REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil informere om procedurerne ift. visitation af borgere/indsatte/unge for henholdsvis politibetjente, fængselsfunktionærer og pædagoger på sikrede institutioner, til børne- og socialministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 535

Doknr.

661026

Dato

21-03-2019

Folketingets Retsudvalg har d. 22. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

331 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Spørgsmål nr. 331:

”Vil ministeren informere om procedurerne ift. visitation af borgere/ind-

satte/unge for henholdsvis politibetjente, fængselsfunktionærer og pædagoger

på sikrede institutioner, samt oversende de visitationsskemaer der efter en visi-

tation skal udfyldes?”

Svar:

Procedurerne for politibetjente og fængselsfunktionærers adgang til at foretage

kropsvisitation af henholdsvis borgere og indsatte hører under Justitsministeri-

ets ressortområde. Jeg har derfor anmodet Justitsministeriet om bidrag til brug

for besvarelsen af spørgsmålet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-

lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1.

Rigspolitiet kan oplyse, at politiet kan foretage visitation af borgere i flere

forskellige sammenhænge. Politiet kan med hjemmel i retsplejelovens § 758 fo-

retage besigtigelse af en anholdt persons legeme og tøj (sikkerhedsvisitation)

med henblik på at fratage vedkommende genstande, der kan benyttes til vold

eller undvigelse, eller som i øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller an-

dre.

Politiet kan endvidere som led i efterforskningen, med hjemmel i retsplejelo-

vens § 792, foretage visitation af en sigtet persons tøj og besigtigelse af den

pågældendes legeme.

Retsplejelovens § 758 og § 792 finder tillige anvendelse

på personer under 15 år, jf. retsplejelovens § 821 a og § 821 b.

Det fremgår af § 792 e, stk. 1, at der for både § 758 og § 792 gælder det krav,

at legemsindgreb ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sa-

gens betydning og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages

at forvolde, vil være et uforholdsmæssigt indgreb.

Det fremgår endvidere af § 792 e, stk. 2, at legemsindgreb skal foretages så

skånsomt som muligt, og at indgreb, der kan krænke blufærdigheden, så vidt

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil informere om procedurerne ift. visitation af borgere/indsatte/unge for henholdsvis politibetjente, fængselsfunktionærer og pædagoger på sikrede institutioner, til børne- og socialministeren

muligt skal foretages af personer af samme køn som den undersøgte. I situati-

oner, der kræver afklædning af den undersøgte, skal en sådan afklædning lige-

ledes så vidt muligt også kun overværes af personer af samme køn som den

undersøgte.

Det følger af § 792 e, stk. 3, at nærmere undersøgelser af legemet og udta-

gelse af spyt- og blodprøver og lignende, kun må foretages under medvirken af

en læge.

Foruden situationer, hvor personer er anholdt eller sigtede, giver politiloven

politiet mulighed for i bestemte situationer at foretage visitation af borgere.

Politilovens § 4 giver politiet mulighed for at foretage afspærringer og etablere

adgangskontrol med henblik på at forebygge fare for forstyrrelse af den offent-

lige orden og fare for enkeltpersoners og det offentliges sikkerhed.

Etablering af adgangskontrol til et område indebærer, at politiet kan afvise per-

soner fra området eller betinge en persons adgang til området af, at politiet visi-

terer den pågældende, undersøger tøj eller genstande i den pågældendes be-

siddelse, herunder køretøjer og lignende med henblik på at vurdere, om det er

forsvarligt at give personen adgang til området. Det kan eksempelvis være i

forbindelse med afviklingen af retssager, statsbesøg og lignende.

Politilovens § 5 giver politiet mulighed for at besigtige en persons legeme samt

undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes be-

siddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af genstande be-

stemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udgøre fare for en-

keltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Det kan eksempelvis være i forbin-

delse med gadeuorden, uroligheder ved fodboldkampe og lignende.

Det følger af politilovens § 6, at politiet på steder, hvor der efter lov om knive og

blankvåben m.v. § 1 gælder et forbud mod at besidde eller bære knive m.v.,

kan besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande,

herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om personen besidder eller

bærer våben (visitationszoner). Besigtigelse og undersøgelse kan ske, hvis der

er grund til det med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare hand-

linger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd. Beslutning

om oprettelsen af visitationszoner træffes af politidirektøren eller den, som poli-

tidirektøren bemyndiger hertil.

Politilovens § 8 og § 9 giver, i forbindelse med offentlige forsamlinger og opløb,

politiet mulighed for at besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og an-

dre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse, når ved-

kommende formodes at være i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre

den offentlige fred eller orden eller bestemt til at udgøre fare for enkeltperso-

ners eller den offentlige sikkerhed.

Politiets visitationer i henhold til politiloven vil altid skulle ske i henhold til pro-

portionalitetsprincippet og svarer til det i retsplejelovens § 792 e angivne om

indgrebets formål, sagens betydning, skånsomhed m.m.

