Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2034751_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
25. marts 2019
Folketingets Retsudvalg har den 26. februar 2019, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 412 (alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklerne ”Historisk forslag: Vil straffe dopingjukserne
for
økonomisk kriminalitet” fra nrk.no den 4. februar 2019 og ”Minister vil holde øje med
’interessant’ norsk dopingforslag: 'Ingen skal tjene penge på at snyde'” fra dr.dk den 24.
februar 2019, om et forslag i Norge, der indebærer dels at dopede atleter bør kunne
retsforfølges som økonomiske bedragere, hvis de uberettiget opnår præmiepenge,
sponsorater og andre lukrative aftaler ved at snyde rene atleter og dels at
dopingforbrydernes bagmænd, som ofte tjener penge på, at udøvere leverer bedre
præstationer ved dopingmisbrugen, bør kunne straffes, og vil ministeren i forlængelse
heraf oplyse, hvilke muligheder der i dag er for at retsforfølge dopede atleter og
dopingens bagmænd samt redegøre for om regeringen er villig til at indføre tilsvarende
lovgivning i Danmark?
Svar:
Til brug for besvarelsen af hvilke muligheder der i dag er for at retsforfølge dopede
atleter og dopingens bagmænd, har Kulturministeriet indhentet bidrag fra
Justitsministeriet.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for bidraget indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,
der har oplyst følgende:
”1.
Det følger af lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler
(dopingloven), som senest ændret ved lov nr. 352 af 6. maj 2009, at bl.a. ind- og
udførsel, udlevering og fordeling samt salg og besiddelse af visse dopingmidler er
forbudt, medmindre der er tale om lægeordineret anvendelse til
sygdomsforebyggelse eller
–
behandling eller til videnskabelige formål. Det
bemærkes i den forbindelse, at det alene er besiddelse af dopingmidler, der er
kriminaliseret, og ikke selve indtagelsen.
Dok. nr. 19/00631-3
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om, hvilke muligheder der i dag er for at retsforfølge dopede atleter og dopingens bagmænd, til kulturministeren og kopi til justitsministeren
Side 2
Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for behandlingen af sager om
dopingmidler i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om dopingmidler. Det fremgår
bl.a. heraf, at idrætsudøveres brug af dopingmidler sanktioneres inden for det
idrætslige system. Det fremgår endvidere af forarbejderne til dopingloven (L 98 af
25. november 1998, de almindelige bemærkninger, pkt. 7), at det fortsat skal
være idrætsorganisationerne, der har ansvaret for bekæmpelsen af doping i den
organiserede idrætsverden. Uanset at det idrætsretlige system kan fastsætte
f.eks. karantæne over for en idrætsudøver, der har anvendt doping, finder
dopingloven dog også anvendelse ved ulovlig besiddelse mv. af dopingmidler hos
en idrætsudøver, der er undergivet de idrætsretlige regler.
2.
Økonomisk kriminalitet er bl.a. kriminaliseret i straffelovens kapitel 28 om
formueforbrydelser. Det vil bero på en konkret vurdering om idrætsudøvere, som
uberettiget opnår præmiepenge eller sponsorater mv. i forbindelse med snyd med
dopingmidler, vil kunne straffes for f.eks. bedrageri.
3.
Rigsadvokaten er ikke bekendt med konkrete sager, hvor idrætsudøvere, som
har snydt med dopingmidler, er blevet
straffet for økonomisk kriminalitet.”
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der kan straffes for bedrageri efter
straffelovens § 279, hvis en person, med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding, retsstridigt fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse og derved
bestemmer en anden til en handling eller undladelse. Det er desuden et krav, at
dispositionen umiddelbart eller gennem et efterfølgende begivenhedsforløb medfører et
formuetab.
Endelig kan det oplyses, at straffelovens § 191 a indeholder en skærpet strafferamme
på 6 års fængsel for særligt kvalificerede overtrædelser af lov om forbud mod visse
dopingmidler. Efter omstændighederne vil denne bestemmelse kunne anvendes i
forhold til strafforfølgningen af dopingforbrydelsernes
bagmænd m.v.”
Dansk ret indeholder således allerede forskellige muligheder for at retsforfølge dopede
atleters og relevante bagmænds uberettigede økonomiske fortjeneste som økonomisk
kriminalitet. Denne uberettigede fortjeneste vil, på samme måde som andre strafbare
forhold, alt efter den pågældende sags omstændighed kunne straffes, såfremt
gerningsindholdet i den relevante retsregel findes opfyldt.
Som jeg oplyste til Danmarks Radio i artiklen
Minister vil holde øje med ’interessant’
norsk dopingforslag: 'Ingen skal tjene penge på at snyde'”
af 24. februar 2019,
mener jeg
fortsat, at det norske forslag, som indebærer et skærpet fokus på den uberettigede
økonomiske fortjeneste som brug af doping kan medføre, både for den enkelte atlet, men
også for relevante bagmænd, er interessant. Det er dog endnu for tidligt at udtale sig
nærmere om selve forslaget, ligesom det fremgår af artiklen ”Historisk
forslag: Vil
straffe dopingjukserne for økonomisk kriminalitet”,
at forslaget først vil blive
debatteret
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om, hvilke muligheder der i dag er for at retsforfølge dopede atleter og dopingens bagmænd, til kulturministeren og kopi til justitsministeren
Side 3
nærmere på Idrettstinget i maj. Kulturministeriet vil løbende holde sig orienteret om
forslaget.
På nuværende tidspunkt ser jeg således ikke grund til at supplere eller ændre den
eksisterende lovgivning i Danmark. Det kan dog ikke udelukkes, at eventuelle tiltag i
Norge om indførelse af særlige lovgivning vil kunne give anledning til overvejelser om
lignende tiltag i dansk ret.
Mette Bock