REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om, hvilke muligheder den danske familie har for at forsøge at få arvesagen henvist til behandling i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. september 2018

Insolvensretskontoret

Lara Ann Waters

2018-0030-1494

848840

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1086 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september

2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om, hvilke muligheder den danske familie har for at forsøge at få arvesagen henvist til behandling i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1086 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Nils og Susanne

Berthelsen, jf. REU alm. del – bilag 408, herunder kommentere

de principielle betragtninger, der fremgår af henvendelsen?”

Svar:

I den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet, beskriver afsenderen sin

families bestræbelser på i en årrække – hidtil uden held – at få henvist en ar-

vesag til behandling i Danmark.

Det anføres bl.a., at det afdøde familiemedlem var bosat i Ghana og ghane-

sisk gift. Det anføres også, at de ghanesiske myndigheder ikke har udstedt

en erklæring om behandlingen af afdødes bo. Det tilføjes, at den afdødes

enke ikke ønsker at samtykke til dødsboets behandling i Danmark og i øv-

rigt ”modsætter sig enhver form for samarbejde”. Det anføres, at de danske

domstole på denne baggrund har afvist at henvise boet til behandling i Dan-

mark.

I henvendelsen gives der udtryk for frustration over forløbet, ligesom dom-

stolsafgørelserne i sagen kritiseres. Der stilles også spørgsmålstegn ved, om

reglerne på området tager højde for de problemstillinger, som sagen rejser.

Indledningsvis understreges, at jeg ikke kender detaljerne i den konkrete

sag, der beskrives i henvendelsen.

Jeg finder det endvidere rigtigst af principielle årsager ikke at udtale mig om

sager, som er eller har været under behandling ved domstolene.

Om reglerne på området kan det generelt oplyses, at det følger af døds-

boskiftelovens § 2, stk. 1, at et dødsbo behandles i Danmark, hvis afdøde

havde hjemting – normalt bopæl – her i landet.

Hvis den afdøde

ikke

havde hjemting i Danmark, kan en dansk skifteret som

udgangspunkt ikke behandle dødsboet. Det betyder også, at hvis man f.eks.

flytter sin faste bopæl fra Danmark til et andet land, kan man ikke uden vi-

dere regne med, at arven efter ens død behandles i Danmark. Som udgangs-

punkt må man – uanset verdensdel mv. – påregne at være underlagt det an-

det lands love, ligesom tilflyttere til Danmark forventes at følge dansk lov

og ret.

Som en undtagelse til, at et dødsbo ikke kan behandles i Danmark, hvis af-

døde ikke havde hjemting her, indeholder dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, en

regel, hvorefter en dansk skifteret kan henvise dødsboet – eller en del af

dette – til behandling i Danmark under nærmere angivne betingelser. Det

drejer sig nærmere bestemt enten om aktiver i Danmark eller om tilfælde,

hvor afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Dan-

mark. Anmodning om at henvise et dødsbo til behandling i Danmark indgi-

ves til en skifteret, jf. lovens § 2, stk. 3.

Henvisning kræver under alle omstændigheder, at et eventuelt dødsboskifte

i udlandet – normalt i afdødes bopælsland – ikke omfatter de aktiver, der

ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret. Det fremgår således af

forarbejderne til dødsboskiftelovens § 2, at den, der anmoder om dødsboets

behandling i Danmark, skal indsende dokumentation for, at boet efter af-

døde ikke er eller vil blive skiftet i afdødes bopælsland, f.eks. i form af en

erklæring fra myndighederne i det pågældende land, jf. bemærkningerne til

§ 7, nr. 1, i lovforslag nr. L 178 af 9. april 2014 om ændring af retspleje-

loven m.fl.

Anmodning om et dødsbos henvisning til Danmark skal derudover – ifølge

lovens § 2, stk. 4 – vedlægges en samtykkeerklæring fra samtlige afdødes

arvinger, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at

samtykke ikke kan indhentes. Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens

forarbejder, at sådanne særlige omstændigheder f.eks. kan være, hvis man

ikke har viden om, hvor en arving befinder sig, eller hvis en arving af chi-

kanøse grunde ikke vil meddele samtykke, jf. igen bemærkningerne til § 7,

nr. 1, i ovennævnte lovforslag.