REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om ministeren kan oversende de høringssvar og kommentarer, der er indkommet ift. udarbejdelsen af visitationsskemaet, til børne- og socialministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar om forslag til ændring af bekendtgørelse om vok-

senansvar for anbragte børn og unge

Børne- og Socialministeriet har ved mail af 27. november 2018 bedt om

Ankestyrelsens bemærkninger til høring over bekendtgørelse om voksen-

ansvar for anbragte børn og unge.

Ankestyrelsen bemærker til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, 2.

pkt., at hvis der i en husorden fastsættes regler om, at anbragte børn/unge

skal aflevere deres elektroniske kommunikationsudstyr under anbringelsen,

så vil en udnyttelse af denne mulighed være i strid med retssikkerhedsga-

rantierne i forhold til afgørelser om afbrydelser af kontakten efter service-

lovens § 71, stk. 3, medmindre man på anden vis sikrer muligheden for

kommunikation med forældre/netværk (f.eks. gennem institutionens tele-

fon).

Til samme bestemmelse bemærkes det også, at det virker uklart, om hus-

ordenen efter bestemmelsen kan (eller skal) formuleres, så den omfatter

alle de anbragte børn/unge på institutionen, eller om der skal kunne træf-

fes beslutning om inddragelse i forhold til den enkelte anbragte, og i givet

fald hvad betingelserne skal være for at kunne træffe en sådan beslutning

overfor den enkelte anbragte.

Endvidere bemærkes det, at der i servicelovens § 63b, stk. 5, er hjemmel

til, at børne- og socialministeren kan fastsætte regler om, at børne- og

ungeudvalget kan fravige aldersgrænsen for anbringelse på sikret instituti-

on, men i servicelovens § 63c, som den foreslåede bestemmelse i be-

kendtgørelsens § 4, stk. 3, vedrører, er der ikke en tilsvarende udtrykkelig

lovhjemmel for ministeren til at fastsætte regler, der fraviger aldersgræn-

serne for anbringelse på særligt sikrede afdelinger.

21. december 2018

J.nr. 18-70227

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om ministeren kan oversende de høringssvar og kommentarer, der er indkommet ift. udarbejdelsen af visitationsskemaet, til børne- og socialministeren

Til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, skal det også bemærkes, at

hvor Ungdomskriminalitetsnævnets kompetenceområde alene er de 10-17

årige, så behandler børne- og ungeudvalgene sager vedrørende alle

børn/unge under 18 år, hvilket med formuleringen af den foreslåede be-

stemmelse vil kunne føre til, at også børn under 10 år i ganske særlige

tilfælde kan anbringes på særligt sikrede afdelinger.

Venlig hilsen

Margrethe Sanning

Børne- og Socialministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København

21.12.2018

J.nr. 3.7.27/amc

Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

Generelt

Børnerådet henviser overordnet til sit tidligere afgivne kritiske høringssvar om de øgede magt-

beføjelser på de delvist lukkede, sikrede institutioner med flere, som kan findes her:

https://www.boerneraadet.dk/hoeringssvar/hoeringssvar-2018/paedagogiske-og-tidlige-ind-

satser-frem-for-oeget-reaktion,-overvaagning-og-kontrol

Børnerådet ønsker at tilføje, at den faglige begrundelse for en så markant detailstyring af de

pågældende institutioner ikke foreligger, hvilket er stærkt bekymrende. Særligt når der er tale

om meget forskellige institutioner med forskellige sikkerhedsbehov og forskellige børn. De del-

vist lukkede pladser bliver med ændringen alt andet lige mere lig de sikrede institutioner. Bør-

nerådet mener ikke, det er hensigtsmæssigt. Vi ser ikke, at der er taget højde for de forskellige

typer institutioners formål i forslaget.

Børnerådet understreger igen, at indførelsen af muligheden for brug af flere magtmidler ikke

kan anbefales, og at det krænker barnets/den unges personlige frihed på en uproportionel

måde, samt at det ikke er i overensstemmelse med FN´s Børnekonvention og arbejdet i Magt-

anvendelsesudvalget, som tager udgangspunkt i barnets rettigheder.

Generelt mener Børnerådet, at ledelsen på anbringelsesstedet bør have frihed til at lave den

husorden, der passer til målgruppen og stedet, samt at foretage løbende tilpasninger, hvis no-

get opleves uhensigtsmæssigt.

Særligt til de enkelte bestemmelser

§ 2, stk. 4: Børnerådet mener ikke, der er hjemmel til at fastsætte i en husorden, at bør-

nene/de unge kan fratages deres mobiltelefon og andet elektronisk udstyr under hele anbrin-

gelsen på samtlige nævnte anbringelsessteder, som går fra sikrede institutioner til delvist luk-

kede afdelinger. Det er at sidestille med brevkontrol, men kræver ikke en beslutning i børn- og

ungeudvalget. Det er dermed en forringelse af barnets/den unges retsstilling og af retssikker-

heden. Det er angivet i bestemmelsen, at det er gældende på alt fra sikrede institutioner til

delvist lukkede afdelinger på døgninstitutioner. At lægge op til at man helt kan fratage et barn

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

eller ung sin mobiltelefon uden myndighedsafgørelse, retskendelse eller klageadgang er ude af

proportioner. Børnene og de unges retssikkerhed bør sikres ved at lovgive herom i stedet.

§ 19, stk. 2, nr.2: Der lægges op til, at døralarmer skal bruges efter en konflikt til at holde øje

med barnet/den unge. Børnerådet så hellere, at det pædagogiske personale holdt øje med

barnet/den unge ved fysisk at holde sig i nærheden og stå til rådighed for barnet/den unge, na-

turligvis med respekt for den barnets/den unges grænser. I stedet vil der lyde en alarm, når

barnet/den unge forlader værelset, hvilket med stor sandsynlighed vil betyde en stigning i be-

redskabet hos barnet/den unge. Det vil så øge risikoen for en eskalering af konflikten, hvilket

personalet ellers efter gældende lovgivning skal søge at undgå.

§ 19, stk. 2, nr. 4: Ved risiko for rømning skal døralarmerne også anvendes. For de sikrede insti-

tutioners vedkommende er der lås på yderdøre og alarm på vinduer, hvorfor det synes aldeles

unødvendigt. Rømning sker typisk, når børnene/de unge er på vej mellem to steder/aktivite-

ter, hvilket vil sige, at de opholder sig udenfor, og der har en døralarm på eget værelse ingen

effekt.

Børnerådet understreger, at pædagogiske værktøjer er at foretrække i stedet.

Med venlig hilsen

Per Larsen

Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

[email protected]

02-01-2019

EMN-2017-03452

1251083

Katrine Stokholm

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for

anbragte børn og unge

Børne- og Socialministeriet har sendt udkast til bekendtgørelse om

voksenansvar for anbragte børn og unge til høring med frist den 2. januar 2019.

Danske Regioner har følgende bemærkninger til bekendtgørelsen:

Som anført i Danske Regioners høringssvar over lovudkast vedrørende

styrkelsen af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge, er det

afgørende, at indsatsen på de sikrede institutioner tager udgangspunkt i en

stærk og specialiseret social faglighed. Denne faglighed er afgørende i at

indsatsen for at bringe børnene og de unge videre i livet fra en situation med

kriminalitet og andre meget komplekse sociale problemstillinger som misbrug

mv.

Med udkastet til bekendtgørelse udmøntes de skærpede muligheder for

forebyggende overvågende og sanktionerende foranstaltninger over for børn

og unge på sikrede institutioner. Da disse er vidtrækkende, er det af hensyn til

retssikkerheden for beboere og personalet behov for en præcisering af

bestemmelserne. Danske Regioner finder ikke, at udkastet til bekendtgørelse i

tilstrækkelig grad præciserer bestemmelserne, og at rækkevidden af

bestemmelserne i derfor fortsat er uklare på en række punkter.

Endvidere er der behov for at præcisere, at der kan være tale om forskellige

anbringelsesgrundlag, herunder unge under 18 år, der domsanbringes.

Samtidig er bekendtgørelsens bestemmelser rettet mod både sikrede

institutioner og på delvist lukkede institutioner, og de foreslåede bestemmelser

tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til forskellene på de to institutionstyper.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

Husordener

Det er vanskeligt at beskrive ”god adfærd” i husordenen på en dækkende måde

i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7.

I §2 stk. 2 nr. 9 lægges der op til, at det kun er muligt at ryge udenfor. I lov om

røgfri miljøer § 7 er der dog også hjemmel til, at der ryges indendørs i rygerum.

Der er således behov for en præcisering af, hvilken bestemmelse, der skal tages

udgangspunkt i.

Det skal præciseres, hvorvidt bestemmelsen i §2 stk. 4 om, at husordenen kan

indeholde regler om, at de anbragte børn og unge skal aflevere deres egne

mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikationsudstyr til personalet, som

kan opbevare det under anbringelsen, også gælder på åbne afdelinger på en

sikret institution.

Døralarmer

I forhold til døralarmer jf. §19 er det relevant at skelne mellem forskellige

institutionstyper. Endvidere er der behov for at præcisere, hvorvidt pligten til

at bruge døralarmer falder bort, hvis værelserne kan aflåses. Ydermere er det

uklart, om døralarmerne skal kunne afbrydes individuelt på de enkelte

værelser.

Skema 1 c om undersøgelse af person og opholdsrum på de sikrede institutioner

Ved ”Driftsherre” er der anført mulighed for afkrydsning ved ”Privat tilbud”,

men i dag drives alle sikrede institutioner og særligt sikrede afdelinger af

regionerne og Københavns Kommune.

Bestemmelsen om kropsvisitering på kroppens overflader åbner for flere

tolkningsmuligheder, der hverken er nærmere beskrevet i skemaet eller i

bekendtgørelsen. Da kropsvisitering opleves som meget grænseoverskridende

både for de unge og for medarbejderne, er der behov for præciseringer. Det er

således uklart, om der er hjemmel til at undersøge den unge i munden eller til

at undersøge den unge mellem ballerne.

Venlig hilsen

Thomas I. Jensen.

