Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. april 2019
Internationalt Politikon-
tor
Iren Mirmojtahedi
2019-0030-1967
1090219
Opfølgende svar på Justitsministeriets besvarelse af 10. april 2019 af
spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Justitsministeriet fremsender hermed supplerende besvarelse af spørgsmål
nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmålets ordlyd var følgende:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af udvis-
ningsdomme siden 2011, herunder hvor mange udvisnings-
domme, der er blevet effektueret, og vil ministeren herudover
redegøre for, hvor mange af udvisningsdommene der er relate-
ret til bandekriminalitet, voldtægt, manddrab, terror, fremmed-
krigerforbrydelser, røveri (herunder hjemmerøveri) og bedra-
geri?”
Justitsministeriets besvarelse af 10. april 2019 af spørgsmålet vedlægges til
orientering. Endvidere vedlægges Justitsministeriets besvarelse af 9. maj
2018 af spørgsmål nr. 644 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg stillede
den 13. april 2018, idet der henvises hertil i besvarelsen af 10. april 2019 af
spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Til brug for redegørelsen for udviklingen i antallet af udvisningsdomme i
perioden 2017-2018 har Justitsministeriet anmodet Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet om et supplerende bidrag.
På baggrund af dette nye supplerende bidrag har Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet oplyst følgende om udviklingen siden 2011 for så vidt an-
går udlændinge, der er udvist ved dom, jf. udlændingelovens §§ 22-24 og §
25 c, og som er registreret som udrejst, jf. nedenfor.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk