REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om, hvilke juridiske og praktiske konsekvenser det fremover har, at Retten i Århus den 4/6-18 kom med en absurd påstand mod YPG (den kurdiske selvforsvarsstyrke mod Islamisk Stat i Nordsyrien/Rojava), til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. april 2019

Strafferetskontoret

Marie Jørgensen

2019-0030-2117

1063139

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 453 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. marts 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om, hvilke juridiske og praktiske konsekvenser det fremover har, at Retten i Århus den 4/6-18 kom med en absurd påstand mod YPG (den kurdiske selvforsvarsstyrke mod Islamisk Stat i Nordsyrien/Rojava), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 453 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke juridiske og praktiske kon-

sekvenser det fremover har, at Retten i Århus den 4. juni 2018 i

den skriftlige begrundelse for en dom kom med den helt absurde

påstand, at YPG - den kurdiske selvforsvarsstyrke mod Islamisk

Stat i Nordsyrien/Rojava - ”må anses som en gruppe eller sam-

menslutning som nævnt i straffelovens § 114e”, jf. udskriften af

dombogen i Rettens sag nr. 9-705/2018?”

Svar:

Efter straffelovens § 114 j, stk. 1, straffes den, der har dansk indfødsret

eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder

sig i et område som nævnt i bestemmelsens stk. 3, med bøde eller fængsel

indtil 6 år. Efter straffelovens § 114 j, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte

regler om, at et område, hvor en gruppe eller sammenslutning som nævnt i

straffelovens § 114 e (grupper og sammenslutninger mv., der har til hensigt

at begå handlinger, der fremmer terrorisme) er part i en væbnet konflikt, skal

være omfattet af stk. 1. De indrejse- og opholdsforbudsramte områder fast-

sættes efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren.

I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i straffelovens § 114 j, stk. 3, ud-

stedte den daværende justitsminister den 28. september 2016 en bekendtgø-

relse om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder. Bekendt-

gørelsen fastlægger bl.a. de forbudsramte områder, som er omfattet af in-

drejse- og opholdsforbuddet i straffelovens § 114 j, stk. 1. Efter bekendtgø-

relsens § 1, stk. 1, nr. 1, er bl.a. al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen i Sy-

rien omfattet af indrejse- og opholdsforbuddet.

Der henvises i spørgsmålet til en konkret straffesag fra Retten i Aarhus,

hvor en person den 4. juni 2018 blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel

for overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, ved i flere tilfælde

at have indrejst eller opholdt sig i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen (Sy-

rien).

Det fremgår af byrettens begrundelse, at retten efter den tiltaltes forklaring

bl.a. har lagt til grund, at den pågældende ”i Syrien tilsluttede sig den mili-

tære enhed YPG, der må anses som en gruppe eller sammenslutning som

nævnt i straffelovens § 114 e.”

Byrettens dom blev senere anket til Vestre Landsret, som den 12. november

2018 stadfæstede dommen med bl.a. følgende bemærkninger:

”Det må også efter T’s forklaring for landsretten sammenholdt

med lokationsoplysningerne fra hans telefon lægges til grund, at

han har opholdt sig i Tal Elsamen i Raqqa-distriktet, hvor Isla-

misk Stat, der udgør en gruppe eller sammenslutning omfattet

af straffelovens § 114 e, på gerningstidspunktet var part i en

væbnet konflikt.”

Vestre Landsrets dom af 12. november 2018 er trykt i UfR.2019.719.V.

Idet landsretten har stadfæstet byrettens dom med ovennævnte bemærknin-

ger, må det lægges til grund, at landsrettens begrundelse træder i stedet for

den del af byrettens begrundelse, der er beskrevet i spørgsmålet.

Det bemærkes i øvrigt, at Procesbevillingsnævnet den 4. marts 2019 har

truffet afgørelse om appeltilladelse til Højesteret, og at den pågældende

straffesag skal behandles af Højesteret senere i år. På den baggrund kan Ju-

stitsministeriet på nuværende tidspunkt ikke udtale sig nærmere om de juri-

diske og praktiske konsekvenser af byrettens eller landsrettens dom.