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

Cc.:

[email protected]

19. december 2018

Høring til udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn

og unge

Ved e-mail af 27. november 2018 har Børne- og Socialministeriet anmodet

om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.

Datatilsynet skal generelt understrege, at behandling af personoplysninger

skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens

regler.

databeskyttelseslovens

I udkastet tilføjes bilag 1 c, der indeholder et nyt særskilt

indberetningsskema til brug ved undersøgelse af personer og opholdsrum på

sikrede døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger ved anbringelse,

besøg eller fravær.

Datatilsynet skal i den forbindelse navnlig henlede opmærksomheden på

sikkerhedsreglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel 2 – herunder

kravet om tilstrækkelig behandlingssikkerhed i forordningens artikel 32.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-12-0314

Dok.nr. 54061

Sagsbehandler

Anne Mette Brinch Boll

Med venlig hilsen

Anne Mette Boll

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Til

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

cc: [email protected]

2. januar 2019

Vedr: Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

FADD (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge) har som repræsentant for

blandt andre de sikrede og de delvist lukkede institutioner fra Børne- og Socialministeriet

modtaget indbydelse - og sender hermed kommentarer og spørgsmål - til: Høring over

bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

INDLEDNING

FADD har fra starten af denne proces, der indledtes med regeringens

ungdomskriminalitetsreform, anerkendt lovpakkens formål om, at børn og unge skal bringes

ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.

Til gengæld har vi som fagfolk, der konkret arbejder med de udsatte børn og unge, været – og

er fortsat - bekymrede over det værdiskred, og de uklarheder som reformen – herunder flere

af de øgede magtbeføjelser - ser ud til at repræsentere: En hård retorik med straffelignende

sanktioner, mere overvågning, økonomiske konsekvenser, mere politi, ensliggørelse og

detaljeinvolvering fra ministerier.

Som vi skrev i vores høringssvar vedr. den lovgivningsmæssige udmøntning af regeringens

udspil, ”Alle handlinger har konsekvenser fra oktober 2018: Disse elementer indebærer en risiko

for, at denne gruppe af børn vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at

slippe igen.

Rigtig mange børn og unge i de sikrede miljøer er karakteriseret ved manglende evne til at

konsekvensberegne egne handlinger, lav IQ, diagnoser og adfærds- og

opmærksomhedsforstyrrelser – ofte sammen med en opvækst i familier med sygdom, misbrug,

vold og kriminalitet.

En af forudsætningerne for, at man opnår den ønskede effekt, er således, at målgruppen (børn og

familier) skal have mulighed for at kunne forstå og respektere (ikke nødvendigvis acceptere)

formål og metoder og have kulturelle pejlemærker for ikke-oppositionel adfærd.

Vi skrev ligeledes:

Når dette er sagt har vi en sikkerheds- og omsorgsmæssig udfordring med en mindre gruppe af

børn på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på

de delvist lukkede døgninstitutioner.

Vi vil benytte lejligheden til at fremhæve:

Der er fravær (i reformen) af en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere

flytbare trin og kortere afstand mellem trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding

og/eller flere samskabelsesprojekter mellem kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler

for at effektuere og konstituere individuelt målrettede løsninger, fokus på vigtigheden af at lette

udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, bedre

koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.

Det er et fravær, der i høj grad undrer os.

Helt grundlæggende ærgrer vi os over, at en beslutning i ungdomskriminalitetsnævnet kan

overrule et forløb, der er igangsat af en myndighedskommune i samarbejde med en udbyder

af en relevant og kompetent indsats.

---

OVERORDNEDE BEMÆRKNINGER

1. Der bør være forskellig lovgivning for hhv de sikrede, de delvist sikrede og de åbne

afdelinger på de sikrede institutioner. Efter vores opfattelse er der på de sikrede

institutioner ikke behov for yderligere magtbeføjelser, herunder døralarmer, som

tvært imod vil virke kontraproduktivt ift. opgaven, da det vil skabe fængselslignende

rammer. I forhold til de foreslåede øgede magtbeføjelser anerkender vi dog, at der på

de delvist lukkede og på de åbne afdelinger i tilknytning til sikrede institutioner kan

være brug for døralarmer til at skabe mest mulig sikkerhed og tryghed for de anbragte

børn og unge. Det er vores opfattelse, at der er brug for nærmere drøftelser af i hvilke

regier, under hvilke omstændigheder og med hvilke tilladelser disse magtbeføjelser

skal kunne eksekveres.

2. TV overvågning af indendørsarealer er problematisk retsligt set og bør udelades – der

er intet belæg for, at videoovervågning øger sikkerheden på institutionerne.

Overvågning øger til gengæld institutionernes lighed med et fængsel.

3. Kropsvisiteringer skal fortsat være en politiopgave

4. Udarbejdelse af husordener skal være et lokalt anliggende, og ikke detaljestyret af

ministerielle instrukser – vi minder om armslængdeprincippet

5. Der bør, samtidig med reformens iværksættelse – uanset hvilken konkret udformning

den vil få – igangsættes forskning, der skal følge og evaluere om reformens formål står

mål med dens resultater

6. Alle sanktioner skal henføres til forseelsen – herunder bør det ikke være muligt at

trække børn i lommepenge, hvis de ikke efterlever en husorden

Side 2 af 4

7. Personalet på de lukkede og sikrede institutioner m.fl., får pligt til at anmelde vold og

trusler. Vi mener, at et kompetent personale bør være i stand til at forstå situationen

og vurdere, hvorvidt truslen er reel. Personalet bør derfor gives mulighed for at

vurdere, hvorvidt – og hvem - det gavner med en politianmeldelse. Indførelsen af pligt

til at anmelde virker ikke proportional, hvis ønsket er at forebygge vold og trusler.

8. Vi er glade for, at det nu bliver muligt, som de adspurgte børn ifm

magtanvendelsesudvalgets arbejde for nogle år siden foreslog, at fjerne det barn, der

forårsager uroen, fra fællesskabet.

9. I forhold til at give lederne på de åbne døgninstitutioner mulighed for at overføre børn

og unge til en sikret institution ankerkender vi muligheden såfremt overførslen alene

kan foretages på baggrund af farlighedskriteriet mhp skærmning og sikkerhed

SPØRGSMÅL & KOMMENTARER

Vi har følgende spørgsmål/kommentarer:

I forhold til afsnittene om husorden, så ligger de fleste punkter i forlængelse af nuværende

praksis på de sikrede institutioner, og udgør derfor ikke en større ændring, bortset fra

ensretningen og tvangen. Vi foretrækker som tidligere nævnt, at husordener fastlægges lokalt.

I forhold til § 17 stk. 4: Indebærer denne passus, at man ikke må foretage almindelig

gennemgang af de ting, de unge medbringer ved ankomst på de sikrede institutioner?

På de mindre institutioner kan man ikke garantere, at der altid er 2 kvinder og 2 mænd på job

ud af 5.

Gælder det alene ift. kropsvisitation, giver det måske mere mening.

På de mindre institutioner vil man fx reelt ikke kunne overholde lovgivningen, hvis

undersøgelse af den unges opholdsrum skal foretages af 2 af samme køn som den unge.

Der står godt nok, at det kan ske undtagelsesvist, at en af andet køn deltager – men hvad

betyder det – hvad skal der til for, at det er tilladt?

Under § 19 stk. 2 nr. 2: Det giver ingen mening at ensrette, så man SKAL anvende døralarm

efter konflikt mellem unge, da de fysiske rammer er forskellige på de sikrede institutioner.

Har unge været i en konflikt vil der altid være medarbejdere meget tæt på de unge.

En alarm, som går i gang samtidig med, at vi tager imod de unge, hvis de går ud af døren, vil

yderligere skabe arousal og øge risikoen for konflikt.

Under § 19 stk. 2 nr. 4: Det giver SLET ingen mening, at døralarmer skal anvendes ved risiko

for rømning. Rømning kan ikke ske ad den vej på de sikrede institutioner, da de unge, hvis de

kommer ad døren ud fra deres værelse, stadig ville havde adskillige døre og 2 hegn at forcere.

Skulle de rømme, ville vinduerne være en mere direkte vej – og dem har vi alarmer på

allerede, som altid er i effekt.

Rømning vil typisk kunne ske, når de unge er udenfor bohusene – fx på vej til undervisning

eller i fritidstilbud – og aldrig gennem deres værelsesdøre.

Der bør kunne differentieres ift. fysiske rammer.

Det kan til gengæld give mening at anvende døralarmer på delvist lukkede pladser.

Vedr. videoovervågning:

Vi har tidligere i dette høringsbrev fremhævet, at de retslige aspekter er problematiske – og at

der intet belæg er for, at videoovervågning kan øge sikkerheden på institutionerne.

Vi har følgende konkrete spørgsmål til foranstaltningen:

Side 3 af 4

HVOR skal videoovervågningen opsættes? Video på fællesarealer; men er det alle

fællesarealer, skal hver et hjørne være dækket af kameraet, og hvor mange skal der i givet fald

til?

HVEM skal opsætte overvågningen – skal døralarmer fx kobles sammen med vores

eksisterende systemer, så alt virker på samme tid. Skal det i udbud, skal vi tilknytte vores

sikkerhedsekspert fra byggeriet osv.?

HVORNÅR skal det opsættes – det kan umuligt nås til 1. januar, når loven først vedtages slut

december, og en række specialister skal ind over for, at det kan lykkes?

HVORDAN sikrer vi overholdelse af persondataforordningen ift. videoovervågning af

medarbejdere og gæster/håndværkere i huset?

HVAD må videoovervågning bruges til ift. medarbejdere? – hvad SKAL det bruges til?

HVEM må betjene videoovervågningen i forlængelse af ovenstående? – hvordan sikrer man, at

ingen uvedkommende har adgang til videomateriale?

Vedr skemamaterialet:

Vi mener, at evaluering og refleksion skal indgå i den obligatoriske del af materialet

---

I FADD stiller vi os gerne til rådighed for ministeriet, såfremt der ønskes yderligere

erfaringsinddragelse og generel praksisinvolvering ifm implementering af ændringerne.

