Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2013253_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2019
Styrings- og Ressource-
afdelingen
Mette Hee-Ja Kirk
2019-0030-1960
989275
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2019.
Søren Pape Poulsen
/
Morten Eidner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om hvordan det går med at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet, til justitsministeren
2013253_0002.png
Spørgsmål nr. 325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål 509 (2017-18) (fortroligt) redegøre for, hvordan det går med
at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet, Ci-
vilstyrelsens planlagte bunkebekæmpelsesprojekt, der skule
iværksættes i foråret 2018, og den varslede analyse af Erstat-
ningsnævnet med henblik på at nedbringe sagsbehandlingsti-
derne markant til gavn for ofrene?”
Svar:
1.
Sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet er desværre fortsat helt util-
fredsstillende. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid 285 dage (pr. 31. december 2018).
Tabel 1. Sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet 2015-2018
2015
2016
2017
2018
Gennemsnitlig
129,32
173,6
200,76
285
sagsbehandlingstid
målt i dage
En ekstern analyse af offererstatningsområdet blev afsluttet i efteråret 2018
og er tidligere blevet oversendt til Folketingets retsudvalg til orientering.
Analysen peger på en række tiltag til nedbringelse af sagsbehandlingstiden
i offererstatningssager, herunder bedre driftsledelse og en ekstraordinær
bunkebekæmpelsesindsats, der vil kræve en større tilførsel af medarbejder-
årsværk til Erstatningsnævnets sekretariat, som er forankret i Civilstyrelsen.
Justitsministeriet er i gang med at implementere en række af disse tiltag.
Der blev i forbindelse med aftale om finansloven for 2019 afsat midler til
nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i bl.a. offererstatningssager. Mid-
lerne til offererstatningsområdet skal hovedsageligt gå til tilførsel af ekstra
medarbejderårsværk til bunkebekæmpelsesindsatsen i 2019-2020. Antallet
af ekstra medarbejderårsværk vil forventeligt svare til cirka en fordobling af
årsværk i Erstatningsnævnets sekretariat sammenlignet med niveauet i
2017. Størstedelen af de ekstra medarbejdere er rekrutteret i januar 2019
med henblik på at starte hurtigst muligt i 1. halvår 2019.
Justitsministeriet forventer, at bunkebekæmpelsesindsatsen i samspil med
indførelse af bedre driftsledelse i Erstatningsnævnets sekretariat vil kunne
nedbringe sagsbehandlingstiden for
nye sager
til under 100 dage. De
gamle
sager,
som behandles som en del af bunkebekæmpelsesindsatsen, vil have
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om hvordan det går med at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet, til justitsministeren
en væsentlig længere sagsbehandlingstid, idet sagerne allerede har ligget
længe.
Justitsministeriet bemærker, at det forventes, at den samlede gennemsnitlige
sagsbehandlingstid fortsat vil stige i en periode som følge af et fortsat fokus
på behandling af nævnets ældste sager i forbindelse med bunkebekæmpel-
sesindsatsen i 2019.
Endelig bemærkes det, at Folketingets Ombudsmand siden 2016 har fulgt
offererstatningsområdet. Senest har Erstatningsnævnet på ombudsmandens
anmodning udarbejdet en orientering om sagsbehandlingstiderne mv. i of-
fererstatningssager for 2018, som den 31. januar 2019 er sendt til ombuds-
manden med Justitsministeriets og Civilstyrelsens bemærkninger hertil. Der
henvises til Erstatningsnævnets redegørelse og Civilstyrelsens og Justitsmi-
nisteriets bemærkninger hertil for en uddybende status,
jf. vedlagte kopi af
brev til Folketingets Ombudsmand.
2.
Bunkebekæmpelsesindsatsen i Erstatningsnævnet blev som planlagt
iværksat i foråret 2018. I den forbindelse fik Erstatningsnævnets sekretariat
midlertidigt tilført fem ekstra medarbejderårsværk.
Hen over sommeren kunne det dog konstateres, at antallet af verserende sa-
ger ikke var nedbragt tilstrækkeligt, hvorfor sekretariatet blev opnormeret
yderligere med tre midlertidige ekstra medarbejderårsværk. Som led i den
styrkede indsats efter sommerferien blev der endvidere indkøbt konsulent-
bistand til daglig driftsledelse af bunkebekæmpelsesindsatsen. Herudover
blev Kammeradvokaten antaget til at bidrage med konkret sagsbehandling i
offererstatningssager med henblik på at nedbringe sagspuklen i Erstat-
ningsnævnet. Både de eksterne konsulenter og Kammeradvokaten er fortsat
tilknyttet projektet. Deres engagement udfases i foråret 2019.
Justitsministeriet forventer, at den ekstraordinære bunkebekæmpelsesind-
sats i 2019-2020 og den forventede fordobling af medarbejderårsværk i se-
kretariatet vil medføre en normalisering af sagsbeholdningen af verserende
sager inden udgangen af 2020. Det vurderes, at en normalisering svarer til
niveauet i 2013, hvor sagsmængden var på 1.100-1.200 sager.
3.
Justitsministeriet gennemførte som varslet en ekstern analyse af offerer-
statningssager i Erstatningsnævnet i 2018 i samarbejde med eksterne kon-
sulenter og under inddragelse af interessenter på området.
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om hvordan det går med at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet, til justitsministeren
Analyserapporten blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 22.
november 2018.
Civilstyrelsen arbejder på at implementere en række af analyserapportens
anbefalinger. Ud over tilførslen af ekstra medarbejdere til bunkebekæm-
pelse drejer det sig bl.a. om styrket driftsledelse og flere lovgivningsmæs-
sige ændringer, herunder indførelse af en hurtig tilkendelse af krav med en
værdi på indtil 3.500 kr., samt forberedelse af etablering af en digital ansøg-
ningsportal.
Et lovforslag med de relevante ændringer af offererstatningsloven blev
sendt i høring i december 2018 med henblik på fremsættelse i Feb. II.
Der henvises i øvrigt til tidligere besvarelser af REU spørgsmål nr. 985-987
(Alm. del).
4