Berusede personer kan efter § 11 i politiloven anbringes i politiets detentioner.

Det fremgår af bekendtgørelse om detentionsanbringelse § 10, stk. 1, at forin-

den en person indsættes i detentionen, skal der ske visitation af den pågæl-

dende.

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at der ved visitationen så vidt mu-

ligt bør medvirke to polititjenestemænd. Det fremgår ydermere af § 10, stk. 3,

at hvis omstændighederne tilsiger visitation, der kan krænke blufærdigheden,

må en sådan visitation kun foretages af personer af samme køn som den fri-

hedsberøvede.

Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke i forbindelse med visitation af personer

udfyldes visitationsskemaer. Politiet vil dog ved visitation af personer skulle do-

kumentere det. Det kan ske i en rapport i en konkret sag eller ved at notere

visitationen i Politiets Sagsstyringssystem (Polsas) som en hændelse. Doku-

mentationen sker blandt andet med henblik på at sikre den enkelte borgers kla-

geadgang.”

Desuden har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Kriminalforsorgen kan foretage undersøgelse af den indsattes person og

opholdsrum efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 60. Det fremgår således

af § 60, stk. 1, at kriminalforsorgen kan undersøge, hvilke effekter en indsat har

i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersø-

gelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikker-

hedshensyn iagttages. Det fremgår endvidere, at undersøgelse bl.a. kan ske,

når den indsatte indsættes i institutionen, hvis den indsatte mistænkes for uret-

mæssig besiddelse af effekter, før og efter besøg eller før og efter fravær fra in-

stitutionen eller opholdsafdelingen.

Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den

krænkelse og ubehag, som indgrebet må antage at forvolde, ville være et ufor-

holdsmæssigt indgreb (proportionalitetsprincippet), jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 60, stk. 4. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighe-

derne tillader (skånsomhedsprincippet), jf. § 60, stk. 5. Undersøgelse, der inde-

bærer afklædning, må kun foretages og overværes af personer af samme køn

som den indsatte (bortsat fra sundhedspersonalet), jf. § 60, stk. 6.

Hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig be-

siddelse af effekter, kan der endvidere af ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn træffes bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes

person (recto-/vaginalundersøgelse), jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3.

En sådan undersøgelse må kun foretages under medvirken af en læge.

Endvidere er der udstedt en bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes per-

son og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbe-

kendtgørelsen). Det fremgår heraf bl.a., at den indsatte, før der gennemføres

undersøgelse af den indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60,

mundtligt skal orienteres om baggrunden for, at undersøgelsen gennemføres,

medmindre særlige omstændigheder taler imod dette. Der er endvidere fastsat

bestemmelser om, at der skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af

indsattes person og opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 60. Hvis sær-

lige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemfø-

res af en enkelt ansat.

Der er ikke efter reglerne krav om, at der skal udfyldes et skema eller lignende

efter en undersøgelse efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1. Hvis der fore-

tages nærmere undersøgelse af den indsattes person (recto-/vaginalundersø-

gelse) efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3, eller

en undersøgelse gennemføres af en enkelt ansat, fordi særlige omstændighe-

der gør det nødvendigt, skal der gøres notat herom. Hvis genstande, der tilhø-

rer en indsat, tilbageholdes, skal der udfærdiges en liste over de genstande,

der tilbageholdes. Den indsatte skal orienteres om tilbageholdelsen og have

udleveret en kopi af listen.

Som det fremgår under pkt. 1 kan kriminalforsorgen foretage undersøgelser

af den indsattes person og opholdsrum (også kaldet visitation) rutinemæssigt,

stikprøvevis og ved konkret mistanke.

I forhold til rutinemæssige undersøgelser af den indsattes person har kriminal-

forsorgen fastsat forskellige visitationsstandarder afhængigt af den sikkerheds-

klasse, hvor den indsatte er placeret. Af denne standard fremgår det, at der

f.eks. skal foretages undersøgelse ved indsættelsen, før og efter besøg, ved

udgang og transport. Er den indsatte placeret i sikkerhedsklasse 1, vil den ind-

satte endvidere blive undersøgt hver gang den pågældende forlader opholdsaf-

delingen. Generelt er det fastlagt således, at omfanget af undersøgelser inten-

siveres, således at dette afstemmes de sikkerhedsmæssige behov på afdelin-

gen og den individuelle sikkerhedsvurdering af den indsatte.

Kriminalforsorgen foretager som udgangspunkt undersøgelse ved fuld afklæd-

ning af den indsatte, men vil tillige kunne graduere dette baseret på de kon-

krete forhold og hensynet til den indsatte (proportionalitets- og skånsomheds-

princippet). Det skal yderligere oplyses, at undersøgelsen kan gennemføres

med teknisk udstyr, f.eks. hvis det ikke er muligt at visitere med fuld afklædning

grundet hensynet til diskretion.