Med venlig hilsen

Søren Skjødt

Formand for FADD

Henrik Kaustrup

Konsulent i FADD

20852560

[email protected]

www.fadd.dk

Side 4 af 4

FORSETE

Rets- og kriminalpolitisk

Tænketank

[email protected]

21. december 2018

Børne- og Socialministeriet

Email:

[email protected]

cc [email protected]

Hermed sendes den Rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes svar på høring af udkast til

bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

1. Indledning

Forsete er i høringssvar af 1. oktober 2018 vedr. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og udkast til

forslag om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om

socialtilsyn fremkommet med en række synspunkter vedr. anbringelse uden for hjemmet. Der henvises til

skr. af 1. oktober 2018 s. 11-13. Skrivelsen vedlægges.

1.1 Beboerne

Ved vurderingen af bekendtgørelsen har Forsete lagt vægt på, at de institutioner bekendtgørelsen

omhandler, modtager børn og unge i alderen 12-17 år med mulighed for dispensation ned til 10 år.

Hovedparten af de unge på 15 år og derover er varetægtssurrogatanbragte og de mindre børn er anbragt

pga sociale problemer. Fælles for de fleste af de anbragte er, at de har svære komplekse problemstillinger

omfattende misbrugsproblemer, adfærdsproblemer mm. Der er tale om børn og unge, der ofte ikke har en

diagnose og som rummer det stille indadvendte angste barn, den fejlmedicinerede, den selvskadende, og

den dominerende, udadreagerende aggressive unge.

Forsete finder det problematisk, hvis svage børn og unge har fællesskab med stærke udadreagerende børn

og unge. Forsete finder det endvidere problematisk, hvis den ikke stofmisbrugende har fællesskab med

den stofmisbrugende. Der er ingen tvivl om, at den ikke stofmisbrugende, der savner sine forældre og er

ulykkelig over sin situation, hurtigt vil få lært at ryge hash, hvis han sidder sammen med en ryger.

Erfaringerne fra fængsler og psykiatriske afdelinger er, at uanset hvor meget man anstrenger sig, er det ikke

muligt at holde stofferne ude, der hvor stofmisbrugerne er.

Forsete finder, at det er direkte i modstrid med intentionerne i loven om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, hvor man ønsker at forebygge ungdomskriminalitet, hvis man placerer børn under 15

år med sociale problemer, hvad enten de er mistænkt for at have begået kriminalitet eller ej sammen med

de ældre mere erfarne unge, der hurtigt kommer til at sætte den fælles dagsorden.

Forsete er opmærksom på, at det kan blive vanskeligt at opfylde kravet om at adskille børn og unge pga

manglende pladser og lille antal. Forsete er endvidere opmærksom på, at problemet øges ved et krav om,

at stofmisbrugere ikke må bo sammen med ikke-stofmisbrugere.

Inden beslutning om anbringelse på en døgninstitution i hht denne bekendtgørelse skal alternative

anbringelsesmuligheder have været overvejet. Det skal foreslås, at det indgår i disse overvejelser, om en

anbringelse konkret vil medføre isolation for barnet, eller at barnet de facto bliver anbragt sammen med de

ældre mere kriminalitetserfarne, med risiko for, at selve anbringelsen skader barnet mere, end det gavner.

Forsete foreslår:

- At der ved anbringelse og under ophold tages særligt hensyn til svage børn og unge

- At børn under 15 år ikke anbringes sammen med de ældre og kun skal overføres til en institution for ældre,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt, når barnet fylder 15.

- At stofmisbrugere ikke har fællesskab med ikke stofmisbrugere

- At det indgår i vurderingen, når der træffes beslutning om anbringelse, om det må forventes, at barnet i

praksis isoleres fra jævnaldrende eller anbringes sammen med ældre kriminelle og dermed udsættes for

disses påvirkning.

1.2 Subkulturer og valg af kontaktperson

Bekendtgørelsen knytter sig til voksenansvarsloven, der bl.a. har til formål at sikre ro og orden ved at styrke

sikkerheden og trygheden for anbragte børn og unge på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner.

Forsete skal i den forbindelse oplyse, at der sideløbende med at regimerne strammes er risiko for, at der

opstår uhensigtsmæssige subkulturer blandt personalet. Denne negative tendens kan delvist modvirkes,

hvis beboeren efter 2-3 ugers anbringelse, selv kan få lov til at vælge sin kontaktperson.

Forsete foreslår:

- At det indføjes i bekendtgørelsen, at beboerne selv skal have mulighed for at vælge kontaktperson efter 2-

3 ugers ophold.

1.3 Personale

Uagtet at kriterierne for anbringelse på de omhandlede døgninstitutioner ikke er ændret, kan det ikke

afvises, at flytningen af beslutningskompetencen fra Børne- og ungeudvalgene til

Ungdomskriminalitetsnævnet i sager hvor der er mistanke om kriminalitet kan medføre en ændring i den

gruppe, der anbringes.

Institutionerne må imødese, at de i fremtiden vil få en gruppe svage børn som ikke er alderssvarende og

hvor nogle er mistænkt for at have begået kriminalitet. Det er f.eks. ikke usædvanligt i denne gruppe, at en

12 årig er udviklet som en 8 årig p.ga. sociale forhold i hjemmet. Mødes disse børn ikke af specialuddannet

pædagogisk personale, risikerer man at traumatisere børnene og skubbe dem ud af samfundet helt imod

lovens intention.

Forsete foreslår:

- At det sikres, at mindst 2 pædagogiske medarbejdere på hver institution er uddannede eller uddannes i at

arbejde med børn i alderen 10-14. år.

2. Husordner

Retningslinjer for husordenen fremgår af bekendtgørelsens § 2 . Forsete har alene bemærkninger til stk. 2

nr. 7, stk. 3 og stk. 4.

2.1 Stk. 2 nr. 7 vedr. god adfærd på fællesarealer.

Det fremgår af stk. 2, at husordenen som minimum skal indeholde regler for de anbragte børn og unge om

bl.a. god adfærd på fællesarealerne. God adfærd defineres, men der er ingen nærmere beskrivelse af

hvilken form for retningslinjer, der tænkes på. Denne manglende vejledning åbner mulighed for, at den

enkelte institution vedtager unødige restriktioner, og dermed bryder det forvaltningsretlige

proportionalitetsprincip.

Forsete er enig i, at der er behov for retningslinjer på dette område og skal anbefale, at husordenerne

godkendes af det sociale tilsyn for at sikre, at man ikke hjemler unødige indgreb.

2.2 Stk. 3 og 4 vedr. brug af kommunikationsudstyr på døgninstitutioner.

Forsete finder, at begrænsninger i brug af mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr er et meget stort

indgreb i barnet/den unges privatliv. Forsete finder, at der alene bør kunne fastsættes generelle regler for

brug af mobiltelefon og andet kommunikationsudstyr under skemalagte aktiviteter som undervisning,

behandling, beskæftigelse o.lign. Der bør således ikke kunne fastsættes begrænsninger i fritiden af f.eks.

pædagogiske grunde. Forsete er opmærksom på, at der kan være behov for, at et barn beskyttes mod et

pres fra f.eks. en varetægtssurrogatanbragt, der har telefonkontrol. En sådan situation må kunne løses

uden, at alle beboere forbydes kommunikation.

Forsete foreslår:

- At generelle forbud begrænses mest muligt og ikke omfatter fritiden og

- At institutionernes konkrete retningslinjer godkendes af det sociale tilsyn inden ibrugtagelse

3. Isolation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger

I § 12 stk. 1 defineres isolation på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling som afsondring i

et særligt indrettet rum i kortere eller længere perioder. Forsete er opmærksom på, at der ikke er sket

ændringer i denne bestemmelse, men finder, at man ikke bør have mere vidtgående regler for isolation end

der gælder i fængslerne, og at der nu er lejlighed til at bringe reglerne i overensstemmelse med Den

Europæiske

Torturforebyggelsesko itë, der har defi eret isolatio i fæ gsler so ” he e er a priso er is

ordered to be held separately fro other priso ers”. For i stitutio er e il det

betyde, at al ufrivillig

afsondring fra andre beboere i institutionen skal betragtes som isolation.

Det fremgår af Ombudsmandens Temarapport 2017 Unge i sikrede døgninstitutioner, arrester og fængsler,

at flere institutioner brugte forskellige former for udelukkelse fra fællesskab. Nogle institutioner anvendte

time-out, hvor den unge blev sendt ind på sit værelse i en periode, eksempelvis i op til 3 timer. Der blev

også brugt forløb, afskærmning eller sektionering, hvor den unge f.eks. helt eller delvist blev udelukket fra

fællesskab med de andre unge i en periode.

Det er således ikke ualmindeligt, at beboerne uhjemlet isoleres i hht torturkomiteens definition.

Forsete foreslår:

- At § 12 ændres til:

”Ved

isolation på en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling forstås enhver

form for ufrivillig afsondring fra andre beboere i institutionen”.

4. Undersøgelse af person og opholdsrum

Som noget nyt gives der nu tilladelse til, at børn og unge kan kropsvisiteres ved afklædning.

Forsete foreslår:

- At der udarbejdes retningslinjer for, hvorledes en sådan visitation mest skånsomt gennemføres.

I § 17 stk. 4 gives der tilladelse til, at undersøgelsen af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin

besiddelse på sin person, undtagelsesvis kan foretages og overværes af personer af et andet køn end

barnet eller den unge.

Det kan oplyses, at undtagelsesmuligheden i forbindelse med undersøgelse af en person i fængsler blev

ophævet i 2006 efter anbefaling fra Europarådets Ministerkomité i de

såkaldte ”Europæiske

Fæ gselsregler”. I dag

lyder Straffuldbyrdelseslovens § 60 stk. stk. 6:

”Undersøgelse,

der indebærer

afklædning, må kun foretages og overværes af personer af samme køn som den indsatte. Dette gælder dog

ikke for sundhedspersonale.”

Forsete finder, at der bør tages de samme hensyn til anbragte børn og unge, der er anbragt på institutioner

som der gøres til indsatte.

