Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2038515_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. april 2019
Forvaltningsretskontoret
William Lindsay-Poul-
sen
2019-0030-2082
1044967
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 449 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. marts 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Stephan Andreas Damgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Digital eller dømt ude fra Hus Forbi den 1. marts 2019, herunder redegøre for hvordan ministeren forholder sig til og vil imødekomme den kritik, der er af regeringens udkast til ændring af forvaltningsloven fsva. digitalisering af kontakten med offentlige myndigheder og afskaffelse af en del af partshøringen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 449 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Digital eller dømt ude”
fra Hus Forbi den 1. marts 2019, herunder redegøre for hvordan
ministeren forholder sig til og vil imødekomme den kritik, der
er af regeringens udkast til ændring af forvaltningsloven fsva.
digitalisering af kontakten med offentlige myndigheder og af-
skaffelse af en del af partshøringen?”
Svar:
1.
Justitsministeriet sendte et udkast til lovforslag om ændring af forvalt-
ningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning) i høring
i perioden fra den 21. december 2018 til den 18. januar 2019. Lovforslaget
er en udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020,
som regeringen indgik sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner.
Formålet med lovudkastet var overordnet set at skabe bedre rammer for di-
gitalisering i det offentlige, således at myndighederne kan yde en hurtigere
service til borgere og virksomheder.
Som jeg oplyste over for Folketingets Retsudvalg i et brev af 1. marts 2019
(Alm. del, bilag 198), har Justitsministeriet i forbindelse med høringen mod-
taget en række høringssvar, som har givet anledning til yderligere overvej-
elser. Som det også fremgår af brevet, fremsættes lovforslaget derfor ikke
som planlagt i indeværende folketingssamling.
2.
I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, rejses der kritik af det nu ud-
skudte lovforslag.
I artiklen kritiseres det således, at lovforslaget synes at lægge op til, at ”al
kommunikation fremover skal være digital”, og at det ikke længere bliver
muligt med personlig kontakt med en myndighed. Der gives også udtryk for,
at lovforslaget synes at lægge op til delvist at afskaffe partshøring (dvs. ret-
ten for en borger mv. til f.eks. at blive hørt om væsentlige oplysninger, som
en afgørelsesmyndighed indhenter fra en anden myndighed).
3.
Som jeg læser den kritik, der rejses i ovennævnte artikel, udtrykker den,
at det er afgørende, at offentlige digitaliseringstiltag tager afsæt i borgeres
og virksomheders behov. Det er en tilgang, jeg til fulde deler. Som jeg også
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Digital eller dømt ude fra Hus Forbi den 1. marts 2019, herunder redegøre for hvordan ministeren forholder sig til og vil imødekomme den kritik, der er af regeringens udkast til ændring af forvaltningsloven fsva. digitalisering af kontakten med offentlige myndigheder og afskaffelse af en del af partshøringen, til justitsministeren
gav udtryk for i mit brev af 1. marts 2019 til udvalget – nævnt ovenfor – er
det således helt afgørende for mig, at nye tiltag, der har til formål at sikre
tidssvarende juridiske rammer for en effektiv forvaltning, sker med respekt
for borgeres og virksomheders rettigheder.
I forlængelse heraf understreges eksempelvis, at regeringen er meget op-
mærksom på, at der – uanset den generelle digitaliseringsudvikling – stadig
er borgere, som har det svært med de digitale løsninger. For at tilgodese hen-
synet til disse borgeres retssikkerhed skal de f.eks. fortsat tilbydes alterna-
tive kommunikationsformer samt støtte og hjælp, hvis de ikke har mulighed
for at anvende de digitale løsninger.
Justitsministeriet vil i den kommende tid nøje overveje høringssvarene ved-
rørende lovforslaget. De synspunkter, der gives udtryk for i ovennævnte ar-
tikel, vil også indgå i de videre overvejelser.
3