REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om ministeren er af den opfattelse, at den dømmende ret ikke skal have mulighed for i retten at høre (og afhøre) en voksen person - kronvidnet - i en sag, der potentielt kan udløse flere års fængsel til den tiltalte, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2019

Strafferetskontoret

Eva Katrine Barnholdt

2019-0030-1978

996886

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 342 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om ministeren er af den opfattelse, at den dømmende ret ikke skal have mulighed for i retten at høre (og afhøre) en voksen person - kronvidnet - i en sag, der potentielt kan udløse flere års fængsel til den tiltalte, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 342 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren af den opfattelse, at den dømmende ret ikke skal

have mulighed for i retten at høre (og afhøre) en voksen person

– kronvidnet – i en sag, der potentielt kan udløse flere års

fængsel til den tiltalte, og tror ministeren, at en sådan proces

(uden afhøring for den dømmende ret) vil medføre flere eller

færre domfældelser og vil en sådan ordning efter ministerens

opfattelse være retssikkerhedsmæssig tilfredsstillende, jf. omta-

len af et forslag om at videoafhøring af et muligt voldtægtsoffer

skal kunne erstatte vidneforklaring i retten?”

Svar:

Der gælder i dansk ret et almindeligt princip om bevisumiddelbarhed. Be-

visførelsen skal således i videst mulig udstrækning ske umiddelbart for den

dømmende ret under hovedforhandlingen.

Det betyder også, at afgivelse af vidneforklaring som det helt klare udgangs-

punkt skal ske i retten, hvor bl.a. tiltaltes forsvarer har mulighed for at stille

vidnet spørgsmål.

Dette udgangspunkt kan dog under visse omstændigheder fraviges.

Det gælder således i forhold til børn og unge under 18 år, hvor der i nogle

tilfælde kan anvendes videoafhøring, som indebærer, at barnet eller den un-

ges forklaring til politiet videooptages og anvendes som bevis under hoved-

forhandlingen. Denne fremgangsmåde anvendes for at skåne barnet og af

hensyn til at opnå en så uforbeholden og detaljeret forklaring som muligt.

I efteråret nedsatte jeg som bekendt et ekspertpanel, som skal se nærmere

på, hvordan indsatsen mod voldtægt kan styrkes. Konkret skal panelet se på

ofrenes vej gennem retssystemet, forebyggelse af voldtægt og overrepræ-

sentationen af udlændinge i sager om voldtægt.

I januar 2019 afleverede ekspertpanelet de første tre anbefalinger.

Panelet har bl.a. peget på, at den første afhøring i sagen og tilstrækkelig do-

kumentation heraf har en vigtig betydning for sagens efterfølgende behand-

ling og vurdering, og at både psykologer og flere ofre for voldtægt har pe-

get på, at gentagne afhøringer, herunder navnlig vedrørende de seksuelle

handlinger i voldtægten, har virket retraumatiserende for offeret.

Panelet har på den baggrund anbefalet, at det undersøges, om der kan tilby-

des videoafhøring af den første egentlige afhøring af den forurettede, og om

videoen kan forevises som bevis i retten med efterfølgende mulighed for at

stille supplerende spørgsmål til den forurettede.

En ordning som den forslåede vil kræve en ændring af retsplejeloven.

Mine embedsmænd er derfor ved at se på, hvordan en sådan lovændring vil

kunne udformes, herunder hvordan der opnås den rette balance mellem de

hensyn, der skal varetages, herunder til tiltaltes retssikkerhed.