Forsete foreslår:

- At § 12 ændres således at .. kun undtagelsesvis ændres til ikke.

5. Døralarmer

Det fremgår af § 19, at der skal installeres døralarmer til værelserne på delvis lukkede og sikrede

døgninstitutioner og afdelinger. Forsete har ikke bemærkninger til, at der installeres døralarmer, men

finder, at de tilfælde, hvor døralarmerne altid skal anvendes, er så skønsmæssige, at et påbud ikke har

mening.

Forset foreslår:

- At

§ 19 stk. 1 æ dres til: …ka beslutte. At der skal a ve des døralar er, år ….

- At § 19 stk. 2 ændres til: Døralarmer kan eksempelvis anvendes

- At

§ 19 stk. 3 æ dres til: Mulighede for at a ve de døralar er ….

Behovet for brug af døralarmer må nødvendigvis på en pædagogisk institution være afhængig af

situationen og institutionens bemanding den pågældende dag, hvorfor det ikke bør være et krav, men

alene en mulighed.

6. Registrering og indberetning af magtanvendelse

6.1 Bilag a vedr. Døgninstitutioner og private opholdssteder

Forsete foreslår

- At rubrikken 6 vedr. oplysninger om indgrebet afsluttes med en underskrift.

6.2 Bilag c vedr. Undersøgelse af person og opholdsrum

Pkt. 5 oplysning om indgrebet.

Vælger man, at stille krav til at kun to af samme køn kan gennemføre en kropsvisitation skal pkt. 5

revideres.

Med venlig hilsen

Formand for Forsete advokat Helle Lokdam og

Næstformand for Forsete fhv. fængselsinspektør Bodil Philip

Til Børne- og Socialministeriet

Sendt til:

[email protected]

Cc.:

[email protected]

Vordingborg

17. december 2018

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

FSD har med interesse læst det fremsendte høringsmateriale, som man også ved tidligere lejligheder har

haft mulighed for at gennemgå.

FSD er i udgangspunktet positive over for de handlemuligheder, der præsenteres.

FSD bemærker, at det under ”Punkt

6: Oplysninger om indgrebet”

fremgår, at personalet kan fast-

holde/føre, når barnet/den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter lovens § 4, stk. 2, og magtan-

vendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.

Jævnfør lovens § 9, stk. 3 gælder bestemmelsen alene børn og unge anbragt på delvis lukkede, sikrede og

særligt sikrede døgninstitutioner. FSD vurderer, at det vil være en fordel, at dette præciseres i skemaet, så

det bliver tydeligt for det pædagogiske personale, når de indberetter en magtanvendelse. Tilføjelsen i ske-

maet skal forebygge, at personalet på en åben døgninstitution ikke antager, at de for fremtiden også har

den mulighed i forhold til at sikre overholdelsen af husordenen.

Med venlig hilsen

Helle Linnet

Landsformand

[email protected]

Tlf.: 55 36 27 30

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Danmark

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5761

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/02793-2

HØRING OM UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM

VOKSENANSVAR FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE

Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 27. november anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

BAGGRUND

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om voksenansvar for

anbragte børn og unge som ændret ved L 85, samt lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet, fremsat som L 84, som begge er blevet

vedtaget i Folketinget den 18. december 2018 og træder i kraft 1.

januar 2019.

Instituttet fremsatte alvorlig kritik af ændringerne i lov om

voksenansvar, da lovudkastet blev sendt i høring.

Navnlig fremhævede instituttet, at der ville ske betydelige skærpelser i

forholdene under barnet eller den unges institutionsanbringelse, i form

af øget adgang til kropsvisitation, begrænsning i adgangen til ekstern

kommunikation og tv-overvågning af fællesarealerne og døralarmer til

barnets eller den unges værelse på de delvist lukkede og de sikrede

døgninstitutioner.

Disse skærpelser indebærer en betydelig intensivering i indgrebet i

barnets eller den unges ret til respekt for privatliv beskyttet i Den

21. DECEMBER 2018

Lovforslaget (L 85) er tilgængeligt her:

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L85/index.htm

Instituttets høringssvar er tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/10_oktober_18/ho

eringssvar_vedr._udkast_til_forslag_til_lov_om_bekaempelse_af_ungd

omskriminalitet_og_aendring_af_lov_om_social_service_lov_om_vokse

nansvar_for_anbragte_boern_og_unge_og_lov_om_socialtilsyn.pdf

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det indebærer,

at der skal tages nøje stilling til, om et indgreb i hvert enkelt tilfælde

kan anses for proportionalt.

INSTITUTTETS BEMÆRKN INGER

KROPSUNDERSØGELSE

I sit høringssvar til lovudkastet anbefalede instituttet blandt andet, at

forslaget om undersøgelse af kroppens overflade, hvor barnet eller den

unge skal tage sit tøj af, udgik, idet der var risiko for, at det ville være

uproportionalt, særligt henset til, at mindre indgribende midler, som for

eksempel anvendelse af scannere måtte anses for at være tilstrækkeligt

for det tilsigtede formål.

Som det mindste anbefalede instituttet, at det blev en afgrænset

personkreds, som fik adgang til at foretage det intensive indgreb i form

af kropsvisitation.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.7.3 blev det

herefter præciseret, at:

”Det

er væsentligt, at der ved vurderingen af, om der er

grundlag for at foretage en undersøgelse, og hvordan den

i givet fald bør gennemføres, tages særligt hensyn til bl.a.

børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle

overgreb under opvæksten, og for hvem afklædning og

berøring kan opleves særligt voldsomt. Hvis det i disse

tilfælde skønnes nødvendigt med fuld afklædning og/eller

eventuel berøring af kroppens overflader, bør der i lyset af

indgrebets karakter altid deltage to ansatte af samme køn

som barnet eller den unge af hensyn til omsorgen for

barnet eller den unge og af hensyn til retssikkerheden for

bar et eller de u ge og de a satte”.

I nærværende udkast til bekendtgørelse fremgår det af § 17, at ansatte

ved en institution kan foretage kropsvisitation af barnet eller den unge.

Det fremgår af stk. 4, at kropsundersøgelsen kun undtagelsesvist må

foretages og overværes af personer af et andet køn end barnet eller

den unge.



For at sikre den beskyttelse, som er tilsigtet i lovens bemærkninger

anbefaler instituttet, at det føjes til stk. 4, at i tilfælde, hvor der skal

tages særlige hensyn, for eksempel fordi barnet eller den unge har

været udsat for vold eller seksuelle overgreb, skal der altid deltage

to ansatte af samme køn som barnet eller den unge under en

kropsundersøgelse.

2/4

BEGRÆNSET BRUG AF EL EKTRONISK KOMMUNIKAT IONSUDSTYR

Af udkastets § 2, stk. 4 fremgår det, at de sikrede døgninstitutioner og

særligt sikrede afdelinger i husordnerne skal fastsætte regler om, at

telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation kun må finde

sted på nærmere afgrænsede områder på institutionen og i bestemte

tidsrum.

I lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.6.3 præciserede

ministeriet, at:

”Ved

fastsættelse af regler i husordenen om tidspunkter

og lokaliteter for ekstern kom

u ikatio […]

skal der

tages højde for, at anbragte børn og unge, som ikke er

underlagt kommunikationskontrol

[…]

skal have adgang til

at føre telefonsamtaler og foretage anden elektronisk

kommunikation, uden at kommunikationen påhøres eller

overvåges af personalet eller andre anbragte børn og

unge.

Der skal ligeledes tages højde for, at børn og unge, der er

underlagt kontrol med eller er genstand for begrænsning

af adgangen til

u ikatio […],

skal have adgang til at

føre ukontrollerede telefonsamtaler og anden elektronisk

kommunikation med offentlige myndigheder, advokat

eller forsvarer mv. i overensstemmelse med de

undtagelser, der fremgår af de relevante bestemmelser.

[…]

Det foreslås endvidere, at lederen eller dennes

stedfortræder skal kunne beslutte, at de fastsatte regler,

der begrænser adgangen til ekstern kommunikation, kan

fraviges for det enkelte anbragte barn eller den enkelte

anbragte unge, når særlige forhold taler herfor, herunder

især hensynet til barnets eller den unges tarv”

Således som § 2, stk. 4 i udkastet er udformet, fremgår det ikke, at

institutionerne ved udformningen af husordenen skal tage hensyn til

nogle helt konkrete omstændigheder. Herunder fremgår det ikke, at

husordenens regler om begrænsning af kommunikation kan fraviges.

Idet udkastet pålægger institutionerne at fastsætte bestemt indhold i

husordenen er det væsentligt, at netop dette indhold beskrives

udførligt og korrekt.



Af hensyn til den beskyttelse, som er tilsigtet i lovens bemærkninger

anbefaler instituttet, at det tilføjes udkastets § 2, stk. 4, 1. led, at

husordenen skal sikre, at:

1) Børn og unge, der ikke er underlagt kommunikationskontrol har

adgang til at bruge elektronisk kommunikationsudstyr uden, at

det påhøres eller overvåges af andre,

3/4

2) Børn og unge, der er underlagt kommunikationskontrol har

adgang til at bruge elektronisk kommunikationsudstyr til

kommunikation med offentlige myndigheder, advokat eller

forsvarer mv. i overensstemmelse med de relevante regler, og

3) Reglerne i husordenen om begrænsning i brugen af

kommunikationsudstyr altid kan fraviges af hensyn til barnet

eller den unges tarv.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2018

–

5169.

Med venlig hilsen

Marya Akhtar

SPECIALKONSULENT

4/4

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1216 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

samt kopi til

[email protected]

KL's bemærkninger til udkast til ændring bekendtgørelse om

voksenansvar for anbragte børn og unge

Børne- og Socialministeriet har den 27. november 2018 bedt KL om

eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om vok-

senansvar for anbragte børn og unge. Høringssvaret skal være Børne-

og Socialministeriet i hænde den 2. januar 2019.

Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været

politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.

Udkast til bekendtgørelse skal ses i sammenhæng med lovforslag om

ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn

og unge og lov om socialtilsyn.

