REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm., om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at vidner til skudepisoder fremgår med navn og adresse af rettens dokumenter, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. februar 2019

Strafferetskontoret

Emil Thomas Hilligsøe

Thomsager

2019-0030-1966

991105

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 327 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalget har stillet til justitsministeren den 22. januar 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm., om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at vidner til skudepisoder fremgår med navn og adresse af rettens dokumenter, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 327 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det hensigts-

mæssigt, at vidner til skudepisoder fremgår med navn og adresse

af rettens dokumenter - selv om disse er forældre til børn, der

også er vidner i sagen, og som er omfattet af navne- og adresse-

beskyttelse - og der dermed defakto ikke er en beskyttelse af

børn i disse sager?”

Svar:

Det er helt afgørende, at navne- og adressebeskyttelsen for vidner i straf-

fesager virker efter hensigten. Det må ikke være sådan, at et vidne i en straf-

fesag, der har fået navne- og adressebeskyttelse, reelt ikke opnår denne be-

skyttelse, fordi oplysninger om vidnets identitet fremgår eller kan udledes

af sagens dokumenter, f.eks. på baggrund af oplysninger om vidnets foræl-

dre, der er vidner i samme sag.

Vidners rettigheder og tryghed er en mærkesag for mig. Derfor præsente-

rede jeg i november 2017 vidnepakken ”Tryghed for vidner”, der blev gen-

nemført ved en lovændring, der blev enstemmigt vedtaget af Folketinget.

Med lovændringen skete der bl.a. en styrkelse af navne- og adressebeskyt-

telsen for udsatte vidner.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der oplyser følgende:

”Det antages, at der med udtrykket ”rettens dokumenter” i

spørgsmålet henvises til den bevisfortegnelse, der udarbejdes af

anklagemyndigheden i forbindelse med en straffesag.

Det følger af retsplejelovens § 837, stk. 2, at vidner på rettens

bevisfortegnelse skal angives med navne og adresser.

Efter retsplejelovens § 838, stk. 1, skal den kopi af bevisforteg-

nelsen, der sendes til forsvareren, derimod ikke angive vidners

adresser.

Baggrunden for bestemmelsen er ifølge forarbejderne, at angi-

velse af vidners adresser i den bevisfortegnelse, der sendes til

forsvareren, vil kunne indebære en risiko for, at adresserne kan

misbruges af den tiltalte eller personer med tilknytning til denne.

Samtidig lægges det til grund, at oplysninger om et vidnes

adresse i langt de fleste tilfælde vil være uden betydning for til-

taltes forsvar, ligesom det forudsættes, at forsvareren vil kunne

få adressen oplyst af anklagemyndigheden i de få tilfælde, hvor

oplysningen kan være af betydning.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 838, stk. 2, at anklage-

myndigheden kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive

oplysninger om bopæl og/eller navn på et vidne til tiltalte, hvis

anklagemyndigheden under straffesagen agter at anmode retten

om at bestemme, at disse oplysninger ikke videregives til tiltalte

efter reglerne om anonym vidneførsel, jf. retsplejelovens § 856,

stk. 2.

Efter retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 1, kan retten bestemme,

at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte (delvis anonymi-

tet), hvis

afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det,

oplysningen må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar.

Ifølge retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, kan retten bestemme,

at tiltalte hverken må få oplyst vidnets navn, stilling eller bopæl

(fuldstændig anonymitet), hvis

afgørende hensyn til vidnets sik-

kerhed gør det påkrævet,

og oplysningerne må antages at være

uden betydning for tiltaltes forsvar.

Det fremgår af forarbejderne, at hensynet til tiltalte og tiltaltes

muligheder for at forsvare sig indebærer, at der bør være meget

snævre rammer for adgangen til at tillade anonyme vidner, og at

betingelserne for at tillade dette derfor også kun undtagelsesvist

vil være opfyldt.

Vurderingen heraf vil afhænge af de helt konkrete omstændig-

heder i den enkelte sag. I denne vurdering vil der kunne lægges

vægt på eventuelle oplysninger om vidnets tilknytning til til-

talte, herunder om vidnet er uden tilknytning til tiltalte, har en

perifer tilknytning til tiltalte eller har en nærmere personlig til-

knytning til tiltalte. Der vil ved denne vurdering bl.a. også kunne

lægges vægt på oplysninger om sagens karakter, herunder bl.a.

om der er tale om en sag omfattende et kriminelt miljø, hvor

vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer.

