Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1969516_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. december 2017
Koncernstyringskontoret
Nikolaj Rævdal
2017-0030-0624
601137
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 272 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Søren Markvard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om ministeren kan redegøre for status i Rigspolitiets udbudssag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 272 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes give en status for den såkaldte "udbudssag" i
Rigspolitiet.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet i marts 2017 igangsatte
seks tiltag for at sikre overholdelse af udbudsreglerne fremad-
rettet. Tiltagene blev igangsat på baggrund af, at Rigspolitiet
havde været involveret i en række sager omhandlende mang-
lende overholdelse af udbudsreglerne i forbindelse med især
indkøb af konsulentydelser og driftsydelser til politiets it-syste-
mer.
Tiltagene har stort ledelsesmæssigt fokus i politiet og er forank-
ret på øverste ledelsesniveau i politiets organisation.
Overordnet følger fremdriften i tiltagene planen, idet den ek-
sterne undersøgelse af indkøbsområdet dog nu forventes afslut-
tet i februar 2018 og ikke i december 2017. Rigspolitiet vil efter
afslutningen af den eksterne undersøgelse af indkøbsområdet af-
rapportere til Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg om
undersøgelsen og i den forbindelse også give en status for de øv-
rige tiltag.
I det følgende gives en status for de seks tiltag:
Tiltag 1. Ekstern undersøgelse af indkøbsområdet
Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) blev den 16.
juni efter afsluttet udbud tildelt opgaven med at gennemføre en
grundig ekstern undersøgelse af det samlede indkøbsområde i
politiet. Revisionsfirmaet undersøger politiets samlede indkøb,
herunder interne forretningsgange, dokumentationspraksis, og
hvorvidt der er tegn på vennetjenester eller andre uregelmæssig-
heder i de sidste fem års indkøb.
Revisionsfirmaet analyserer desuden de konsulentydelser, hvor
det på grund af manglende dokumentation i Rigspolitiets egen
undersøgelse af disse indkøb ikke umiddelbart var muligt at vur-
dere, hvorvidt indkøbene er afholdt i overensstemmelse med ud-
budsreglerne. Endelig foretages en vurdering af, om de igangs-
atte tiltag i Rigspolitiet i tilstrækkelig grad afspejler bedste prak-
sis på området.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om ministeren kan redegøre for status i Rigspolitiets udbudssag, til justitsministeren
PwC forventes at afrapportere til Rigspolitiet i februar 2018,
hvorefter Rigspolitiet vil afrapportere til Justitsministeriet og
Folketingets Retsudvalg.
Tiltag 2. Konkret gennemførelse af udbud på områder uden ud-
budsdækning
Rigspolitiet planlægger og gennemfører udbud på de områder,
der ikke tidligere har været korrekt konkurrenceudsat.
Som led i tiltaget er der igangsat udbud af flere kritiske IT-kon-
trakter, herunder blandt andet systemporteføljen hos DXC (tid-
ligere CSC) samt en række af Rigspolitiets øvrige ikke-udbudte
IT-systemer, eksempelvis HS2 og Alarm 112.
Udover dette gennemføres løbende udbud til sikring af fuld ud-
budsdækning på de områder, hvor der er identificeret mangler.
Blandt de afsluttede udbud i løbet af 2017 kan nævnes værk-
stedsydelser, bygningsalarmer og pistollygter. Igangsatte, men
endnu ikke afsluttede udbud, omfatter blandt andet ballistiske
veste, tekniske konsulenter (rådgivende ingeniører og arkitek-
ter) samt rekrutterings- og annonceringsydelser.
Primo 2018 igangsættes flere udbudsprojekter, herunder indkøb
af kriminalteknisk udstyr, førstehjælpsudstyr, leje af skydeba-
ner og køretekniske anlæg, hvor det udbudsforberedende ar-
bejde allerede er langt fremme.
Sideløbende hermed gennemføres løbende udbudsforberedende
aktiviteter og planlægning for de udbud, der endnu ikke er pro-
gramsat under dette tiltag.
Tiltag 3. Styrket Koncernindkøb og kompetenceløft
Tiltaget omhandler en styrkelse af Rigspolitiets centrale ind-
købsfunktion, Koncernindkøb, samt det nødvendige kompeten-
celøft af politiets medarbejdere hvad angår indkøb og udbud.