Generelle kommentarer

KL finder det positivt, at delvist sikrede institutioner og sikrede institutio-

ner får en række øget beføjelser til at sikre orden og sikkerhed på institu-

tioner. Det fremgår også af KL's høringssvar til forslag til lov om ændring

af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

og lov om socialtilsyn.

KL undrer sig dog over, at man politisk finder det nødvendigt at lovgive

om, hvilke elementer der skal indgå i institutionernes husorden, herunder

regler om vækketider, sengetider, adfærd hos besøgende, mødepligt til

undervisning mv. Forhold som institutionerne allerede i dag har fokus på

og arbejder seriøst med i hverdagen på institutionerne.

Som noget nyt vil det fremover være muligt for personalet på sikrede

døgninstitutioner at anvende fysisk magtanvendelse ved grovere over-

trædelser af institutionens husorden. Det vil eksempelvis kunne være re-

levant, hvis et barn eller en ung gentagne gange ikke overholder reglerne

om ro på værelserne i nattetimerne og om sengetider. Med forslaget vil

personalet i sådanne situationer kunne føre barnet eller den unge ind på

sit værelse

–

uanset om den pågældende modsætter sig.

Dato: 2. januar 2019

Sags ID: SAG-2018-07554

Dok. ID: 2692628

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

På samme måde vil børn og unge, som konsekvent ikke overholder hus-

ordenens bestemmelser om at møde til undervisningen, efter omstændig-

hederne kunne føres hen til undervisningslokalet i institutionen.

Det er afgørende for KL og kommunerne, at institutionerne har forsøgt

alle pædagogiske muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige

medvirken til fx at opnå ro i nattetimerne eller deltage i undervisningen.

Det er også vigtigt, at magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det,

der søges opnået, og været afpasset barnets alder og modenhed. Der

skal altid forsøges med mindre indgribende foranstaltninger først.

Endelig undrer KL sig over, at de fem socialtilsyn fremover skal føre til-

syn med, at der er den nødvendige ensartethed institutionerne imellem .

Dette bør alene være en opgave for ledelsen på de sikrede institutioner.

KL fremførte også dette synspunkt i sit høringssvar til forslag til lov om

ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn

og unge og lov om socialtilsyn.

Dato: 2. januar 2019

Sags ID: SAG-2018-07554

Dok. ID: 2692628

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

Konkrete kommentarer

Undersøgelse af person og opholdsrum - § 17 stk. 6

Det fremgår af udkastet til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte

børn og unge, at hvis en undersøgelse af barnet eller den unges op-

holdsrum indebærer en gennemgang af barnet eller den unges gen-

stande i opholdsrummet, skal barnet eller den unge have tilbud om at

overvære undersøgelsen eller efterfølgende straks have gennemgået un-

dersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler

mod dette.

Det bør af hensyn til barnet, den unge og personalet præciseres, hvornår

en undersøgelse af barnet eller den unges opholdsrum kan indebære en

gennemgang af barnet eller den unges genstande i opholdsrummet .

Det bør også præciseres, hvornår barnet skal have tilbudt at overvære

undersøgelse eller hvornår personalet i stedet for kan beslutte, at barnet

eller den unge have tilbud om efterfølgende straks at få gennemgået un-

dersøgelsen og dens resultat.

Endelig bør det også beskrives nærmere, hvad den unges rettigheder er,

hvis den unge er uenig i resultatet af undersøgelsen, fx hvis der er gen-

stande, der ifølge den unge, ikke er den pågældende unges ejendele.

Ifølge bekendtgørelsen omfatter opholdsrum et værelse, skabe eller an-

dre rum, som den unge råder over. Med genstande menes f.eks. kommo-

der, opbevaringsbokse, tasker og poser i opholdsrummet.

Det er uklart, hvad der menes med andre rum, som den unge råder over.

Det bør derfor tydeliggøres i bekendtgørelsen, således at det er klart for

både barnet, den unge og for personalet, hvor det er muligt at gennemgå

barnet eller den unges genstande.

Brug af døralarmer til værelserne på delvis lukkede døgninstitutioner og

delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, samt sikrede døgninstituti-

oner, sikrede og særligt sikrede afdelinger

–

§ 19

KL ser forsat positivt på, at der indføres mulighed for at anvende døralar-

mer på en sikret institution eller i en afdeling, som KL også påpegede i sit

høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn.

For KL og kommunerne er det vigtigt, at det er tydelig for både barnet,

den unge og for institutionen, hvornår man kan benytte døralarmer af

hensyn til sikkerheden og orden på institutionen.

I udkast til ændring af bekendtgørelsen fremgår det, at lederen eller den-

nes stedfortræder på sikrede institutioner mv skal beslutte, at der skal

anvendes døralarmer, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbe-

stemmelser overholdes eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.

Samtidig fremgår det af udkastet, at døralarmer altid skal anvendes i føl-

gende situationer:

1) Når det af hensyn til barnets eller den unges egen sikkerhed el ler

sikkerheden for de øvrige anbragte børn eller unge, personalet

eller andre, der opholder sig på døgninstitutionen, er nødvendigt,

2) Når der på døgninstitutionen har været fysiske konflikter mellem

de anbragte børn, der gør fortsat ophold på fællesarealer ne ufor-

svarligt,

3) Når det kan forhindre risikosituationer i at udvikle sig til fysiske

konflikter, overgreb eller lignende eller

4) Når der er konkret mistanke om rømningsrisiko for et anbragt

barn eller en ung.

Det er uklart i bekendtgørelsen, i hvilke situationer lederen skal beslutte

at anvende døralarmer, som er andre situationer end de fire situationer,

hvor institutionen skal anvende døralarmer. Eksempler på sådanne situa-

tioner bør således beskrives nærmere i bekendtgørelsen eller i en tilhø-

rende vejledning.

Dato: 2. januar 2019

Sags ID: SAG-2018-07554

Dok. ID: 2692628

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Niels Arendt Nielsen

Københavns Byret

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 9968 70 15

CVR 21 65 95 09

[email protected]

J.nr. 9099.2018.99

Den 13. december2018

Ved en mail af 27. november 2018 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin

ger til høring over udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge i hø-

ring.

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til Deres j.nr. 201 8-5169.

Med venlig

København 14. december 2018

Høringssvar til Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

Overordnet har LFS følgende bemærkninger til udkastet:

Der vil med udkastet ske en udvidelse af aldersgruppen, børn i alderen 10-12 år, det mener LFS ikke giver

mening. Børn i den alder er som udgangspunkt børn. Hvis de giver problemer for samfundet, skal det ses

som et problem, som vi er fælles om og ikke noget, som børnene er skyld i. Det vil ikke være rimeligt at

kriminalisere disse børn, da de netop er børn. LFS er enige i at, der skal sættes ind over for den glidebane,

som betyder, at børn er på vej til en kriminel løbebane. Noget at det vigtigste for børn og unge er, at de

føler sig forstået og at der er en mulighed for de kan udvikle sig aldersvarende. Derfor så LFS gerne at der

blev indrettet institutioner som til den helt unge målgruppe og at de derved blev holdt helt væk fra de 15-

18-årige unge.

LFS har følgende bemærkninger specifikt til høringen:

§2

At lave en husorden er en udmærket måde at angive de formelle rammer for ophold på en institution. Det

giver mening at angive de overordnede rammer for hvordan det ønskes at opholdet kan blive til gavn for

barnet og den unge. Rammer kan give tryghed for den enkelte, da det er forbundet med stor usikkerhed at

være i et samspil uden at der er gode og fornuftige regler.

Angående §2 Stk. 2 nr. 1-5:

Her mener vi at det med fordel kunne formuleres således at der indskrives, at der skal sikres 8 timers

sammenhængende ro for den enkelte unge. Som det er udformet, vil der være mulighed for at give op til 12

timer på værelserne på hverdage og op til 13 timer i weekenden.

Samlet set vil det kunne give mening for den enkelte anbragte, hvis der udformes en pædagogisk

beskrivelse af husordenen. Den skal konkret indeholde en gennemgang af husordenen, begrundelser af

både praktisk, udviklingsmæssig og pædagogisk art for den konkrete husorden. Dette for at sikre at der

skabes forståelse hos borgeren, for indholdet og baggrunden for en husorden.

Desuden er det en god og fornuftig ordning at der på de enkelte institutioner kan fraviges fra reglerne, når

der er særlige omstændigheder der taler for det.

§5

København 14. december 2018

LFS er uenig i at det giver mening at anbringe børn på delvis lukkede døgninstitutioner og på sikrede

døgninstitutioner. Det giver især ikke mening at anbringe børn på 10 år, i omgivelser der er indrettet til

væsentligt ældre unge. Disse børn vil ikke kunne udvikle sig alderssvarende på en institution, som i

udgangspunktet er indrettet til en ældre aldersgruppe. Desuden vil påvirkningen fra de unge kunne give

alvorlige udfordringer, for barnets udvikling fremadrettet.

§9

Børn på 10 år kan risikere at tilbringe et halvt ar på en sikret/delvist sikrede døgninstitution. Det finder vi er

alt for lang tid og burde kunne minimeres væsentligt, helst således at opholdet kun bliver en kort

mellemstation, på vejen til en anden løsning.

§17

Her ser der ud til at mangle en afgrænsning af hvor langt man må gå i undersøgelsen. Hvad menes der

konkret med en gennemgang af barnet/den unge? Er det lovligt at foretage indgreb hvor der sker

indtrængen i det menneskelige legeme? Hvilke restriktioner er der ved undersøgelsen?

§19

Med de i §19 Stk. 1-4 oplistede betingelser, vil det efter vores opfattelse være lang den største del af tiden

der skal bruges døralarmer. Det rejser spørgsmål omkring hvad disse systemer må registrere, det er muligt

at få systemer der registrerer rigtigt meget. LFS mener at det skal være defineret i teksten, hvilke

oplysninger der må registreres. Vi kan, hvis det ikke defineres, være bange for at kan det føre til en udvidet

overvågning af den anbragte borger.

Dette er de bemærkninger som LFS har til forslaget.

