Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2030931_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. marts 2019
Økonomikontoret
Troels Sten Nielsen
2019-0030-1993
1006260
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 356 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om beredskabspatruljeringens responstid i de mindre byer i Nordjylland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 356 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om det kan være sandt, at borgere, der
slår alarm i Løgstør, skal vente knap én time på politiet, fordi
politipatruljen kører ud fra Hobro eller Aalborg Politistation?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordjyllands Politi, der har oplyst, at Nordjyllands Politi, i
lighed med øvrige politikredse, kontinuerligt foretager måling
af responstiderne ved alle udrykninger i de situationer, hvor op-
gaven må betragtes som hastende. Dette sker med afsæt i de
overordnede rammer, som er fastsat af Rigspolitiet.
Data for målingerne er på kommuneniveau. Det bemærkes, at
der ved responstid forstås den tid, der går fra et alarmopkald
modtages af politiets vagtcentraler, til en politipatrulje er
fremme på gernings- eller skadesstedet, og at udrykningerne er
opgjort for de opgaver, hvor politiet er den primære bered-
skabsmyndighed (husspektakler, igangværende indbrud, over-
fald/slagsmål, røveri, spirituskørsel og andre politirelaterede år-
sager). Antal udrykninger består af antal patruljer fremme på
stedet. For yderligere om opgørelsen af politiets responstider
henvises der til Justitsministeriets besvarelse af 24. januar 2018
af spørgsmål nr. 314 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Der er i perioden 2016-2018 ikke registreret målinger på 1 time
eller derover i Vesthimmerlands Kommune, hvor Løgstør lig-
ger, i forbindelse med de opgaver, hvor politiet er den primære
beredskabsmyndighed.
I 2018 var den gennemsnitlige responstid i Vesthimmerlands
Kommune på 17 minutter og 17 sekunder. Der indgår her regi-
strerede målinger på 48 udrykninger, hvor den længste var 33
minutter og 22 sekunder, mens den korteste var på 51 sekunder.
Ud af de 48 målinger var 62 pct. under 20 minutter.
Såfremt der også medtages udrykninger til opgaver, hvor andre
myndigheder er den primære beredskabsmyndighed, men hvor
politiet har den koordinerende rolle på et ulykkes- eller skades-
sted, kan det oplyses, at der i perioden 2016-2018 er registreret
én måling med en responstid på ca. 1 time og 5 minutter. Det
drejer sig om en måling fra september 2016 på udrykning til et
færdselsuheld.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om beredskabspatruljeringens responstid i de mindre byer i Nordjylland, til justitsministeren
Nordjyllands Politi har de seneste år arbejdet målrettet på at ned-
bringe responstiden generelt, dog med et særligt fokus på de om-
råder, som ligger et stykke væk fra de fire stationer med patrul-
jetjeneste. Nordjyllands Politi har som led heri i 2018 inddelt
hele kredsen i syv køredistrikter, hvor der i hvert distrikt som
udgangspunkt altid er mindst én patruljevogn til stede. Denne
patruljemæssige tilstedeværelse styres stramt fra politikredsens
vagtcentral, ligesom der er en tæt, løbende ledelsesmæssig op-
følgning på de enkelte responstider.
Samlet set er politikredsens responstid fra 2016 til 2018 faldet
med ca. 22 pct. fra 12 min. og 25 sek. til 9 min. og 38 sek. De
gennemsnitlige responstider er navnlig faldet i politikredsens
yderområder.
I den forbindelse bemærkes, at responstiderne i eksempelvis Ve-
sthimmerlands Kommune og Jammerbugt Kommune således er
faldet med henholdsvis ca. 11,5 pct. og ca. 30 pct. fra 2016 til
2018.
Nordjyllands Politi vil også fremadrettet løbende arbejde med
initiativer og opfølgning, som yderligere kan reducere respons-
tiderne, særligt i politikredsens yderområder.
Supplerende kan Nordjyllands Politi oplyse, at kredsrådet på det
seneste møde den 5. februar 2019 bl.a. drøftede udviklingen i
responstiderne. Der blev på mødet udtrykt tilfredshed med, at
responstiderne i Nordjylland fortsat er faldende.”
Det er vigtigt for mig som justitsminister, at politiet også er til stede i de
egne af landet, hvor der er langt mellem husene. Alle danskere har krav på
et nærværende politi, der skaber tryghed. Derfor lancerede jeg i oktober
2018 udspillet Nærhed og Tryghed.
Og det er væsentligt for borgernes tryghed, at politiet er hurtigt fremme, når
borgerne har akut brug for hjælp. Det gælder også i de tyndtbefolkede om-
råder. Derfor indgår et styrket fokus for politiet på responstiden også som et
initiativ i udspillet. Det gælder også responstiderne i yderområderne, såle-
des at også borgerne i yderkommuner kan forvente, at politiet kommer hur-
tigt frem, når der er akut brug for deres hjælp.
3