Fra nyere praksis kan der bl.a. henvises til Højesterets kendelse

af 10. april 2018 (U 2018.2213 H), hvor Højesteret tiltrådte, at

et vidne kunne føres anonymt i en sag om ulovlig våbenbesid-

delse under særligt skærpende omstændigheder.

Hvis betingelserne for hel eller delvis anonym vidneførsel er op-

fyldt, skal anklagemyndigheden i forbindelse med behandling

af sagen være opmærksom på, at oplysninger om navn og/eller

bopæl ikke fremgår af sagsakterne på en sådan måde, at tiltalte

oplyses herom, herunder også når der er familiemæssige relatio-

ner mellem vidnerne.”

Jeg har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst

følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet i forbindelse med ud-

møntningen af regeringens udspil ”Tryghed for vidner” har fo-

retaget ændringer i politiets sagsstyringssystem (POLSAS), der

skal sikre bedre beskyttelse af navne- og adresseoplysninger i

politirapporter under efterforskningen.

Med ændringerne af POLSAS er det blevet muligt at tildele en

person såkaldt ”fuld anonymitet”. Ved anvendelse af denne

form for identitetsbeskyttelse udelades vidnets navn og adresse

fra de automatisk genererede felter i rapporter/dokumenter dan-

net i POLSAS og erstattes med et løbenummer.

Selv om personen har fået tildelt beskyttelsen ”fuld anonymitet”

i POLSAS, vil alle oplysninger om navn og adresse fremgå af

den bevisfortegnelse, der sendes til retten. Baggrunden herfor

er, at beskyttelsen ”fuld anonymitet” kun gælder under efter-

forskningen, og at det således er op til retten at vurdere, om vid-

nets identitet i medfør af retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, også

skal holdes hemmelig for tiltalte under hovedforhandlingen.

Rettens stillingtagen hertil kan ske forud for hovedforhandlin-

gen, jf. retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 7.

Rigspolitiet har udarbejdet retningslinjer om anvendelsen af den

nye identitetsbeskyttelse i POLSAS. Det følger heraf, at politiet

skal anvende identitetsbeskyttelsen ”fuld anonymitet”, hvis po-

litiet (eller anklagemyndigheden) vurderer, at afgørende hensyn

til vidnets sikkerhed gør det påkrævet at beskytte vidnets navn

og adresse. Dette vil være tilfældet, hvis det vurderes, at vidnet

kan blive udsat for repressalier eller andre ubehageligheder, hvis

gerningsmanden får oplysninger om vidnets identitet. Det kan

også være tilfældet i situationer, hvor identitetsbeskyttelsen vur-

deres at være nødvendig for at undgå, at vidnet af frygt for re-

pressalier eller lignende ikke ønsker at lade sig afhøre af poli-

tiet.

Det fremgår desuden af Rigspolitiets retningslinjer, at beskyttel-

sen vil være påkrævet under efterforskningen af sager, hvor der

er mulighed for, at anklagemyndigheden vil anmode retten om,

at vidnet føres anonymt i medfør af retsplejelovens § 856, stk.

2, nr. 2.

Det fremgår herudover af Rigspolitiets retningslinjer, at fuld be-

skyttelse af et vidnes identitet i POLSAS navnlig vil være rele-

vant i visse sager om grovere og organiseret kriminalitet, herun-

der bandekriminalitet. Den primære målgruppe for ”fuld anony-

mitet” i POLSAS er såkaldte tilfældighedsvidner, men identi-

tetsbeskyttelsen kan også ud fra en samlet vurdering være rele-

vant, selv om der ikke er tale om et tilfældigt vidne.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at vidnets navn og adresse alene

udelades fra de automatisk genererede felter i rapporter/doku-

menter dannet i POLSAS, men ikke fra f.eks. fritekstfelterne i

politirapporterne eller andre dokumenter, der indgår i sagen. Det

fremgår på den baggrund af Rigspolitiets retningslinjer, at poli-

tiet skal være opmærksom på, at oplysninger om vidnets identi-

tet ikke fremgår andre steder i politiets rapporter eller af sagens

øvrige dokumenter. Hvis vidnets identitetsoplysninger fremgår

af sagen, og der er grund til at beskytte disse oplysninger, vil po-

litiet i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, meddele forsva-

reren pålæg om ikke at videregive oplysningerne.”