Med venlig hilsen

Helle Haslund

Forretningsudvalgsmedlem

Landsforeningen For Socialpædagoger

Rosenvængets Alle 16

2100 København Ø

Børne – og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

20. december 2018

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om voksenansvar overfor anbragte børn og unge

LOS -‐ Landsorganisation for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar om forslag til

bekendtgørelse om lov om voksenansvar overfor anbragte børn og unge.

LOS finder, at bekendtgørelsesudkastet samlet set, efterlader indtryk af, at balancen mellem, på den ene

side, at sikre faste rammer, overfor på den anden side, at sikre den pædagogiske indsats over for det børn

eller ung, er forskubbet til ugunst for det pædagogiske råderum.

Husorden på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner

I den foreslåede § 2, skal lederen på en delvist lukket afdeling på en døgninstitution, sikret døgninstitution

og særligt sikret afdeling efter § 66 stk. 1 nr. 6, i lov om social service, fastsætte en husorden, der angiver

de nærmere retningslinjer for institutionen. Husordenen skal som minimum indeholde regler om

vækketider, sengetider, ro på værelserne, mødepligt til undervisning, behandling og andre fastlagte

aktiviteter og god adfærd på fællesarealer, forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og

euforiserende stoffer, rygeforbud (alene med undtagelse af nærmere bestemte udendørs arealer),

besiddelse og brug af mobiltelefoner, herunder at de unge som udgangspunkt skal aflevere deres

mobiltelefoner i forbindelse med aktiviteter, der kræver deres fulde opmærksomhed.

Efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6 vil personalet ved et anbragt barn eller ungs overtrædelse af reglerne i

en husorden pædagogisk kunne tilrettevise barnet eller den unge. De mulige reaktioner vil varierer i

intensitet og kan spænde fra advarsler, forbud mod at deltage i bestemte aktiviteter i en periode, fratagelse

af tv eller spillekonsol i en periode til fratagelse af mobiltelefon om natten i en periode. Reaktionerne

fastsættes ud fra overtrædelsens karakter, institutionstypen og barnet eller den unges personlige forhold i

øvrigt. Ved grovere eller gentagne overtrædelser af ordens-‐ og sikkerhedsmæssige hensyn i husordenen,

kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at et barn kan få nedsat eller frataget sine lommepenge i

en nærmere tidsafgrænset periode, medmindre særlige forhold taler imod nedsættelsen eller fratagelsen

jf. servicelovens § 66 stk. 1 nr. 6.

LOS bemærker, at lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte, at reglerne i husorden kan fraviges for

det enkelte barn når særlige forhold taler herfor. LOS ser positivt på, at der er givet en mulighed for at

dispensere fra husordenen, men finder det ønskeligt, at der gives eksempler på, hvornår

dispensationsmuligheden kan finde anvendelse.

LOS advarer mod, at husordenen bliver normeret så fast, at det pædagogiske råderum indsnævres så

meget, at personalets mulighed for at lave en mærkbar indsats begrænses unødigt.

Adgang til frisk luft

I § 13 stk. 2 afgrænses børn og unges adgang til frisk luft. LOS mener at, afgrænse børn og unges ret frisk

luft til en time dagligt, på linje med voksne indsatte, syntes absolut i underkanten.

Med venlig hilsen

Malene Larsen

Juridisk konsulent

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jan Hempel

Johanne Søndergaard

Børn, postkasse

VS: Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

27. november 2018 15:01:37

image001.png

Høringsbrev.pdf

Høringsliste.pdf

Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.pdf

Til Børne- og Socialministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2018-00974.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Fra:

Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]

Sendt:

27. november 2018 13:58

Til:

Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>

Cc:

Johanne Søndergaard <[email protected]>; Elsebeth Jensen <[email protected]>

Emne:

Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

J.nr. 2018 - 5169

Dato 27. november 2018

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22,

1060 København K

Att: [email protected] og

[email protected]

2. januar 2019

København, den 1. januar 2019

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte

børn og unge

Selveje Danmark har den 27. november 2018 modtaget udkast til bekendtgørelse om voksenansvar

for anbragte børn og unge og takker herfor.

Generelle bemærkninger

Selveje Danmark anerkender i høj grad det overordnede formål i ny lovgivning om at bringe børn

og unge ud af kriminalitet og ind i fællesskabet, men som også påpeget i tidligere høringssvar til

Lov om Ungdomskriminalitet, så finder Selveje Danmark, at den mængde af øgede magtbeføjelser

som reformen indeholder

–

herunder også elementerne i denne nye bekendtgørelse- ikke er et

hensigtsmæssigt redskab. Hvilket også blev understreget i samtlige høringssvar, der blev

fremsendt i relation til loven.

Selveje Danmark finder det bekymrende, at det fra politisk side i høj grad bliver understreget, at

børn og unge under 15 år ikke skal i fængsel, samtidig med, at der sideløbende lovfæstes øgede

magtbeføjelser og centralt fastsatte krav, der i høj grad får et ophold på en delvis lukket

døgninstitution, delvis lukket afdeling på en døgninstitution, sikret døgninstitution og særlig sikret

afdeling til at ligne et fængselsophold. Der findes efter vores opfattelse intet fagligt belæg eller

evidens for, at disse øgede magtbeføjelser vil bringe flere børn og unge ud af kriminalitet og ind i et

fællesskab. Selveje Danmark henviser til tidligere fremsendte høringssvar i forhold til disse

bekymringer.

Specifikke bemærkninger

§2

Her fremsættes krav til indhold i hvad husordener på en delvis lukket døgninstitution, delvis lukket

afdeling på en døgninstitution, sikret døgninstitution og særlig sikret afdeling efter § 66 stk. 1 nr. 5

og 6 skal indeholde.

Selveje Danmark finder, at det bør være de enkelte institutioner, der med baggrund i en stærk

faglig på området fastlægger disse husordener. Ligeledes bliver det relevant at der sikres et overblik

over i hvor høj grad, at lederen eller dennes stedfortræder kan fravige reglerne ved særlige forhold.

§17 stk 4

Selveje Danmark finder det hensigtsmæssigt, at en undersøgelse af hvilke effekter barnet eller den

unge har i sin besiddelse på sin person kun undtagelsesvis må foretages og overværes af personer

af det andet kun end barnet eller den unge. Det er dog i praksis ikke altid muligt og der bør derfor

konkretiseres, hvilke forhold, der skal være til stede før en sådan regel må fraviges. Ligeledes bør

der også gives mulighed for at fravige reglen, hvis det vurderes, at en sådan undersøgelse vil ske på

en mere hensigtsmæssig og tryghedsskabende måde for barnet eller den unge, hvis det er en person

af et andet køn, der foretager denne. Eksempelvis kan det i nogle situationer være mere

hensigtsmæssigt, at der er en kvindelig kontaktpædagog som en dreng er tryg ved, der foretager

undersøgelsen og ikke en nyansat mandlig vikar uden samme relation og kendskab til drengen. Det

skal dig understreges, at Selveje Danmark ikke finder, at kropsvisiteringer er en opgave for

pædagogisk personale.

§19 stk. 2

Selveje Danmark finder, at formuleringen

”lederen

eller dennes stedfortræder….. skal beslutte, at

der anvendes døralarmer, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes

eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages…” , hvor der oplistes en række krav til situationer, hvor

der er pligt til at anvende døralarm. En af de situationer, hvor der er pligt til at anvende døralarm

er blandt andet

”når

det kan forhindre risikosituationer i at udvikle sig til fysiske konflikter,

overgreb eller lignende”.

Da det i praksis aldrig vil være muligt i alle situationer at foretage en

fyldestgørende risikovurdering og da konflikter blandt anbragte børn og unge kan opstå meget

spontant, så finder Selveje Danmark det relevant at det ekspliciteres, hvori lederens eller dennes

stedfortræders ansvar rent juridisk består i det tilfælde, at det ikke er opsat døralarm og en

konflikt, et overgreb eller lignende finder sted.

Venlig hilsen

Gitte Landors

Chefkonsulent, Selveje Danmark

Socialpædagogerne

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

Børne- og Socialministeriet

[Navn 2]

Holmens Kanal 22

1060 København K

[Adresse 3]

[Postnr.]

Ref.:

[Adressatkode]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Sag.nr.:

[Sagsnr.]

19-12-2018

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og

unge

Socialpædagogerne har modtaget udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og

unge.

Socialpædagogerne er meget bekymret for, at denne betænkning flytter fokus fra virkningsfuld

socialpædagogisk behandling til en kriminalisering af børn og unge. Socialpædagogerne henviser til

magtanvendelsesudvalget omfattende arbejde, hvor der er lavet et grundigt forarbejde i forhold til,

hvilke magtanvendelsestiltag der er forsvarlige og virkningsfulde overfor målgruppen af udsatte

børn og unge.

For yderligere uddybning af den overordnede bekymring og konkrete kommentarer til husorden og

døralarmer henvises til Socialpædagogernes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

serviceloven, voksenansvarsloven og socialtilsynsloven afgivet d. 28/9.

I forhold til § 17

’Undersøgelse

af person og

opholdsrum’

har Socialpædagogerne følgende

kommentarer:

Kropsvisitation af et barn eller ung og herunder afklædning kan være og er ofte en voldsom

oplevelse. Socialpædagogerne ser derfor et behov for en nærmere afgrænsning og præcisering af

rammerne for en kropsvisitering og særlig skærpelse af proportionalitetsprincippet.

Socialpædagogerne anbefaler også, at proportionalitetsprincippet ift. målgruppen af børn og unge,

som har oplevet overgreb både seksuelle og voldelige, bliver eksplicit fremhævet.

Afklædning er en særlig sårbar og potentiel krænkende oplevelse og kan, for børn og unge, som har

erfaringer med overgreb, virker retraumatiserende. Socialpædagogerne anbefaler derfor, at en

kropsvisitation, der indebærer afklædning, altid varetages og overvåges af personer af det samme

køn som barnet uden undtagelse.

