Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2023627_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. marts 2019
Strafferetskontoret
Eva Katrine Barnholdt
2019-0030-1955
987404
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 321 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for sin vurdering af årsagerne til de fortsatte problemer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 321 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Gadejuristen om
problemerne med anvendelse af reglen om advarsel i stedet for
bødestraf til udsatte stofbrugere ved narkotikabesiddelse til eget
brug, herunder redegøre for ministerens holdning til anbefalin-
gerne fra Gadejuristen og hvad ministeren vil gøre for at sikre
at lovgivningen anvendes i overensstemmelse med intentio-
nerne bag, jf. REU alm. del - bilag 141?”
Svar:
1.
Gadejuristen har i en henvendelse af 11. januar 2019 til Folketingets Rets-
udvalg anført, at brugen af advarsel (tiltalefrafald) frem for bødestraf for be-
siddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når sociale forhold taler for
det, er faldet drastisk. Gadejuristen henviser til, at oplysninger fra Rigsad-
vokaten viser, at der generelt er tale om meget få sager, der afsluttes med en
advarsel, og at der næsten er sket en halvering i forhold til i februar 2016,
hvor den daværende justitsminister var i samråd om emnet.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Københavns Po-
liti, som bl.a. har oplyst følgende:
”Nærpolitiafdelingens sektion i Indre By varetager
i det daglige Partnerskabsaftalen vedr. stofindta-
gelsesrum (den såkaldte ”straffri zone”) mellem
Københavns Kommune og Københavns Politi, og
de færdes således dagligt på stofscenen på Vester-
bro. Loven om euforiserende stoffer indgår som en
særlig del af arbejdsområdet, idet denne indehol-
der udtrykkelig hjemmel for assisteret stofindta-
gelse i stofindtagelsesrum.
Operativ Specialafdeling har indsatsen mod narko-
tikasalg på gadeplan som et af deres faste indsats-
områder, og enheden møder typisk sager om be-
siddelse af narkotika til eget brug i forbindelse
med såkaldte ”sælger-sager”, hvor politiet har
kontakt til både køber og sælger, og stofferne der-
for fratages køberen som bevis i sagen. Når Ope-
rativ Specialafdeling optager sådanne sager, er de
ligeledes meget bevidste om muligheden for at
give en advarsel frem for en bøde ved besiddelse
af narkotika til eget brug.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for sin vurdering af årsagerne til de fortsatte problemer, til justitsministeren
2023627_0003.png
Både Nærpolitisektionen Indre By samt Operativ
Specialafdeling er opmærksomme på at få indhen-
tet og beskrevet oplysninger om en brugers daglige
misbrug, sociale status samt manglende mulighed
for at betale bøden i sager af denne art, således at
sagerne kan blive afgjort med en advarsel.
Operativ Specialafdeling, som har indsatsen mod
narkotikasalg på gadeplan som et af deres faste
indsatsområder, har udarbejdet faste interne ret-
ningslinjer og procedurer for sager, hvor en stof-
misbruger er i besiddelse af narkotika til eget brug.
[…]
Københavns Politi kan ikke udelukke, at der kan
forekomme tilfælde, hvor sager, der er afgjort med
bøde, rettelig skulle have været afgjort med en ad-
varsel. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor
der ikke er indhentet de fornødne oplysninger om
brugerens daglige misbrug, sociale status samt
manglende mulighed for at betale.
Endelig kan man forestille sig situationer, hvor sa-
ger bliver en del af et større sagskompleks, hvor
det samlede sagskompleks afgøres uden advarsel
for den konkrete sag om besiddelse af euforise-
rende stoffer.”
Københavns Politi har i en supplerede udtalelse bl.a. oplyst
følgende:
”Ved e-mail af 12. februar 2019 har Rigsadvoka-
ten anmodet om en supplerende udtalelse vedrø-
rende udviklingen i antallet af advarsler (tiltalefra-
fald) sammenholdt med Rigsadvokatens brev af
11. marts 2016. Rigsadvokaten genfremsendte i
den forbindelse følgende opgørelse over antallet af
sager, der er blevet afgjort med advarsel (tiltalefra-
fald) i Københavns Politi:
2015
1
69
70
2016
3
54
57
2017
6
15
21
Tiltale undladt med advarsel – straffe-
loven (Rpl. § 722, stk. 1, nr. 1)
Tiltale undladt med advarsel – særlov
(Rpl. § 722, stk. 1, nr. 1 eller 7)
I alt
Det er Københavns Politis umiddelbare vurdering,
at den ovenfor illustrerede udvikling i antallet af
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for sin vurdering af årsagerne til de fortsatte problemer, til justitsministeren
sager, der er afsluttet med afgørelse om advarsel
(tiltalefrafald), bl.a. kan være en følge af den da-
værende bandekonflikt i Københavns Politikreds,
der var på sit højeste i 2017.
