REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

24. januar 2019

2018-6133-0028

981985

UDKAST TIL TALE

til brug for orientering i

Folketingets Retsudvalg

den 24. januar 2019 om aktuelle EU-sager på

Justitsministeriets område

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

[1. Indledning]

Tak for muligheden for at komme her i dag og give ud-

valget en orientering om aktuelle EU-sager på Justitsmi-

nisteriets område.

Vi har efter bedste evne forsøgt at udvælge de sager, som

vi tænker i særlig grad interesser udvalget. Fokus vil

være på forslag til lovgivning. Hvis I ønsker at høre om

andre sager, må I endelig spørge, så vil jeg forsøge at

svare efter bedste evne.

Inden jeg kaster mig over de konkrete sager, vil jeg sige

et par ord af mere generel karakter om EU-lovgivnings-

arbejdet og det rumænske formandskab.

Som I ved, er det jo ikke bare her i Folketinget, at der er

valgår i år. I slutningen af maj er der valg til Europa-Par-

lamentet. Det præger ikke bare arbejdet i Parlamentet,

men har også stor betydning for lovgivningsarbejdet i

Rådet.

Der arbejdes nemlig i øjeblikket på højtryk i både Rådet

og Parlamentet for at få afsluttet en række vigtige forslag

til retsakter inden valget. På mit område gælder det bl.a.

forslaget til det såkaldte whistleblowerdirektiv og forord-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

ningsforslag om forebyggelse af udbredelse af terrorrela-

teret indhold online. Begge retsakter vil jeg vende tilbage

til lidt senere.

Den 1. januar i år overtog Rumænien formandskabet for

Rådet for første gang. Det rumænske formandskab har

oplyst, at en af deres hovedprioriteter er at fastholde fo-

kus på et sikkert Europa, herunder på indsatens mod ter-

rorisme. Det kan vi jo fra regeringens side kun være enig

i er – og fremover også bør være – en vigtig prioritet for

det europæiske samarbejde. Endvidere har formandska-

bet bl.a. lagt op til at videreføre det østrigske formand-

skabs prioritet om at styrke den gensidige tillid og aner-

kendelse i det strafferetlige samarbejde.

I øvrigt er det forventningen, at denne formandskabspe-

riode i høj grad vil være præget af fokus på at få afsluttet

så mange sager som muligt inden Parlamentsvalget. Li-

geledes er den nuværende Kommission ved at nå til af-

slutningen af dens mandat, og der forventes derfor ikke

fremlagt nye initiativer det kommende halvår. Også

Kommissionen har fokus på i de kommende måneder at

få enderne til at mødes i de mange igangværende for-

handlinger med Parlamentet og Rådet.

[2. Konkrete aktuelle sager]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

[2.1. Forordningsforslag om forebyggelse af udbredelse

af terrorrelateret indhold online]

Og nu til de konkrete sager. Jeg vil starte med at fortælle

lidt om det forordningsforslag om forebyggelse af udbre-

delse af terrorrelateret indhold på internettet, som jeg

nævnte før.

Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 12. septem-

ber sidste år. Forslaget blev fremsat som en del af en sam-

let ”sikkerhedspakke” bestående af tre initiativer, der

skal styrke bekæmpelsen af terrorisme og grænseover-

skridende kriminalitet.

Forslaget er

ikke

omfattet af retsforbeholdet. Det betyder,

at forslaget – hvis det vedtages – gælder umiddelbart her

i landet.

Forslaget har været højt prioriteret af både Kommissio-

nen og det daværende østrigske formandskab, som har

kørt en intens forhandlingsproces med henblik på, at for-

slaget kan vedtages inden Parlamentsvalget i maj.

Forordningens overordnede formål er at bekæmpe spred-

ning af terrorrelateret indhold på internettet. Forordnin-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

gen vil komme til at regulere terrorrelateret indhold, som

opbevares hos en hostingtjenesteyder. En hostingtjene-

steyder vil typisk være en privat virksomhed, der står bag

en online platform, som eksempelvis Facebook.