Venlig hilsen

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand

Frederiksberg Kommune

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt elektronisk til

[email protected]

Høringssvar vedr. revideret bekendtgørelse om voksenansvar

Med henvisning til ministeriets brev af 27. november 2018 fremsender So-

cialtilsyn Hovedstaden hermed sine bemærkninger i relation til den reviderede

bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Til § 2 om obligatoriske husordener:

Socialtilsynet skal gøre opmærksom på, at forholdene og de fysiske rammer

på i hvert fald de to institutioner med delvis lukkede afdelinger, som vi fører til-

syn med, er væsentligt anderledes end på de sikrede institutioner. Det skyldes

bl.a., at de unge i hovedparten af tiden opholder sig i åbent afsnit og kun akti-

veres i den delvis lukkede afdeling, når kriterierne herfor er til stede. Det fore-

kommer derfor uhensigtsmæssigt og unødvendigt, at der for de delvis lukkede

afdelinger skal fastsættes regler om god adfærd på fællesarealer, regler for ro

på værelserne og regler for besøg m.v. al den stund, at der på delvis lukkede

afdelinger ikke er det fællesskab med andre unge som på de sikrede institutio-

ner, og at de unge alene opholder sig i max. fem dage ad gangen i de delvis

lukkede afdelinger.

Til stk. 3:

Socialtilsynet skal i lighed med bemærkningerne ovenfor anføre, at

forholdene på de delvis lukkede afdelinger er væsentligt anderledes end på

de sikrede institutioner. Socialtilsynet skal derfor opfordre til, at det i bekendt-

gørelsen eller i den tilhørende vejledning præciseres, hvilke begrænsninger i

den unges besiddelse af mobiltelefoner m.v., institutionslederen kan gøre eller

ikke gøre. Socialtilsynet er af den opfattelse, at mange delvis lukkede institu-

tioner og delvis lukkede afdelinger helt fratager de unge deres mobiltelefon i

dag, når de aktiveres i den delvis lukkede afdeling.

Til § 4 om delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger:

Socialtilsynet finder det nødvendigt, at det tydeligt af bekendtgørelse eller den

tilhørende vejledning fremgår, om socialtilsynene har en rolle i forhold til at

ændre institutionens godkendelsesramme, såfremt Børn- og Ungeudvalget el-

ler Ungdomskriminalitetsnævnet har valgt at dispensere fra aldersgrænsen i

forhold til disse institutionstyper. Socialtilsyn Hovedstaden skal foreslå, at so-

cialtilsynene alene skal orienteres om dispensationen i hvert enkelt tilfælde,

men ikke selv skal forholde sig til muligheden for at dispensere for godkendel-

21. december 2018

Sagsbeh.: KVJ

J.nr.: 00.15.00-A00-129-18

Socialtilsyn Hovedstaden

Frederiksberg Rådhus

2000 Frederiksberg

http://socialtilsyn.frederiksberg.dk

Telefon: 9133 3200

[email protected]

Åbningstider

Mandag – torsdag kl. 9-15

Fredag kl. 9-12

sesrammen, idet det kan have den konsekvens, at socialtilsynet kommer frem til et andet resultat end

Børn- og Ungeudvalget/Ungdomskriminalitetsnævnet. Det bør derfor præciseres, hvem der har myndig-

hedskompetencen i forhold hertil og dermed også ansvaret for barnets ophold i institutionen.

Til § 19 om døralarmer:

Socialtilsyn Hovedstaden finder det uklart, om der reelt efter bekendtgørelse gælder en pligt eller ej til at

opsætte døralarmer på de sikrede institutioner og delvis lukkede afdelinger. Det fremgår således af tek-

sten, at døralarmer skal anvendes, når det er

”nødvendigt….”,

og samtidig følger det af den forslåede

stk. 3, at pligten til at anvende døralarmer ikke gælder i perioder, hvor sikrede døgninstitutioner har tilla-

delse til at aflåse værelserne om natten. Socialtilsynet skal bemærke, at de sikrede institutioner i hoved-

stadsområdet har en generel tilladelse til at aflåse værelserne om natten. Socialtilsynet skal endvidere

bemærke, at de delvis lukkede afdelinger har en aflåst dør ind til afdelingerne. Det forekommer derfor

helt unødvendigt at opsætte døralarmer i forhold til disse institutionstyper, om end døralarmer om dagen

på de sikrede institutioner muligvis i særligt urolige perioder kan være hensigtsmæssige. Socialtilsynet

skal foreslå, at det præciseres, om der er tale om en pligt til døralarmer, eller om der er tale om en mulig-

hed, der kan bringes i anvendelse ved særlige omstændigheder.

Til § 20 om personlige alarm- og pejlesystemer:

Socialtilsynet er opmærksom på, at der ikke sker ændringer af denne bestemmelse, men vi vil samtidig

gøre opmærksom på, at vi ofte får henvendelser fra forældre eller institutionsledere omkring muligheden

for at opsætte tv-overvågning af et barn om natten pga. barnets særlige nedsatte fysiske funktionsevne.

Det er f.eks. ved svære epileptiske anfald eller vejrtrækningsproblemer. I nogle tilfælde har lægerne ordi-

neret alarm til personer med epilepsi, da de har behov for hurtig hjælp i tilfælde af livstruende kramper.

Hvis alarmen er lægeordineret, er denne betragtet som et lovligt hjælpemiddel. Der er dog usikkerhed

om brugen af alarmen i disse tilfælde er helt lovligt. Vi skal derfor opfordre til, at det i bekendtgørelsen

eller i vejledningen præciseres, hvad der gælder i disse situationer.

Til § 24 om klageadgang:

Det er vores opfattelse, at klageadgangen i relation til fysisk magtanvendelse er uklar, herunder om be-

slutning af fysisk magtanvendelse og fastholdelse i delvis lukket afdeling kan påklages til Ankestyrelsen

efter behandling i kommunalbestyrelsen. Vi foreslår, at dette præciseres i vejledningen.

Venlig hilsen

Kristina Vang Jensen

Souschef og sektionsleder

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected], [email protected]

17. december 2018

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte

børn og unge

Socialtilsyn Midt har den 27. november 2018 modtaget ovennævnte

bekendtgørelse i høring.

Socialtilsyn Midt har følgende bemærkninger:

Indberetningsskema 1 a:

Socialtilsyn Midt anbefaler, at det i forbindelse

med ”fysisk magtanvendelse, ved

at fastholde og/eller føre, når barnet eller den unge overtræder regler i en

husorden fastsat efter lovens § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at

bringe overtrædelsen til ophør, jf. lovens § 9, stk. 3” fremgår,

at denne mulighed

alene er gældende i forhold til delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede

afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner samt sikrede og særligt

sikrede afdelinger.

Indberetningsskema 1 c:

Socialtilsyn Midt bemærker,

at der i punkt 5, ”oplysninger om indgrebet”, mangler

en mulighed (afkrydsningsfelt) i forhold til undersøgelse af opholdsrum.

Ditte Louise Christiansen

Direkte telefon: +4561349691

Socialtilsyn Midt

Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg

Søvej 1 · 8600 Silkeborg

Tlf.: 8970 1000

www.silkeborgkommune.dk

Venlig hilsen

Ulla B. Andersen

Tilsynschef

Side 2

Hjørring Kommune

Socialtilsyn Nord

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Den 19-12-2018

Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14

Postadresse:

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 7233 6930

[email protected]

www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Sagsnummer 2018-5169 - Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for

anbragte børn og unge

Børne- og Socialministeriet sendte den 27. november 2018 udkast til bekendtgørelse

om voksenansvar for anbragte børn og unge i høring hos blandt andet Socialtilsyn

Nord, Hjørring Kommune. Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive

høringssvar.

Socialtilsynets kommentarer til ændringsforslaget følger nedenfor:

Rygeforbud

Det angives i § 2, stk. 2 punkt 9, at der er rygeforbud med undtagelse af nærmere

bestemte udendørs arealer.

Det angives i Bekendtgørelsen af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

18 år og salg af alkohol til personer under 16 år § 1, hvoraf det fremgår at der ikke

må sælges tobaksvarer til unge under 18 år. Det bemærkes at de sikrede

institutioner primært er for unge i alderen 12-17 år.

Det er socialtilsynets vurdering, at der er uoverensstemmelser mellem det, at de

unge ikke må købe cigaretter, men der er rygeområde på en sikret institution.

Døralarmer

Det fremgår af § 19 stk. 3, at pligten til at anvende døralarmer ikke gælder i perioder,

hvor der er tilladelse til aflåsning af døre.

Det er socialtilsynets vurdering, at der mangler en tydelig tilkendegivelse af, hvornår,

det er tilstrækkeligt at benytte døralarmer om natten, og hvornår Socialtilsynet skal

give tilladelse til aflåsning af dørene. Det fremgår ikke om der ændres i kravene til

socialtilsynets godkendelse af aflåsning.

Bilag 1 c

Bilaget benyttes til indberetning af undersøgelse af person eller opholdsrum. Hvis

der i forbindelse med undersøgelsen tages effekter i bevaring, skal bilag 1. a også

Side 2

udfyldes, da bilag 1 c, ikke giver mulighed for at angive hvis der er taget effekter i

bevaring.

Det er socialtilsynet vurdering at det er uhensigtsmæssigt, at der skal udfyldes to

skemaer hvis der foretages en undersøgelse af person eller opholdsrum hvor der

tages effekter i bevaring.

-o0o-

Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Lene Skougaard

Magle på tlf. 72 33 69 38 eller e-mail [email protected].

Med venlig hilsen

Sigrid Fleckner

Tilsynschef

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til [email protected] (kopi til [email protected])

Dato:

Sagsnummer:

Sagsansvarlig:

Telefon:

E-mail:

13-12-2018

18/2544

Samol

72362996

[email protected]

Høringssvar fra Socialtilsyn Øst til høring over bekendtgørelse om voksenansvar

for anbragte børn og unge

Socialtilsyn Øst kvitterer hermed for modtagelsen af høring over bekendtgørelse om voksensvar for

anbragte børn og unge. Vi har noteret os, at fremsendte udkast til ændring af bekendtgørelse om

voksenansvar for anbragte børn og unge er betinget af Folketingets vedtagelse af L85 Forslag til lov om

ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn,

som forventes at ske den 18. december 2018.