I visse situationer er det fastsat, at undersøgelse altid kræver anvendelse af

elektronisk udstyr i form af metaldetektorer og andet detekteringsudstyr.”

Nedenfor redegøres for procedurerne for personalets (pædagogers) adgang til

at foretage kropsvisitation af børn og unge anbragt på sikrede døgninstitutioner

og særligt sikrede afdelinger.

Lederen af et opholdssted eller en døgninstitution efter servicelovens § 66, stk.

1, nr. 5, herunder en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling 6, eller

den der bemyndiges dertil, kan efter § 16, stk. 1 i lov om voksenansvar for an-

bragte børn og unge (herefter voksenansvarsloven) uden retskendelse be-

slutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barn eller en anbragt

ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bar-

net eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at or-

dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages.

Lederen af en sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling, eller den der be-

myndiges dertil, kan derudover uden retskendelse beslutte, at der skal foreta-

ges undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afde-

lingen eller på døgninstitutionen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit

opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages. Undersøgelsen kan foretages, når

barnet eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution eller en særligt sik-

ret afdeling, før og efter besøg og før og efter fravær fra den sikrede døgninsti-

tution eller særligt sikret afdeling, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 2 og 3.

Ved undersøgelse af barnets eller den unges person må der i medfør af vok-

senansvarslovens § 16, stk. 4 foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af

lommer og sko. Personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager sit over-

tøj, sin hovedbeklædning og sine sko af.

Ved undersøgelse af barnets eller den unges person på sikrede døgninstitutio-

ner og særligt sikrede afdelinger kan der derudover foretages kropsvisitation i

form af undersøgelse af kroppens overflader samt gennemsøgning af tøjet.

Personalet kan til brug for undersøgelsen af tøjet kræve, at barnet eller den

unge tager sit tøj af, jf. voksenansvarslovens § 16, stk. 5.

Undersøgelse af person eller opholdsrum skal gennemføres under iagttagelse

af de generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten efter voksenansvarslovens § 7. Inden undersøgelsen iværksættes,

skal barnet eller den unge derfor så vidt muligt altid høres og opfordres til af egen

vilje at aflevere eventuelle effekter. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller

den unge har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, skal desuden

foretages så skånsomt som omstændighederne tillader, så barnet eller den unge

i mindst muligt omfang oplever at blive krænket. Undersøgelsen må ikke have

karakter af et uforholdsmæssigt indgreb, hvor det ubehag eller den krænkelse,

som undersøgelsen må antages at forvolde, overstiger indgrebets formål. Så-

fremt det er muligt at foretage undersøgelse af person eller opholdsrum med

tekniske eller elektroniske hjælpemidler, der er mindre indgribende, bør dette

ske. Det kan fx være ved brug af en metaldetektor, scannere og lignende.

De nærmere rammer for gennemførelse af en undersøgelse af et anbragt

barns eller en anbragt ungs person er fastsat i § 17 i bekendtgørelse om vok-

senansvar for anbragte børn og unge (herefter voksenansvarsbekendtgørel-

sen). Forud for undersøgelsen har det omhandlende barn eller den unge, med-

mindre særlige omstændigheder taler imod dette, ret til at få oplyst grunden til,

at undersøgelsen iværksættes. Der skal altid deltage mindst 2 ansatte ved un-

dersøgelsen af barnet eller den unges person eller opholdsrum. Hvis særlige

omstændigheder gør det nødvendigt, kan undersøgelsen dog gennemføres af

en enkelt ansat. Der må ikke være andre børn og unge til stede under undersø-

gelsen af barnet eller den unges person eller opholdsrum. Undersøgelsen af,

hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin person, må kun

undtagelsesvis foretages og overværes af personer af et andet køn end barnet

eller den unge.

Lederen eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse beslutte at

tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis

det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. voksen-

ansvarslovens § 16, stk. 6. Hvis genstande, som tilhører et barn eller en ung,

tilbageholdes, skal anbringelsesstedet i medfør af voksenansvarsbekendtgørel-

sens § 18, stk. 2 udfærdige en liste over de genstande, der tilbageholdes. Bar-

net eller den unge skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en

kopi af listen.

Det følger af voksenansvarslovens § 21, stk. 1, at undersøgelse af person- og

opholdsrum skal registreres og indberettes til den kommunalbestyrelse, der har

ansvaret for barnets eller den unges ophold på opholdsstedet eller døgninstitu-

tionen, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med institutionen.

Det følger videre af voksenansvarsbekendtgørelsens § 22, at indberetningen

skal ske via indberetningsskema 1a eller 1 c (forenklet skema til brug ved under-

søgelse anbringelse, besøg og fravær på sikrede døgninstitutioner), jf. vedlagte

bilag.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Bilag:

1. Indberetningsskema 1 a

2. Indberetningsskema 1 c