Det væsentligste element i forslaget er, at en kompetent

national myndighed får beføjelse til at give hostingtjene-

steydere påbud om at fjerne terrorrelateret indhold, som

opbevares på den pågældendes onlineplatform. Det er et

krav, at materialet fjernes inden for en time efter, at

hostingtjenesteyderen har modtaget påbuddet.

Justitsministeriet er i forbindelse med behandlingen af

forordningsforslaget blevet opmærksom på, at forslagets

regel om jurisdiktion rejser spørgsmål i forhold til grund-

loven.

Bestemmelsen indebærer, at en kompetent myndighed i

en anden medlemsstat kan træffe en retligt bindende af-

gørelse i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorre-

lateret indhold over for en hostingtjenesteyder i Dan-

mark. Afgørelsen bliver bindende for hostingtjenestey-

deren umiddelbart og uden, at en dansk myndighed bli-

ver involveret først.

Spørgsmålet i forhold til den danske grundlov opstår,

fordi danske myndigheder efter statsretten som udgangs-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

punkt anses for at være enekompetente til at udøve myn-

dighedsbeføjelser inden for det danske territorium.

Som en undtagelse hertil følger det af grundlovens § 20,

at de beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets

myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan

overlades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks.

EU. Bestemmelsen giver derimod ikke adgang til at over-

lade beføjelser til andre stater.

Justitsministeriet har rejst problemet over for det davæ-

rende østrigske formandskab, Kommissionen og Rådets

Juridiske Tjeneste, og vi arbejder på højtryk for at finde

en løsning.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender, der blev

afholdt i starten af december, behandlede Rådet en gene-

rel indstilling til forslaget.

Det lykkedes desværre ikke at løse problemet inden rå-

dsmødet, og på rådsmødet blev der vedtaget en generel

indstilling til forordningsforslaget på trods af, at både

Danmark, Finland, Holland og Tjekkiet ikke kunne støtte

den.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

Derfor fremsatte Danmark under rådsmødet en erklæring

med et forslag til ændring af forslaget, der løser proble-

met i forhold til grundloven.

Justitsministeriet arbejder fortsat på højtryk for at få æn-

dringsforslaget eller en eventuel anden løsning indarbej-

det under de kommende trilogforhandlinger mellem Rå-

det, Kommissionen og Europa-Parlamentet, som vi for-

venter bliver indledt meget snart.

Jeg orienterer selvfølgelig udvalget om, hvilken løsning

vi når frem til.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi støtter det overord-

nede formål med forordningsforslaget, fordi vi mener, at

forordningen kan medvirke til at styrke og supplere den

fælles og frivillige indsats, der allerede er iværksat på

dette område både nationalt og på EU-niveau.

Jeg mener, at det er særligt vigtigt med en fælleseuropæ-

isk indsats på et område som dette, fordi spredning af ter-

rorrelateret materiale via internettet er et grænseoverskri-

dende problem.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

[2.2. Logning]

Nu vil jeg gå videre til det igangværende arbejde med re-

vision af logningsreglerne, som jeg ved har udvalgets in-

teresse.

Siden begyndelsen af 2017 - kort tid efter afsigelsen af

den såkaldte Tele2-dom i december 2016 - har der som

bekendt pågået et arbejde i EU vedrørende logning af te-

leoplysninger. Arbejdet er primært foregået i en særlig

arbejdsgruppe under Rådet, som blev nedsat i foråret

2017.

På rådsmødet i december 2018 udtrykte Rådet støtte til

det fortsatte arbejde i arbejdsgruppen. Samtidig opfor-

drede Rådet Kommissionen til at foretage en fyldestgø-

rende undersøgelse af mulige løsninger på, hvordan log-

ningsregler kan indrettes, bl.a. under hensyntagen til ud-

viklingen i retspraksis på området.

