Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2041685_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. april 2019
Forebyggelseskontoret
Amalie Jensen
2019-0030-2069
1036789
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 427 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm., om det fast-track system, der blev oprettet i forbindelse med ungdomskriminalitetsnævnet, fungerer efter hensigten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det fast-track system, der blev
oprettet i forbindelse med ungdomskriminalitetsnævnet, funge-
rer efter hensigten, samt oplyse hvor mange unge der efterføl-
gende er blevet henvist til ungdomskriminalitetsnævnet?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet finder anvendelse for unge i alderen 15 til 17 år, som har
opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er
idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet, eller idømt fængselsstraf
for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om eu-
foriserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes
at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. Beslutningen om
at henvise sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år til Ungdomskrimina-
litetsnævnet træffes således af domstolene efter anklagemyndighedens på-
stand som led i dommen. Der er i den forbindelse etableret en særlig hurtig
sagsbehandling i restsystemet (”fast-track” procedure) af de sager, som skal
i Ungdomskriminalitetsnævnet. Fast-track proceduren er indrettet således,
at det for politiet og anklagemyndigheden er målsætningen, at det samlede
tidsforbrug, fra politiet rejser sigtelse til sagen sendes i retten, ikke oversti-
ger 30 dage, dog 60 dage i voldtægtssager. Skal der foretages en mentalun-
dersøgelse af sigtede, vil målsætningen dog være 4 måneder. For domsto-
lene er målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsat til 37 dage.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende om fristoverholdelse:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid i perioden fra 1. januar til 17. marts 2019 er ca. 28 dage.
Det fremgår af data, at ca. 77 pct. af sagerne er behandlet inden
for fristen.
Det bemærkes, at data generelt er behæftet med en vis usikker-
hed, da der er tale om en ny registreringspraksis.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende om fri-
stoverholdelse og antallet af henviste sager:
”Domstolsstyrelsen kan oplyse, at der i perioden fra 1. januar til
10. marts er afsluttet 18 sager ved domstolene med påstand om
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm., om det fast-track system, der blev oprettet i forbindelse med ungdomskriminalitetsnævnet, fungerer efter hensigten, til justitsministeren
henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Af disse 18 sager har 16 været behandlet inden for fristen på 37
dage, mens to sager har overskredet fristen. Samlet set giver det
en fristoverholdelse på tværs af retterne på 89 pct.
Det kan endvidere oplyses, at retterne i perioden fra 1. januar til
10. marts har fulgt anklagemyndighedens påstand om henvis-
ning til Ungdomskriminalitetsnævnet i 7 ud af 18 afsluttede sa-
ger svarende til 39 pct. af sagerne.
Domstolsstyrelsen bemærker, at en sag efter afsigelse af en dom
registreres som afsluttet i straffesystemet. Herefter vil dommen
blive skrevet og sendt til anklagemyndigheden. Anklagemyn-
digheden modtager således først den endelige skrevne dom
nogle dage senere end tidspunktet for afsigelse af dommen.
Det bemærkes, at data generelt er behæftet med en vis usikker-
hed, da der er tale om en ny registreringspraksis.”
3