Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2014535_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. februar 2019
Strafferetskontoret
Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
2019-0030-1962
988806
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 330 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm., om det er muligt for domstolene at pålægge sociale medietjenester som facebook og instagram at fjerne ulovligt delt materiale, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 330 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på L 20 – spørgsmål 2 gøre det
klart, om det er muligt for domstolene at pålægge sociale me-
dietjenester som facebook og instagram at fjerne ulovligt delt
materiale?”
Svar:
Efter straffelovens § 271, som trådte i kraft den 1. januar 2019, kan retten
samtidig med dom for overtrædelse af § 264 d (uberettiget videregivelse af
meddelelser eller billede vedrørende en andens privat forhold), § 267 (ære-
krænkelse) og § 268 (bagvaskelse) bestemme, at en udtalelse, en meddel-
else eller et billede skal slettes, hvis det er muligt.
Forpligtelsen påhviler først og fremmest den, der dømmes for overtrædel-
sen. Hvis denne ikke har rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller bille-
det, kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed, jf. straffe-
lovens § 271, stk. 2. Nedlægges der påstand om, at pligten til at slette skal
påhvile nogen, der ikke er part i straffesagen, skal denne indstævnes i sagen
med henblik på taleret.
Retten vil således efter straffelovens § 271 kunne pålægge Facebook eller
andre sociale medier at fjerne opslag mv. i forbindelse med dom for over-
trædelse af straffelovens §§ 264 d, 267 og 268.
Det bemærkes, at der – som det også fremgår af Justitsministeriets besva-
relse af 22. november 2018 af spørgsmål nr. 2 vedrørende L 20 – vil kunne
være en række både praktiske og juridiske problemstillinger, der i konkrete
tilfælde vil indebære, at bestemmelsen ikke i alle tilfælde vil kunne anven-
des eller håndhæves.
2