I den forbindelse kan jeg også nævne, at regeringen i de-

cember 2018 afgav skriftlige indlæg i to verserende sa-

ger ved EU-Domstolen om andre landes logningsregler.

Udvalget blev underrettet om indlæggene i notater over-

sendt til udvalget den 30. november og 3. december

2018.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

Sagen om logning har stadig en høj prioritet for regerin-

gen, som naturligvis ønsker at sikre politiet de bedst mu-

lige redskaber til at bekæmpe alvorlig kriminalitet uden

at pålægge telebranchen unødige byrder. Regeringen har

således et lovforslag vedrørende revision af logningsreg-

lerne på lovprogrammet for den indeværende samling og

drøfter for tiden sagen med telebranchen.

Selvom vi er gået i gang med at forberede en dansk mo-

del for logningsregler, støtter vi fra dansk side et fortsat

arbejde i EU, hvor vi sammen med de øvrige medlem-

slande og Kommissionen forsøger at finde fælles løsnin-

ger på, hvordan logningsreglerne kan se ud fremover.

[2.3. ECRIS]

Så har jeg også to sager med, som vi har arbejdet på det

sidste år til halvandet, og hvor vores særlige danske situ-

ation med retsforbeholdet giver os visse udfordringer.

Det drejer sig for det første om et direktiv- og forord-

ningsforslag om det såkaldte ECRIS-system.

ECRIS er et elektronisk system til udveksling af oplys-

ninger om straffedomme afsagt i medlemsstaterne.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

ECRIS sikrer, at de enkelte medlemslande har et fuld-

stændigt overblik over straffedomme afsagt i hele EU

vedrørende deres statsborgere, og at disse oplysninger

kan udveksles på en let tilgængelig måde f.eks. i forbin-

delse med behandlingen af en straffesag.

Der forhandles lige nu en ny forordning og et nyt direk-

tiv om ECRIS. Det er forventningen, at disse retsakter vil

blive vedtaget under det rumænske formandskab i forå-

ret i år.

Formålet med forslagene er at udbygge det nuværende

system om udveksling af oplysninger vedrørende EU-

borgere med et system vedrørende tredjelandsstatsbor-

gere.

Danmark deltager i det eksisterende ECRIS-system, men

vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne benytte de nye

muligheder, som forslagene lægger op til at give i for-

hold til at opnå kendskab til andre medlemsstaters straf-

fedomme mod tredjelandsstatsborgere.

Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen har derud-

over tilkendegivet, at de nye forslag kan få negativ be-

tydning for Danmarks fortsatte deltagelse i det eksiste-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

rende ECRIS-samarbejde. Det vil sige, at Danmark risi-

kerer ikke længere at kunne bruge ECRIS-systemet.

Justitsministeriet er dog i dialog med Rådets Juridiske

Tjeneste og Kommissionen herom, og jeg håber selvføl-

gelig, at det vil lykkes os at finde en fornuftig løsning,

hvor Danmark kan fortsætte med at bruge ECRIS-syste-

met som i dag.

Jeg vil naturligvis orientere Folketinget nærmere herom,

når drøftelserne med Kommissionen og Rådets Juridiske

Tjeneste er blevet mere konkrete.

[2.4. E-beviser]

To andre forslag jeg i denne forbindelse vil komme ind

på, er to forslag om elektronisk bevismateriale, også kal-

det e-beviser.

I forhold til e-beviser er situationen en anden, men dog

med den fællesnævner, at retsforbeholdet også her giver

os nogle særlige danske udfordringer.

Ligesom med ECRIS består forslagene om e-beviser

også af en lovgivningspakke med både et direktivforslag

og et forordningsforslag.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

Det særlige er her, at forordningsforslaget, men ikke di-

rektivforslaget, er omfattet af retsforbeholdet.

De to forslag har overordnet til formål at lette indsamlin-

gen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegræn-

ser i straffesager.

