REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm., om den daværende justitsminister Mette Frederiksen gav offentligheden et fyldestgørende billede, da den daværende minister i Justitsministeriets pressemeddelelse fra den 17/12-14 alene nævnte loven som et redskab mod foreign fighters, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. april 2019

Forebyggelseskontoret

Ida Albæk Knudsen

2019-0030-2085

1046043

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. marts 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm., om den daværende justitsminister Mette Frederiksen gav offentligheden et fyldestgørende billede, da den daværende minister i Justitsministeriets pressemeddelelse fra den 17/12-14 alene nævnte loven som et redskab mod foreign fighters, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 434 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om man af den daværende justitsmini-

sters fremlæggelse i folketingssalen af lovforslag L 99 (folke-

tingsåret 2014-15, 1 samling), hvor den daværende minister un-

der 1. behandling af lovforslaget bl.a. forklarede lovens mål som

værende "at forhindre radikaliserede, reaktionære og udemokra-

tiske herboende kræfter i at tage til konfliktområder", kunne for-

stå, at loven også var møntet på at ramme personer, som gen-

nem humanitært/civilt arbejde ønsker at bidrage til kampen mod

Islamisk Stat og/eller genopbygge et område ramt af Islamisk

Stats terror?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at politiet efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, der

blev indsat med vedtagelsen af lov nr. 176 af 24. februar 2015 og trådte i

kraft den 1. marts 2015, kan nægte at udstede pas til en dansk statsborger el-

ler inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage, at den på-

gældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan in-

debære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed el-

ler en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Det fremgår af pkt. 2.3.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.

L 99 (FT 2014-2015, 1. samling) bl.a., at formålet med bestemmelsen er at

forhindre, at danske statsborgere udrejser til konfliktområder i udlandet med

henblik på at deltage i aktiviteter, hvorigennem deres evne og/eller vilje til

at begå alvorlige strafbare forhold, når de vender tilbage, risikerer at blive

øget. Bestemmelsen tager bl.a. sigte på personer, der rejser til et konflikt-

område, som det man på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse oplevede

i Syrien og Irak, for at tilslutte sig en militant oprørsgruppe eller for på an-

den lignende måde at tage del i væbnede kamphandlinger, idet denne gruppe

udgør en reel og betydelig trussel mod det danske samfund.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.2 og

2.3.1.3 bl.a., at vurderingen af, om der i den enkelte sag foreligger tilstræk-

kelige oplysninger til, at der er grund til at antage, at den pågældende har til

hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller for-

øge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig

trussel mod den offentlige orden, beror på et konkret skøn, der foretages af

politiet.

Det vil i den forbindelse være afgørende, hvorvidt formålet med og karak-

teren af de aktiviteter, som en person forventes at deltage i i udlandet, i al-

mindelighed må antages at påvirke den pågældende i sådan grad, at det vil

kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sik-

kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det er således

ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at den pågældende har til

hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks. Danmark eller at påvirke andre

hertil.

Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at indebære

eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en

væsentlig trussel mod den offentlige orden, anføres i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger pkt. 2.3.1.4 ophold i et konfliktområde i udlandet. Det

gælder navnlig i relation til personer, der tager aktivt del i kamphandlin-

gerne. Også personer, der opholder sig i et konfliktområde uden at tage ak-

tivt del i kamphandlingerne, kan imidlertid blive udsat for en sådan påvirk-

ning og forråelse, der kan øge deres evne eller vilje til at begå strafbare for-

hold. Det kan eksempelvis være tilfældet for personer, som opholder sig i

en konfliktzone for at passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter, der

støtter de kæmpende. Som eksempel på sidstnævnte nævnes i lovforslagets

bemærkninger logistisk bistand.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at der i almindelig-

hed vil kunne træffes afgørelse efter de foreslåede bestemmelser, hvis der

er grund til at antage, at en person vil tage ophold i et sådant konfliktområde

uden at have et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. Dette gælder

også, selv om der ikke er oplysninger, som peger på, at den pågældende vil

deltage aktivt i kamphandlingerne. På samme måde vil der kunne træffes af-

gørelse over for en person, som opholder sig eller har opholdt sig i et kon-

fliktområde. Det gælder navnlig, hvis den pågældende person har opholdt

sig i området ad flere omgange.

Der vil derimod ikke i almindelighed kunne træffes afgørelse over for en

person, som har haft et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. I så-

danne tilfælde kan opholdet som udgangspunkt ikke antages at påvirke ved-

kommende i en sådan grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod

den offentlige orden.

Som eksempel herpå nævnes bl.a. arbejde for en anerkendt nødhjælpsorga-

nisation. Det anføres i den forbindelse, at nødhjælpsarbejdere ikke i almin-

delighed må antages at blive udsat for en sådan påvirkningsrisiko, at de vil

indebære en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væ-

sentlig trussel mod den offentlige orden. Også ophold i et konfliktområde

som led i udførelsen af en persons (civile) arbejde vil som udgangspunkt

falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Som der er redegjort for ovenfor, omfatter loven således ikke personer, hvis

ophold opfylder lovens krav om et anerkendelsesværdigt formål, idet ophol-

det i sådanne tilfælde som udgangspunkt ikke må antages at påvirke ved-

kommende i en sådan grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed eller væsentlige trussel mod den offentlige orden.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der ved ændringen af pasloven i

2015, hvor den omtalte ordning om inddragelse af pas mv. blev indført, også

blev indført en såkaldt solnedgangsklausul. Det betyder, at ordningen auto-

matisk ophæves den 1. marts 2020.

Justitsministeriet vil frem mod folketingsåret 2019-2020 evaluere reglerne

om inddragelse af pas mv. og på baggrund af de erfaringer, som myndighe-

derne har gjort sig, vurdere, om der er behov for at videreføre og/eller ju-

stere reglerne.