Socialtilsyn Øst har herefter følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer:

I forhold til den foreslåede § 2 om husordener har Socialtilsyn Øst kunne konstatere, at der er tale om en

skærpelse af reglerne og i høj grad detaljestyret lovgivning. Vi vurderer, at det i udgangspunktet kan være

fordelagtigt at have en skræddersyet socialfaglig indsats. Det skal dog bemærkes, at der i dette tilfælde ofte

vil være stor forskel i de indskrevne børn eller unge, og det kan derfor kan være uhensigtsmæssigt at

pålægge samme detaljerede regler for alle børn eller unge, uden mulighed for konkret hensyntagen til det

enkelte barn eller ung. Derudover finder socialtilsynet det problematisk, såfremt der i bestemmelsen gives

hjemmel til, at man kan håndhæve manglende overholdelse af husorden med magt. Vi har i den forbindelse

oteret os ordlyde af de ye ru rik i ilag 1a pu kt 6 , hvor følge de fre går: ”Fysisk

magtanvendelse,

ved at fastholde og/eller føre, når barnet eller den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter lovens

§ 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør, jf. lovens § 9, stk. 3.”

Vi finder således, at der er en uoverensstemmelse mellem denne nye rubrik i bilag 1a (punk 6) og vores

forståelse af, at en husorden netop ikke anses for at være en magtanvendelse. Det er meget bekymrende

og ikke foreneligt med grundlæggende socialpædagogik, hvis manglende overholdelse af en husorden kan

følges op af magtanvendelse.

Socialtilsyn Øst skal vedrørende den foreslåede § 19, stk. 2, bemærke, at formuleringerne i bestemmelsen

er så bred og omfattende, at en forstander på baggrund heraf altid vil kunne begrunde etableringen og

brugen af døralarmer. Dette betyder efter socialtilsynets vurdering, at der ikke overlades plads til den

konkrete vurdering, som altid skal foretages forinden eventuel beslutning om etablering af døralarm. Vi

finder således, at bestemmelsen tenderer, at der sættes skøn under regel. Det er derfor vores

overbevisning, at bestemmelsen fremstår for vidtgående i formuleringerne i stk. 3, idet det faglige skøn vil

kunne negligeres eller tilsidesættes meget nemt.

I forhold til bilag 1c og muligheden for visitation til den nøgne krop skal Socialtilsyn Øst bemærke, at vi

finder det svært foreneligt med den socialfaglige opgaveløsning, at det kan være den samme person, der

skal kropsvisitere, som bagefter skal indgå i det socialpædagogiske arbejde med barnet eller den unge.

Denne situation vil være højst uhensigtsmæssig i forhold til efterfølgende at skulle danne en relation til

barnet eller den unge. Socialtilsyn Øst vil derfor anbefale, at en visitation til den nøgne krop foretages af en

ekstern person, f.eks. en sundhedsfaglig person eller politiet. Socialtilsyn Øst anbefaler i øvrigt at

teknologiske løsninger anvendes i forhold til at honorere mindsteindgrebsprincippet, f.eks. ved brug af

dørscannere eller håndscannere, som med stor præcision kan identificere mobiltelefoner, våben eller

mobilsignaler fra aktive mobiltelefoner. Dette vurderes at være mindre indgribende i barnets eller den

unges grundlæggende rettigheder.

Socialtilsyn Øst har endelig noteret sig, at bestemmelsen i § 17, stk. 1, udgår fra bekendtgørelsen om

voksenansvar for anbragte børn og unge. Vi har kunne konstatere, at der i bilag 1 c om undersøgelse af

person og opholdsrum på sikrede døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger ved anbringelse, besøg

eller fravær henvises til § 16, stk. 4, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (herefter loven), som

med L85 forventes at få en ny stk. 4 og 5. Socialtilsyn Øst har i den forbindelse bemærket, at formuleringen

”hvor

der ikke sker nogen indtrængen i det menneskelige legeme”,

so står i ilag 1 u der he vis i g til

lovens § 16, stk. 5, ikke fremgår af den foreslåede formulering af lovens § 16, stk. 5, (punkt 13 i L85). Af

lovforslaget fremgår følgende:

”I

§ 16 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Ved undersøgelse af

barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 må der foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af

lommer og sko. Personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko

af. Stk. 5. Ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 på sikrede døgninstitutioner

og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan der foretages kropsvisitation i

form af undersøgelse af kroppens overflader samt gennemsøgning af tøjet. Personalet kan til brug for

undersøgelsen af tøjet kræve, at barnet eller den unge tager sit tøj af.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og

7.”

Socialtilsyn Øst skal således henvise til ovenstående uoverensstemmelse mellem bilag 1c i bekendtgørelse

om voksenansvar for anbragte børn og unge og den foreslåede lovtekst i § 16, stk. 5, i lov om voksensvar

for anbragte børn og unge.

Henriette Lindberg

Tilsynschef

Til Børne- og Socialministeriet

Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

SSP-Samrådet

SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på

ovennævnte bekendtgørelse.

SSP-Samrådet har følgende bemærkninger til det fremsatte lovforslag:

SSP-Samrådet har ingen bemærkning vedr. de i høringsbrevet fremhævede ændrin-

ger.

SSP-Samrådet ønsker dog at påpege, at vi er meget betænkelige ved at anbringe børn

under 12 år på delvis lukkede institutioner. Vi ønsker desuden at henvise til SSP-

Samrådets afgivne høringssvar i forbindelse med L 84 og L 85 vedr. bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Benny Husted

Formand

Tlf.: 2325 8547

[email protected]

Martin Bannow

Næstformand

Tlf.: 4031 7105

[email protected]

www.ssp-samraadet.dk

Skanderborg den 20.12.2018

På vegne af SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Martin Bannow

Næstformand

Østre Landsret

Præsidenten

Den 29/11-2018

J.nr.40A-ØL-107-18

Init: cr

Børne- og Socialministeriet

Sendt pr. mail til [email protected] og

[email protected]

Social- og Børneministeriet har ved brev af 27. november 2018 (Sagsnr. 2018-5169) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelse om voksenansvar for an-

bragte børn og unge til høring.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

[email protected]

på vegne af

Lars Emil Reinhold Andersen

Børn, postkasse; Johanne Søndergaard; Stine Hildebrandt

Dan Holmgreen; Annie Gaardsted Frandsen

Hej Johanne og Stine - bemærkninger til udkast til revideret voksenansvarsbekendtgørelse - Mvh Lars Emil

7. december 2018 09:40:49

Bemærkninger til udkast til revideret voksenansvarsbekendtgørelse.docx

Hej Johanne og Stine

På egne vegne sendes hermed høringssvar med få ændringsforslag og kommentarer ift.

udkast til ny voksenansvarsbekendtgørelse. Udover bemærkningerne i vedlagte bilag har

jeg følgende supplerende bemærkninger:

Punkt 3 i bilag 1 a og 1 c

indeholder bl.a. kategorier om, at et barn eller en ung

kan være anbragt af retten og/eller ungdomskriminalitetsnævnet.

Som ut. forstår det er det fortsat anbringende kommune, som træffer afgørelse om

anbringelsessted og som er den anbringende myndighed, hvorfor det giver anledning til

at overveje om det giver mening at indsætte afkrydsningsmuligheder for, at et barn kan

være anbragt af retten eller ungdomskriminalitetsnævnet.

Bilag 1 c

vedrørende undersøgelse af person og opholdsrum på sikrede

døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger ved anbringelse, besøg eller fravær.

Undersøgelser af denne art erstatter frivilligt tøjskifte på Koglen og Grenen, som er

gennemført i en årrække uden problemer. Af sikkerhedsgrunde, som er nærmere

beskrevet i forbindelse med bl.a. brevvekslinger med Folketingets Ombudsmand vil vi på

Grenen og Koglen konsekvent gennemføre sådanne undersøgelser. Med ca. 100

anbringelser om året på bare Grenen og Koglens sikrede pladser, hvor hver anbringelse

medfører flere besøg og/eller udgange vil det foreslåede nye omfattende

indberetningsskema medfører en betragtelig administrativ merudgift, som vi ikke har

ressourcer til. Vi foreslår derfor en mere forenklet protokollering

C) Vi noterer os, at udkast til ny voksenansvarsbekendtgørelse ikke indeholder nærmere

bestemmelser vedrørende de forventede ændringer til voksenansvarsloven, herunder

vedrørende

kropsvisitation, video og fysisk magtanvendelse,

ved at fastholde og /

eller føre, når barnet eller den unge overtræder regler i en husorden, og

magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.

D) Med henvisning til punkt 19 i vejledning til voksenansvarsloven kan og bliver

tomme

pladser på delvis lukkede

afdelinger anvendt til åbne anbringelser. Dette er absolut

nødvendigt for forsvarlig drift og for forsyningssikkerheden af delvis lukkede pladser.

Det giver imidlertid anledning til behov for en præcisering i vejledningen eller

andetsteds, at obligatoriske døralarmer og videoovervågning på delvis lukkede

afdelinger også kan finde anvendelse for de tomme delvis lukkede pladser, som måtte

blive anvendt til åbne anbringelser. Det bliver, efter vores vurdering, teknisk umuligt at

gennemføre obligatorisk videoovervågning på fællesarealer, uden tilladelse til

videoovervågning af åbne pladser på delvis lukkede afdelinger.

GJD JUL & GJDT NYTÅR

Med venlig hilsen

Lars Emil Andersen

Områdechef for Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge

Grenen - Koglen - MultifunC Midtjylland

Tel. +45 784 79100

Direkte nr. +45 784 79001

Mobil +45 22 29 61 72

E-mail

[email protected]

Movi:

[email protected]

Grenen

▪

Hemmedvej 1

DK-8585 Glesborg

www.dok.rm.dk

Følg linket her og se: "Indefra med Anders Agger – Grenen"

JEG HØRER DET, OG JEG GLEMMER DET

JEG SER DET, OG JEG HUSKER DET

JEG GØR DET, OG JEG FORSTÅR DET

Kon Fu Tse