REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om ministeren kan redegøre for omfanget af forbrydelser, der eftergives som led i handler mellem anklagemyndighed og forsvarer, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2019

Strafferetskontoret

Emil Thomas Hilligsøe

Thomsager

2019-0030-1934

979614

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 305 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om ministeren kan redegøre for omfanget af forbrydelser, der eftergives som led i handler mellem anklagemyndighed og forsvarer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 305 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for omfanget af forbrydelser, der efter-

gives som led i handler mellem anklagemyndighed og forsva-

rer, fordi det skønnes for ressourcekrævende, hvis gerningsman-

den skal dømmes for samtlige kriminelle forhold?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigs-

advokaten, der har oplyst følgende:

”Anklagemyndigheden kan opgive påtale i en straffesag efter

retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor sagens gen-

nemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller be-

handlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betyd-

ning og den straf, som kan forventes idømt.

Det følger af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om forelæggelse

og indberetning, at spørgsmålet om påtaleopgivelse i medfør af

retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, i en række tilfælde skal fore-

lægges for statsadvokaten. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor

der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at be-

grænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de op-

givne sigtelser ville medføre ubetinget frihedsstraf. Herudover

drejer det sig om tilfælde, hvor der er spørgsmål om en beskæ-

ring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn

til sanktionens art eller størrelse.

Det kan tilføjes, at der ikke er pligt til forelæggelse for statsad-

vokaten, når den mødende anklager under et retsmøde træffer

afgørelse om påtaleopgivelse af et eller flere forhold i medfør af

retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, med henblik på at afgøre sa-

gen som en tilståelsessag. I en sådan sag vil der typisk være rejst

tiltale for en række lovovertrædelser – f.eks. butikstyveri, brugs-

tyveri, indbrud eller lignende – og den mødende anklager vil

have vurderet, at omkostningerne ved at udskille de forhold, der

ikke kan erkendes, til en domsmandssag mod den pågældende

ikke vil stå i rimeligt forhold til den tillægsstraf, som den pågæl-

dende ved en eventuel domfældelse også for disse forhold kan

forventes idømt.

Det bemærkes, at de ovenfor nævnte påtaleopgivelser ikke ind-

gås som ”led i handler” mellem anklagemyndigheden og forsva-

reren. Der er tale om en anklagerfaglig beslutning, hvor sagens

betydning, den forventede straf og ressourcehensyn indgår.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt mulig-

heden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssy-

stem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet af på-

taleopgivelser efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3.

Det samlede antal påtaleopgivelser efter retsplejelovens § 721,

stk. 1, nr. 3, fordelt på årene 2016-2018 fremgår af tabellen ne-

denfor.

Årstal

Påtale opgi-

vet (Rpl. §

721, stk. 1,

nr. 3)

2016

899

2017

1205

2018

1183

Bemærkninger:

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget såle-

des, at der journaliseres på en gerningskode, der knytter sig til en lovover-

trædelse. I forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere en afgø-

relsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne

bruges som et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser el-

ler afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke

uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.

Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS,

hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder ef-

ter årets udgang. Data er analyseret på baggrund af POLSAS og bearbejdet i

QlikView til brug for anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem.

Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages

hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørel-

ser mv. Data er opdateret den 19. januar 2019. Antallet af afgørelser er op-

gjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange personer pr. journalnum-

mer, der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort.”

Justitsministeriet kan til sammenligning oplyse, at det fremgår af ankla-

gemyndighedens nøgletal, at anklagemyndigheden i 2017 rejste ca. 131.000

tiltaler i straffesager.