Københavns Politi, herunder bl.a. Operativ Speci-
alafdeling, anvendte således i 2017 betydelige res-
sourcer i indsatsen mod bandekonflikten, hvilket
havde en betydning for bl.a. Operativ Specialde-
lings indsats i stofmiljøet, herunder på antallet af
initiativsager på området.
[…]
Til brug for den supplerende besvarelse har Kø-
benhavns Politi endvidere trukket statistik over an-
tallet af sager, der i 2018 i politikredsen er blevet
afgjort med advarsel (tiltalefrafald).
Opgørelsen er trukket fra Politiets sagsstyringssy-
stem (POLSAS) […]. Det bemærkes, at POLSAS
er et sagsstyringssystem og ikke et egentlig stati-
stiksystem, hvorfor oplysningerne er behæftet med
en vis usikkerhed.
Det supplerende træk viser, at Københavns Politi i
2018 har afsluttet 59 sager med en advarsel (tilta-
lefrafald).
Det er på baggrund af ovenstående Københavns
Politis opfattelse, at politikredsen anvender mulig-
heden for at afgøre en sag med advarsel (tiltalefra-
fald) frem for at udstede bødeforlæg til en stofmis-
bruger, der besidder narkotika til eget brug, såle-
des som den er tiltænkt i lovgivningen. I den for-
bindelse skal Københavns Politi bl.a. således hen-
vise til, at der i 2018 kan konstateres en stigning i
antallet af sager, der er afgjort med en advarsel (til-
talefrafald).
Københavns Politi bemærker afslutningsvis, at po-
litikredsen for at sikre, at der fortsat er den for-
nødne opmærksomhed på reglerne, vil tage skridt
til at der i politikredsen erindres om Rigsadvoka-
tens retningslinjer fra 2016 om anvendelse af ad-
varsel over for stofmisbrugere, der besidder narko-
tika til eget forbrug.”
Som det fremgår af bidragene fra Københavns Politi, er man
hos Københavns Politi opmærksom på muligheden for at give
en advarsel frem for en bøde ved besiddelse af narkotika til
4
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for sin vurdering af årsagerne til de fortsatte problemer, til justitsministeren
eget brug, og der er hos de relevante enheder fastsat retnings-
linjer og procedurer for at sikre korrekt håndtering af disse sa-
ger.
Det fremgår endvidere, at der efter aftale mellem Københavns
Kommune og Københavns Politi er etableret straffri områder
omkring stofindtagelsesrummene på Vesterbro, hvor man
straffrit kan være i besiddelse af narkotika til eget forbrug til
indtagelse i stofindtagelsesrummene. Stofindtagelsesrummene
åbnede i henholdsvis 2012 og 2013.
Endelig har Københavns Politi peget på, at det er deres vurde-
ring, at udviklingen i antallet af sager, der er afsluttet med af-
gørelse om advarsel, bl.a. kan være en følge af den daværende
bandekonflikt i Københavns Politikreds, der var på sit højeste
i 2017, hvilket medførte en betydelig ressourceanvendelse hos
bl.a. Operativ Specialafdeling.
Det understøttes af, at Københavns Politi i 2018 har afsluttet
59 sager med en advarsel (tiltalefrafald), hvilket svarer til ni-
veauet for 2016.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Københavns Politi.
Jeg har anmodet de regionale statsadvokater om at følge ud-
viklingen på området i de relevante kredse i det fremadrettede
lokale tilsyn.”
2.
Formålet med straffebestemmelserne i lov om euforiserende stoffer er at
begrænse udbredelsen af euforiserende stoffer for at beskytte befolkningen
mod de skadevirkninger, som er en følge af brugen af narkotika, og for at
beskytte samfundet mod de følgevirkninger, som brugen kan medføre.
Straffene skal således sende et klart signal om samfundets afstandtagen fra
brugen af narkotika. Når det er sagt, kan der være særlige situationer, hvor
sociale hensyn taler afgørende for anvendelse af en advarsel (tiltalefrafald)
i stedet for en bøde eller anden straf, som lovgivningen giver mulighed for.
Jeg har noteret mig, at Københavns Politi har oplyst, at man i 2018 har af-
sluttet 59 sager om besiddelse af narkotika til eget forbrug med en advarsel,
hvilket svarer til niveauet for 2016. Jeg har endvidere noteret mig, at Kø-
benhavns Politi vil sikre, at der fortsat er den fornødne opmærksomhed på
reglerne, ved at erindre om Rigsadvokatens retningslinjer om anvendelse af
advarsel over for stofmisbrugere, der besidder narkotika til eget forbrug, og
at Rigsadvokaten har anmodet de regionale statsadvokater om at følge ud-
viklingen på området.
5