Direktivforslaget – som vil gælde for Danmark – inde-

bærer, at virksomheder, der udbyder visse elektroniske

tjenester i EU, skal udpege en retlig repræsentant i en af

de medlemsstater, hvor virksomheden udbyder tjenester.

Den retlige repræsentant skal modtage og behandle an-

modninger om elektronisk bevismateriale fra medlems-

stater i forbindelse med efterforskning af strafferetlige

overtrædelser.

Med forordningsforslaget, som ikke gælder for Dan-

mark, indføres der nye europæiske kendelser om udleve-

ring og om sikring af elektronisk bevismateriale, der er

lagret af en tjenesteudbyder, som udbyder sine tjenester

i EU.

Nyskabelsen i forslaget ligger i, at de nye editions- og

sikringskendelser kan sendes direkte fra en retshåndhæ-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

vende myndighed i én medlemsstat til den relevante tje-

nesteudbyder i en anden medlemsstat, hvorved myndig-

hederne i den modtagende medlemsstat som udgangs-

punkt ikke inddrages.

Forordningsforslaget er som sagt omfattet af det danske

retsforbehold og vil derfor hverken blive bindende for el-

ler finde anvendelse i Danmark.

For danske tjenesteudbydere, der udbyder tjenester i en

medlemsstat, der er omfattet af forordningen, f.eks. Tys-

kland, vil forslagspakken med forordningen og direktivet

dog medføre, at tjenesteudbyderen vil blive forpligtet til

at modtage, overholde og håndhæve kendelser udstedt i

henhold til forordningen via den retlige repræsentant, der

skal udpeges efter direktivet.

Der er på nuværende tidspunkt opnået enighed om en ge-

nerel indstilling i Rådet til forordningsforslaget, mens di-

rektivforslaget fortsat forhandles i rådsarbejdsgruppen.

Justitsministeriet er også i relation til disse forslag i dia-

log med Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen om

de særlige udfordringer, som det danske retsforbehold

medfører.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

[2.5. Samarbejdsaftale med Eurojust]

Og jeg kan jo ikke nævne retsforbeholdet uden også at

give en status på vores anmodninger om henholdsvis en

samarbejdsaftale med Eurojust og en aftale om tilknyt-

ning til PNR-systemet.

Den 6. november 2018 blev den nye Eurojust-forordning

vedtaget. Den nye forordning indebærer, at Danmark på

grund af retsforbeholdet må forlade Eurojust-samarbej-

det, når forordningen får virkning den 12. december

2019.

Eurojust er et centralt samarbejde mellem anklagemyn-

digheder i den europæiske indsats mod grænseoverskri-

dende kriminalitet og terrorisme.

Regeringen fik i forbindelse med mandatet fra Folketin-

get til at anmode om en aftale med Europol også mandat

til at anmode om en aftale med Eurojust. Regeringen ar-

bejder på baggrund heraf for at sikre, at Danmark frem-

over får den tættest mulige tilknytning til Eurojust.

Jeg har derfor den 9. november 2018 efter Eurojust-for-

ordningens vedtagelse på vegne af regeringen formelt an-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

modet Kommissionen og Eurojust om at indlede for-

handlinger med Danmark om en samarbejdsaftale.

Der foreligger endnu ikke et formelt svar på regeringens

anmodning. Justitsministeriet er dog løbende i uformel

dialog med Kommissionen og Eurojust.

Selv om tidsrammen er skarp, håber jeg på, at vi kan

finde en løsning – også i denne sag – inden Danmark el-

lers må forlade Eurojust-samarbejdet til december.

[2.6. Dansk tilknytning til PNR-samarbejdet]

I forhold til PNR er seneste nyt, at Folketinget, som I ved,

her i december vedtog en ny national PNR-lov, der bl.a.

skaber rammerne for en eventuel dansk tilknytning til det

europæiske PNR-samarbejde.

