Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2034398_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. marts 2019
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2019-0030-2044
1027443
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om, hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger har politifolk som forudsætninger, når de indgår som mentorer i exitprogrammer vedrørende tidligere rockere og bandemedlemmer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger - herunder efter-
uddannelse og anden faglig opkvalificering - har politifolk som
forudsætninger, når de indgår som mentorer i exitprogrammer
vedrørende tidligere rockere og bandemedlemmer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at dansk politi ikke stiller politibetjente
til rådighed som mentorer for kandidater i exitforløb i det natio-
nale exitprogram under rammemodellen.
Når der som led i et exitforløb tilknyttes en mentor til exitkan-
didaten, vil det således enten være en mentor, som kommunen
bevilliger eller en mentor fra Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, hvis exitkandidaten er under afsoning. Der kan heriblandt
være personer med politimæssig baggrund, der af egen drift har
søgt om at arbejde som mentor for personer i exitforløb.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse vedrørende mentorforløb under afsoning fra Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
404 fra Folketingets Retsudvalg, findes der ikke en decideret op-
gørelse over fordelingen på faggrupper og uddannelsesbag-
grund for kriminalforsorgens særlige mentorkorps, som blandt
andet bistår tidligere rockere og bandemedlemmer samt perso-
ner med tilknytning til disse miljøer i exitforløb.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der ikke er
krav om særlige uddannelsesmæssige forudsætninger eller for-
melle krav til efteruddannelse eller anden faglig opkvalificering
for at blive udpeget som mentor. Alle, som søger om at blive en
del af det særlige mentorkorps, herunder politibetjente, rekrut-
teres på baggrund af kompetencer og erfaringer samt motivation
for at arbejde med målgruppen.
Mentorerne i det særlige mentorkorps skal deltage i kriminal-
forsorgens særlige mentorkurser, som finder sted 1-2 gange år-
ligt, samt deltage i supervision.”
2