Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2032010_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. marts 2019
Politikontoret
Ida Sofie Mahneke Jen-
sen
2019-0030-2049
1027846
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 408 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm., om det er korrekt, at borgere på Stevns er særlig hårdt ramt af indbrud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 408 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at borgere på Stevns
er særlig hårdt ramt af indbrud, og kan ministeren oplyse, hvilke
konkrete tiltag politiet agter at iværksætte med henblik på at løse
problemerne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har oplyst, at det er kor-
rekt, at der i en periode har været markant flere indbrud i privat
beboelse på Stevns, end der plejer at være. Ifølge Rigspolitiets
kriminalitetsstatistik blev der i 2017 anmeldt 80 indbrud i bebo-
else i Stevns Kommune, mens der i 2018 blev anmeldt 151 ind-
brud i kommunen. Ifølge kriminalitetsstatistikken blev der alene
i 4. kvartal 2018 anmeldt 61 indbrud i beboelse i kommunen.
Stevns Kommune er normalt den kommune i politikredsen, som
har færrest indbrud, men den ovennævnte stigning betød, at der
i 2018 var flere indbrud i Stevns Kommune end i f.eks. Odsher-
red Kommune eller Lejre Kommune.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at det er svært at vur-
dere præcist, hvad den markante stigning i antallet af indbrud i
Stevns Kommune i 2018 skyldes. Selv om stigningen procent-
vis er stor, er der stadig tale om relativt få sager i forhold til det
samlede antal indbrud på landsplan. Der kan være tale om, at en
enkelt eller nogle få indbrudstyve står bag en væsentlig del af de
begåede indbrud. En anden mulighed kan være, at en eller flere
grupper af omrejsende kriminelle har været årsag til stigningen.
Midt- og Vestsjællands Politi har til sammenligning oplyst, at
der i 2019 indtil den 27. februar alene er registreret 9 indbrud i
beboelse i Stevns Kommune.
Midt- og Vestsjællands Politi har besluttet generelt at styrke ind-
brudsindsatsen i hele politikredsen ved at etablere en særlig ind-
brudsgruppe.
Baggrunden for etablering af indbrudsgruppen er bl.a., at der –
på trods af en positiv udvikling over de seneste år – fortsat be-
gås mange indbrud i politikredsen. Antallet af indbrud og ind-
satsten mod indbrudskriminalitet har derfor været et vigtigt tema
i drøftelserne med borgmestrene i kredsrådet, og indbrudsind-
satsen er på denne baggrund et af de prioriterede områder i po-
litikredsens samarbejdsplan for 2019.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm., om det er korrekt, at borgere på Stevns er særlig hårdt ramt af indbrud, til justitsministeren
Indbrudsgruppen blev etableret den 1. februar 2019 og består af
12-13 efterforskere. Den er placeret i Ringsted, men dækker
hele politikredsen. Gruppen skal i første omgang være i drift
indtil den 1. september 2019. Herefter vil Midt- og Vestsjæl-
lands Politi på baggrund af resultaterne af den målrettede ind-
sats tage stilling til, om gruppen skal fortsætte i længere tid.
På baggrund af analyser af oplysninger fra borgerne, DNA, fin-
geraftryk og andre spor fra gerningsstedsundersøgelser samt op-
lysninger om salg af stjålne genstande på internettet mv. skal
gruppen bl.a. have fokus på identifikation og anholdelse af ind-
brudstyve. Gruppen skal også have fokus på de hælere, som af-
tager de stjålne genstande.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at de umiddelbare re-
sultater af indbrudsgruppens arbejde har været gode. I løbet af
de første godt tre ugers arbejde har gruppen således anholdt seks
personer mistænkt for indbrudskriminalitet, og i alt syv perso-
ner er blevet sigtet. Der verserer herudover en række efterforsk-
ninger, som inden for kortere tid vil kunne resultere i yderligere
sigtelser for indbrudskriminalitet.”
3