Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2017874_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. februar 2019
Politikontoret
Simon Eriksen
2019-0030-1974
993893
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 339 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om ministeren vil oplyse de samlede offentlige udgifter pr. person til bande-exit-forløb, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 339 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse de samlede offentlige udgifter pr. person
til bande-exit-forløb?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der med vedtagelsen
af Bandepakke II ”Fast greb om banderne” blev oprettet en pulje
til finansiering af særlige exittiltag, herunder f.eks. akut
relokalisering (safehouse for truede exitkandidater), fjernelse af
tatoveringer mv., der – efter ansøgning fra de lokale exitenheder
– administreres af Det Nationale Exitkontaktpunkt.
Det Nationale Exitkontaktpunkt er forankret i Rigspolitiet og
består af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening,
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.
Rigspolitiet kan i forhold til de exitkandidater, der – i perioden
fra den 1. januar 2015 til den 30. november 2018 – har
gennemført og afsluttet et exitforløb og i den forbindelse har
modtaget midler fra den særlige exitpulje som led i exitforløbet,
oplyse, at disse personer i gennemsnit har modtaget midler på i
alt ca. 24.000 kr. fra den særlige exitpulje.
Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at et exitforløb er
individuelt og sammensættes efter den enkelte kandidats behov
og ønsker for fremtiden. Dette afspejler sig også i størrelsen på
de tildelte puljemidler, som varierer derefter. Der er således stor
forskel på det beløb, som de enkelte kandidater har fået bevilget
fra den særlige exitpulje.
For så vidt angår politiets udgifter til håndtering og behandling
af sager om exit til rocker- og bandemedlemmer kan Rigspolitiet
oplyse, at exitindsatsen håndteres i politikredsenes lokale
exitenheder.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-
gende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen skal indledningsvis oplyse,
at en opgørelse som den efterspurgte kan indeholde forskellige
økonomiske udgifter forbundet med håndteringen af f.eks. kon-
krete indsatte, ligesom opgørelse af antallet af forløb kan opgø-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om ministeren vil oplyse de samlede offentlige udgifter pr. person til bande-exit-forløb, til justitsministeren
2017874_0003.png
res på forskellig vis. I den forbindelse skal det oplyses, at krimi-
nalforsorgens bandeexitforløb ikke afsluttes under indsættelsen,
men overgives til de ’exitenheder’, der varetager opgaven, når
den indsatte løslades. Det skal yderligere oplyses, at man i kri-
minalforsorgen kan indgå i et exitforløb over en årrække, her-
under flere regnskabsår, hvor exitforløbet f.eks. kan koste me-
get i starten af forløbet og mindre ved løsladelse.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan på den baggrund oplyse,
at der i 2016, 2017 og 2018 har været følgende specifikke ud-
gifter til exitforløb (mentorer og psykologer), og at der gennem-
snitligt har været mellem ca. 52-81 exitaftaler pr. måned, hvil-
ket er opgjort ved månedsskift.
Tabel 1. Udgifter til exitforløb i kriminalforsorgen
2016 2017 2018*
Udgifter til mentorer og psykologer i exitforløb (mio. kr.)
Gennemsnitligt antal exitaftaler pr. måned
3,8
51,7
4,9
57,1
4,6
80,8
* For 2016 og 2017 er der tale om realiserede udgifter. For 2018 er der tale om kriminalforsorgens bedste skøn, da regnskabet
ikke er endelig afsluttet.
Det bemærkes, at opgørelsen kun indeholder udgifter, som til-
deles i de konkrete exitforløb, hvilket er udgifter til mentorfor-
løb og psykologbehandling. Det skal i den forbindelse under-
streges, at forløbene er forskellige, hvorfor udgiftsniveauet til
mentorer og psykologer kan variere.
Det bemærkes endvidere, at der er indsatte, der ved løsladelse
fastholder det mentorforløb, der er påbegyndt under afsoningen.
De efterfølgende udgifter til mentorforløb og psykologbehand-
ling afholdes fortsat af kriminalforsorgen, uagtet at de ikke læn-
gere er i kriminalforsorgens varetægt. I denne situation indgår
exitforløbet ikke længere i kriminalforsorgens statistik over an-
tallet af exitforløb. Dette forhold vurderes at påvirke opgørelsen
ganske væsentligt.
Desuden skal det det bemærkes, at udgifter til løn, uddannelses-
virksomhed, drift mv. ikke indgår i opgørelsen over udgifter.
Endelig skal det bemærkes, at de forløb, der afbrydes, ikke ind-
går i opgørelsen over exitforløb, ligesom de visitationsforløb
(ofte længerevarende), hvor udfaldet bliver, at der ikke tilbydes
en exitaftale, heller ikke indgår i det opgjorte tal vedrørende
exitforløb.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig indhen-
tet en udtalelse fra Kommunernes Landsforening (KL), der har oplyst føl-
gende:
”Det er ikke muligt at opgøre de kommunale udgifter til bande-
exitforløb. Det skyldes, at der i den kommunale kontoplan ikke
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om ministeren vil oplyse de samlede offentlige udgifter pr. person til bande-exit-forløb, til justitsministeren
er en autoriseret konto, som skal anvendes til udgifter til formå-
let.
KL kan oplyse, at alle kommuner har en exitkoordinator, der er
knyttet op på politikredsen. Mere end 50 kommuner har haft en
exitkandidat, og samlet set har kommunerne siden 2011 haft
kontakt med 600 personer, der har udvist interesse for exit. De
større kommuner har en større exitenhed, mens arbejdet med
exitkandidater i de øvrige kommuner er knyttet op på SSP-sam-
arbejde og det almindelige kriminalpræventive arbejde.”
4