For at styrke Koncernindkøb er der i efteråret 2017 rekrutteret
en række medarbejdere med stærke udbudskompetencer. Side-
løbende med rekrutteringen modtager Rigspolitiet juridisk bi-
stand fra Kammeradvokaten til gennemførelse af udbud. Bistan-
den fra Kammeradvokaten er tilrettelagt således, at den også
målrettet skal bidrage til, at kompetenceniveauet i Koncernind-
køb højnes.
For at sikre et generelt kompetenceløft i politiet på indkøbsom-
rådet gennemføres desuden en informations- og uddannelses-
indsats, der skal sikre godt kendskab til udbudsreglerne og de
forvaltningsretslige regler blandt medarbejdere i både Rigspoli-
tiet og politikredsene. Uddannelsesindsatsen indebærer både
målrettede oplæg for en lang række relevante grupper i politiet,
fra Koncernledelsen til de operationelle indkøbere, samt udar-
bejdelse af understøttende materiale, som samles let tilgænge-
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om ministeren kan redegøre for status i Rigspolitiets udbudssag, til justitsministeren
ligt på politiets fælles intranet. Det første store rul af uddannel-
sesindsatsen forventes færdiggjort i januar 2018. Dernæst vil der
være fokus på at sikre, at kompetenceniveau fastholdes.
Tiltag 4. Styrket controllingindsats
Rigspolitiet har oprettet en selvstændig enhed for tilsyn og con-
trolling med direkte reference til Rigspolitiets direktion.
For at øge opmærksomheden på overholdelsen af regler og in-
terne retningslinjer for indkøb gennemfører Enheden for Tilsyn
og Controlling hvert kvartal controlling vedrørende indkøb af
udvalgte fakturaer for Rigspolitiet og politikredsene.
Der er endvidere igangsat udvikling af en model for egenkon-
trol på indkøbsområdet, der skal supplere den allerede eksiste-
rende egenkontrol af overholdelse af statslige indkøbsaftaler.
Tiltag 5. Indkøbsproces med stærk ledelsesmæssig forankring
Rigspolitiet har indført en indkøbsproces, der indbefatter, at nye
indkøbsaftaler med en kontraktsum, der overstiger 100.000 kr.,
skal underskrives af den ansvarlige direktør i Rigspolitiet, PET
eller politikredsene og være understøttet af en juridisk og ud-
budsfaglig vurdering fra Rigspolitiets Koncernindkøb.
Der er desuden indført skærpede regler, der kræver direktørgod-
kendelse, for strengt forretningskritiske indkøb uden udbuds-
dækning. Sådanne strengt forretningskritiske indkøb godkendes
ikke medmindre, der er lagt en plan for fremtidig konkurren-
ceudsættelse.
Endelig er retningslinjerne for indkøb af konsulentydelser ble-
vet skærpede, således at der ikke må indkøbes konsulentydelser
før Rigspolitiets Koncernindkøb har foretaget en udbudsjuridisk
vurdering af købet, og der foreligger en direktørgodkendelse af
indkøbet af konsulentydelserne.
Tiltag 6. Styrket aftalestyring og opfølgning
Rigspolitiet har igangsat et projekt til at sikre bedre fremtidig
aftalestyring, herunder systemunderstøttelse i form af et kon-
traktstyringssystem og sammenhæng mellem kontraktoplysnin-
ger og finansielle oplysninger i økonomisystemerne.
Som et første skridt er der etableret en ny konteringsdimension
i økonomisystemerne til registrering af kontrakt-id ved betaling.
Derved sikres fuld gennemsigtighed om kontraktgrundlaget for
alle indkøb i politiet.
Der gennemføres på nuværende tidspunkt en analyse af politiets
kontraktstyring sammenholdt med best practice i tilsvarende or-
ganisationer, som vil danne udgangspunkt for anbefalinger til
fremtidig kontraktstyring i politiet.”
4
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om ministeren kan redegøre for status i Rigspolitiets udbudssag, til justitsministeren
Afslutningsvist kan Justitsministeriet oplyse, at den eksterne undersø-
gelse vil blive forlagt for forligskredsen bag Aftalen om politiet og an-
klagemyndighedens økonomi 2016-2019, når undersøgelsen er afslut-
tet.
5