REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om, hvilke muligheder den danske familie har for at forsøge at få arvesagen henvist til behandling i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. marts 2019

Insolvensretskontoret

Jun Zhang

2019-0030-2019

1013830

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. februar 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om, hvilke muligheder den danske familie har for at forsøge at få arvesagen henvist til behandling i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-

mål 1086 (2017-18) redegøre for, hvilke muligheder den danske

familie har for at forsøge at få arvesagen henvist til behandling

i Danmark, og vil ministeren redegøre for, om ministeren på

baggrund af henvendelsen mener, der er behov for at ændre

dødsboskifteloven?”

Svar:

Den omhandlende sag angår en families bestræbelser på i en årrække –

hidtil uden held – at få henvist en arvesag til behandling i Danmark. Jeg ken-

der ikke detaljerne i den konkrete sag, som spørgsmålet drejer sig om, lige-

som jeg af principielle årsager finder det rigtigst ikke at udtale mig om kon-

krete sager, som er eller har været under behandling ved domstolene.

Det kan dog om kompetencereglerne i forhold til skifte af dødsboer gene-

relt oplyses, at hvis afdøde ikke havde hjemting her i landet, kan en dansk

skifteret alene i særlige tilfælde behandle dødsboet helt eller delvist.

Det drejer sig nærmere bestemt enten om tilfælde, hvor den afdøde efterla-

der sig aktiver i Danmark eller om tilfælde, hvor afdøde havde dansk ind-

fødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark.

Henvisning kræver dog under alle omstændigheder, at et eventuelt døds-

boskifte i udlandet – normalt i afdødes bopælsland – ikke omfatter de akti-

ver, der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.

Anmodning om et dødsbos henvisning til Danmark skal derudover vedlæg-

ges en samtykkeerklæring fra samtlige afdødes arvinger, medmindre der fo-

religger særlige omstændigheder, der gør, at samtykke ikke kan indhentes.

Det fremgår af forarbejderne til dødsboskifteloven, at sådanne særlige om-

stændigheder f.eks. kan være, hvis man ikke har viden om, hvor en arving

befinder sig, eller hvis en arving af chikanøse grunde ikke vil meddele

samtykke.

Efter det oplyste i den henvendelse til Folketingets Retsudvalg, der danner

grundlag for spørgsmål nr. 1086 (Alm. Del) fra Folketingets Retsudvalg

(REU Alm. del bilag 408), har to danske retsinstanser fundet, at dødsboet

ikke kan behandles af en dansk skifteret, fordi betingelserne ikke er opfyldt.

Jeg kan sagtens forestille mig, at der kan opstå problemer i forbindelse

med behandlingen af dødsboer på tværs af landegrænser, og at store geogra-

fiske afstande og forskellige retssystemer mv. kan vanskeliggøre behandlin-

gen. Det er derfor vigtigt, at de danske regler om skifte af dødsboer er ind-

rettet således, at de så vidt muligt tager hensyn til situationer, hvor en afdød

efterlader sig arvinger i et andet land, end hvor den pågældende havde

bopæl.

De danske regler om skifte af dødsboer er som nævnt under pkt. 1 indrettet

efter et princip om, at et dødsbo som udgangspunkt behandles der, hvor den

afdøde havde bopæl. Hvis en person flytter sin faste bopæl fra Danmark til

et andet land, skal boet efter den pågældende derfor behandles i det andet

land. Ligeledes skal et dødsbo efter en udlænding, som havde bopæl i Dan-

mark, behandles her i landet. Efter min opfattelse er disse regler udtryk for

et rimeligt princip, som jeg ikke har aktuelle planer om at foreslå ændret.