Det europæiske PNR-samarbejde har baggrund i PNR-

direktivet fra 2016, der standardiserer den måde, som

passagerlisteoplysninger – kaldet PNR-oplysninger – be-

nyttes af retshåndhævende myndigheder i EU i kampen

mod terror og grov kriminalitet.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

Direktivet er med til at sikre, at EU-landene hurtigere de-

ler oplysninger med hinanden og med Europol, og at kva-

liteten af oplysninger er høj.

Den daværende V-regering anmodede tilbage i 2016

Kommissionen om at indlede forhandlinger med Dan-

mark om en international aftale om tilknytning til PNR-

samarbejdet.

Kommissionen har meddelt, at vores anmodning om at

indlede forhandlinger er ved at blive vurderet nærmere.

Herudover er det klart, at jeg på baggrund af PNR-lovens

vedtagelse på ny vil anmode Kommissionen om en til-

knytning til det europæiske PNR-samarbejde.

[2.7. Whistleblowerdirektivet]

Som jeg nævnte indledningsvis, vil jeg også berøre et

forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indbe-

retter overtrædelser af EU-lovgivningen – det såkaldte

whistleblowerdirektiv.

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen den 23.

april 2018 og følger bl.a. op på Europa-Parlamentets op-

fordring om at fremsætte et bredt forslag til retsakt, der

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

skal sikre et højt niveau for beskyttelse af whistleblowere

i EU i både den offentlige og den private sektor.

Forslaget har til formål at styrke håndhævelsen af EU-

lovgivningen gennem en effektiv beskyttelse af whistle-

blowere på en lang række specifikke områder, hvor over-

trædelser kan medføre alvorlig skade på offentlighedens

interesse.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet

vil derfor være bindende for og finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har indtil nu været under forhandling i arbejds-

grupperegi i Rådet.

Det rumænske formandskab vil på EU-ambassadørernes

møde i morgen, fredag, søge at indhente mandat til at

indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, så-

dan at forslaget kan vedtages inden valget til Europa-Par-

lamentet.

Derfor går jeg også i Folketingets Europaudvalg i mor-

gen for at indhente mandat. Jeg vil ikke foregribe begi-

venhederne, men overordnet set kan jeg sige – som det

fremgår af grund- og nærhedsnotatet – at regeringen støt-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

ter formålet med forslaget, men at der også er nogle be-

kymringspunkter.

[2.8. Det digitale indre marked]

På området for det indre marked er der i øjeblikket tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Parlamentet om to di-

rektivforslag: Henholdsvis et direktivforslag om forbru-

geraftaler om levering af digitalt indhold og et direktiv-

forslag om visse aspekter af aftaler om salg af varer – det

såkaldte ”varedirektiv”.

Forslagene er en del af Kommissionens strategi for det

digitale indre marked og blev oprindelig fremsat samti-

dig i december 2015. I oktober 2017 blev varedirektiv-

forslaget fremsat i revideret form, sådan at både onli-

nesalg af varer og salg af varer i fysiske butikker er om-

fattet.

Direktivforslagene er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Formålet med begge forslag er at totalharmonisere med-

lemsstaternes regler om visse aftale- og køberetlige

aspekter af forbrugeraftaler. De centrale regler i begge

direktivforslag handler om, hvornår levering af digitalt

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

indhold eller en vare er i overensstemmelse med aftalen,

og om forbrugerens beføjelser i tilfælde af mangler.

Regeringen har i forhandlingerne om de to forslag lagt

særlig vægt på, at forslagene skaber en god balance mel-

lem hensynet til forbrugerne og hensynet til de erhvervs-

drivende.

Forslaget om levering af digitalt indhold gælder for leve-

ring af digitalt indhold og digitale tjenesteydelser. Digi-

talt indhold er al data, der fremstilles og leveres i digital

form, f.eks. video- eller lydfiler. Digitale tjenesteydelser

er tjenester, hvor forbrugeren kan fremstille, opbevare el-

ler dele data i digital form. Som eksempler kan jeg nævne

Facebook eller e-mailkonti.

