere trygt for den enkelte at bruge sin yt-

ringsfrihed. Det er vi vist alle enige om.

[Afrunding]

11.

Lad mig afslutningsvist gentage det, jeg indledte med

at sige:

Baggrunden for revisionen er en henvendelse fra Folke-

tingets Ombudsmand.

Og formålet med udkastet er på ingen måde at ind-

skrænke ytringsfriheden eller i øvrigt at ændre reglerne.

I et velfungerende demokrati skal offentligt ansatte have

en udstrakt ytringsfrihed – og bruge den. Det bakker jeg

fuldt ud op om.

Tak for ordet.