Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2008045_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. februar 2018
Økonomikontoret
Troels Sten Nielsen
2018-0030-0759
640698
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 391 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Marlene Harpsøe
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i responstider fordelt på hver enkelt politikreds siden folketingsvalget i 2015, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 391 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig i, at politiets responstider kan måles på flere
forskellige måder?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at ved responstid forstås den tid, der
går fra politiet modtager et hastende opkald via alarm-112, til en
politipatrulje er fremme på gernings- eller skadesstedet.
Politiet har siden 2007 målt responstid på opgaver, hvor det er
politiet, der er den primære beredskabsmyndighed, og hvor po-
litiet ved at rykke hurtigt ud kan bidrage til at standse kriminelle
handlinger, der ellers kan have store konsekvenser for borgerne
– f.eks. husspektakler, igangværende indbrud, overfald/slags-
mål, røveri og spirituskørsel.
Fra den 1. januar 2016 har politiet udvidet omfanget af opgaver,
der bliver målt responstid på. Således måles der nu også respon-
stid på en række opgaver, hvor det er andre beredskabsmyndig-
heder, eksempelvis brandvæsnet og/eller ambulance, der er den
vigtigste aktør at få frem, men hvor politiet på baggrund af sin
koordinerende rolle på et ulykkes- eller skadessted også bør
komme hurtigt frem.
Rigspolitiet har således to opgørelsesmetoder, hvor det i den op-
rindelige og hyppigst anvendte metode er muligt at sammen-
ligne responstiderne tilbage til 2007, mens det med den udvi-
dede opgørelsesmetode alene er muligt at sammenligne tilbage
til og med 2016.
Af hensyn til retvisende sammenligning af responstider over tid
anvendes kun den oprindelige opgørelsesmetode, hvor politiet
er den primære beredskabsmyndighed, når der foretages opgø-
relser, der inkluderer perioder forud for 2016.
Politiets responstider offentliggøres løbende på politiets hjem-
meside ud fra begge opgørelsesmetoder tilbage til og med 2016.
For en nærmere definition af hvilke opgaver, der er indeholdt i
de to opgørelsesmetoder, henvises til Rigspolitiets tidligere bi-
drag til Justitsministeriets besvarelse af 24. januar 2018 af
spørgsmål nr. 314 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
2