REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om, hvordan det går med den i svaret omtalte dialog mellem Kriminalforsorgen og Justitsministeriet, herunder om der foreligger et resultat af dialogen og overvejelserne, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. februar 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Anne Cathrine Tofte-

mann Bæk

2019-0030-1961

988636

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 329 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. januar 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om, hvordan det går med den i svaret omtalte dialog mellem Kriminalforsorgen og Justitsministeriet, herunder om der foreligger et resultat af dialogen og overvejelserne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 329 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-

mål 465 (2017-18) oplyse, hvordan det går med den i svaret om-

talte dialog mellem Kriminalforsorgen og Justitsministeriet,

herunder om der foreligger et resultat af dialogen og overvejel-

serne, og vil ministeren i modsat fald oplyse, hvornår et resultat

kan forventes?”

Svar:

Østre Landsret afsagde den 28. november 2017 en dom, der fastslog, at kri-

minalforsorgen i en konkret type sager har anvendt en forkert praksis for til-

deling af erstatning til indsatte, som bliver udsat for visse indgreb under af-

soning.

Ved besvarelse af 26. marts 2018 af spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg oplyste Justitsministeriet, at der fortsat pågik overvej-

elser om konsekvenserne af Østre Landsrets dom, og at ministeriet var i di-

alog med kriminalforsorgen herom. Justitsministeriet oplyste endvidere, at

ministeriet ville orientere Folketingets Retsudvalg, når overvejelserne var

afsluttet.

Justitsministeriet kan oplyse, at overvejelserne om konsekvenserne af dom-

men nu er afsluttet. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om kom-

plicerede juridiske problemstillinger, som har taget lang tid at afdække.

Kriminalforsorgen vil på baggrund af overvejelserne bl.a. genoptage sager,

hvor der muligvis på grund af den forkerte praksis er givet afslag på erstat-

ning, ligesom kriminalforsorgens vejledningspraksis vil blive ændret. Som

følge af den urigtige vejledningspraksis vil der også – under hensyntagen til

forældelsesreglerne – blive vejledt om mulighed for at søge om erstatning,

hvis man mener, at man inden for de sidste tre år har været udsat for et ufor-

skyldt indgreb i forbindelse med fuldbyrdelsen af sin straf. Det er ikke på

nuværende tidspunkt muligt at foretage en præcis vurdering af de økonomi-

ske konsekvenser forbundet hermed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oversendt vedlagte brev til kriminal-

forsorgsområderne samt vejledning om muligheden for at søge erstatning

og information om genoptagelse af visse sager om erstatning til ophæng i

kriminalforsorgens institutioner. Der er tillige blevet offentliggjort informa-

tion om bl.a. muligheden for at søge erstatning og om genoptagelse af visse

sager på kriminalforsorgens hjemmeside.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden i en pressemeddelelse be-

klaget den forkerte praksis, som man tidligere har haft i forbindelse med be-

handlingen af erstatningssager.

Det kan i øvrigt oplyses, at lov nr. 1541 af 18. december 2018, som trådte i

kraft den 1. februar 2019, ændrer reglerne om adgangen til erstatning i an-

ledning af indgreb over for indsatte under afsoning.

Formålet med ændringen er at begrænse adgangen til erstatning i de tilfælde,

hvor kriminalforsorgen med rette har reageret på f.eks. en mistanke ved gen-

nemførelse af et indgreb over for den indsatte, men hvor det efterfølgende

viser sig, at kriminalforsorgen ikke havde ret i mistanken, eller at mistanken

ikke kunne bevises. Reglerne afspejler således i højere grad de særlige for-

hold, der gør sig gældende i forbindelse med kriminalforsorgens drift af

fængsler mv.