Varedirektivet gælder for salg af fysiske varer, uanset om

det foregår online eller i fysiske butikker. Derudover er

levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, der er

en del af en fysisk vare, omfattet af direktivets regler,

hvis det digitale indhold eller den digitale tjeneste gives

til forbrugeren samtidig med varen som en del af købsaf-

talen.

På rådsmødet i juni 2017 vedtog Rådet en generel indstil-

ling til direktivforslaget om levering af digitalt indhold.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

Forslaget har siden løbende været forhandlet mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet.

På rådsmødet i december 2018 vedtog Rådet en generel

indstilling til varedirektivet. Som nævnt trilogforhandles

de to direktivforslag i øjeblikket sammen og forventes at

kunne blive endelig vedtaget inden Parlamentsvalget.

[2.9. Modernisering af EU-regler om forbrugerrettighe-

der]

På det forbrugerretlige område har Kommissionen end-

videre den 11. april 2018 fremlagt pakken ”New Deal for

consumers”. Pakken omfatter et direktivforslag, der skal

sikre bedre håndhævelse og modernisere EU’s forbruger-

beskyttelsesregler. Forslaget er ikke omfattet af retsfor-

beholdet.

New Deal-forslaget lægger op til ændringer i fire EU-di-

rektiver. På Justitsministeriets område drejer det sig om

forbrugerrettighedsdirektivet og direktivet om urimelige

kontraktvilkår i forbrugerforhold. De to andre direktiver

hører under Erhvervsministeriet.

På Justitsministeriets område drejer de væsentligste æn-

dringer i forslaget sig om udvidet beskyttelse af forbru-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

gere ved aftaler om digitale tjenester, større gennemsig-

tighed for forbrugere på onlineplatforme og sanktioner

for overtrædelse af reglerne.

Med forslaget udvides anvendelsesområdet i forbruger-

rettighedsdirektivet til også at omfatte aftaler om digitale

tjenester, som forbrugere ikke betaler penge for, men

som der afgives personoplysninger til. Det kan f.eks.

være Facebook.

Direktivforslaget lægger op til at sikre forbrugere den

samme ret til oplysninger forud for indgåelsen af aftaler

om digitale tjenester og samme ret til at opsige aftalen in-

den for en 14 dages fortrydelsesfrist – som der gælder for

aftaler, hvor der betales med penge.

Forslaget skal derudover skabe større gennemsigtighed

for forbrugere, når de handler på onlinemarkedspladser.

Det skal bl.a. ske ved at udvide oplysningspligten til at

omfatte oplysninger om, hvorvidt forbrugeren handler

med en erhvervsdrivende eller en anden forbruger. Det

har afgørende betydning i forhold til, om forbrugerbe-

skyttende regler gælder.

Forslaget skal også sikre en mere sammenhængende an-

vendelse af sanktioner i EU. Det skal bl.a. ske ved, at

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 333: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra mødet den 24/1-19 om kommende og aktuelle EU-sager, til justitsministeren

håndhævelsesmyndighederne lægger vægt på de samme

kriterier og hensyn i vurderingen af overtrædelsers grov-

hed.

Samtidig foreslås det, at der ved nogle typer af overtræ-

delser, hvor flere medlemslande er involveret, skal fast-

sættes et fælles mindsteniveau for de største bøder på

mindst 4 pct. af virksomhedens årlige omsætning.

Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget

om at opdatere og modernisere de forbrugerbeskyttende

regler. Direktivforslaget rejser dog en række juridiske og

tekniske spørgsmål, som i øjeblikket drøftes på teknisk

niveau.

[3. Afslutning]

Det var min redegørelse for de sager, som vi har vurde-

ret særligt kan have udvalgets interesse. Jeg vil som sagt

forsøge – efter bedste evne – at besvare eventuelle

spørgsmål, som udvalget måtte have.

Tak for ordet.