REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren mener, det er rimeligt, at en person, der er idømt en fængselsstraf på 2 år og 10 måneder for grov vold mod sin kæreste og samtidig har fået tilhold over for offeret, allerede efter et års afsoning får mulighed for hver 3. uge at tage på uledsaget udgang i weekenden, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2018

Straffuldbyrdelse

Camilla Marta Giordano

2018-0030-1616

879068

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren mener, det er rimeligt, at en person, der er idømt en fængselsstraf på 2 år og 10 måneder for grov vold mod sin kæreste og samtidig har fået tilhold over for offeret, allerede efter et års afsoning får mulighed for hver 3. uge at tage på uledsaget udgang i weekenden, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, det er rime-

ligt, at en person, der er idømt en fængselsstraf på 2 år og 10

måneder for grov vold mod sin kæreste og samtidig har fået til-

hold over for offeret, allerede efter et års afsoning får mulighed

for hver 3. uge at tage på uledsaget udgang i weekenden, med

den konsekvens at offeret og hendes børn bliver nødt til at gå

under jorden for ikke at risikere at møde gerningsmanden?”

Svar:

Det er min klare opfattelse, at indsatte kun skal have lov til at komme på

udgang, hvis det er forsvarligt, ligesom det skal have mærkbare konsekven-

ser, hvis de begår ny kriminalitet eller stikker af under udgang.

Jeg er ikke bekendt med den konkrete sag, der er henvist til i spørgsmålet,

men jeg kan generelt oplyse, at det er kriminalforsorgen, som på baggrund

af en konkret vurdering i den enkelte sag beslutter, om

–

og i givet fald på

hvilke vilkår

–

der skal gives udgangstilladelse.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om reglerne om

udgang, som jeg kan henholde mig til:

”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at reglerne

om udgang til indsatte navnlig findes i straffuldbyrdelseslovens

§§ 46-50, i bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår

fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner

(udgangsbekendtgørelsen) og i cirkulære om behandling m.v. af

sager om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller for-

varing i kriminalforsorgens institutioner.

Det fremgår af reglerne, at en indsat kan få tilladelse til udgang,

når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæs-

sige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige el-

ler andre personlige hensyn. Tilladelse til udgang forudsætter,

at der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil

misbruge udgangstilladelsen, og at hensynet til retshåndhævel-

sen ikke taler imod udgangstilladelsen.

Når en indsat får udgang, er der nogle vilkår, der altid skal

fastsættes. De vigtigste er, at den indsatte ikke må begå ny kri-

minalitet under udgangen eller udeblive efter udgangen.

Derudover kan der fastsættes særlige vilkår for udgangen for at

tilgodese hensynet til retshåndhævelsen og/eller nedsætte risi-

koen for misbrug. Der kan således bl.a. fastsættes vilkår om, at

den indsatte ikke opsøger eller kontakter forurettede for krimi-

naliteten.

Der findes forskellige former for udgang. Den mest alminde-

lige form for udgang er udgang med henblik på at besøge be-

stemte nærtstående personer.

Vurderingen af, om der er bestemte grunde til at antage, at den

indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, baseres på den indsat-

tes aktuelle forhold og forhold under eventuel tidligere afsoning.

Ved vurderingen skal det bl.a. tillægges særlig vægt, hvis den

indsatte er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt

i tiden mellem dom og strafudståelse, er undveget under strafud-

ståelsen eller har forsøgt herpå, har begået strafbart forhold un-

der strafudståelsen eller har begået hyppig kriminalitet.

Særligt for så vidt angår hensynet til retshåndhævelsen kan som

eksempel herpå nævnes tilfælde, hvor en indsat, der er dømt for

alvorlig kriminalitet, ønsker udgangstilladelse til en optræden,

hvorved den pågældende i særlig grad kommer i offentlighedens

søgelys, eller til bestemte steder, hvor hensynet til at beskytte

den forurettede ved lovovertrædelsen klart tilsiger, at den ind-

satte ikke bør kunne komme på det pågældende tidspunkt. Hen-

synet til retshåndhævelsen kan endvidere isoleret set tale imod,

at indsatte, der er idømt længere straf for alvorlig kriminalitet,

får tilladelse til udgang, før en vis del af straffen er udstået. Af-

slag på udgang vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor hen-

synet til retshåndhævelsen ikke kan tilgodeses ved anvendelse

af særvilkår, f.eks. vilkår om ikke at opsøge eller kontakte foru-

rettede og/eller gerningsstedet, eller andre særvilkår, som findes

hensigtsmæssige.

Spørgsmålet om, hvornår en indsat kan få tilladelse til første

udgang til at besøge nærtstående personer, afhænger bl.a. af

straffens længde, om straffen afsones i åbent eller lukket

fængsel, og om den indsatte har været på fri fod mellem dom-

men og afsoningen.

Helt generelt kan det oplyses, at en indsat i en åben institution

som udgangspunkt kan få første udgang efter 30 dage i institu-

tionen, men hvis den indsatte afsoner en dom på 2 år og 6 må-

neders fængsel eller derover og har den pågældende ikke været

på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen,

kan udgang dog som udgangspunkt først gives, når en sjettedel

af straffetiden er udstået.

For indsatte i lukkede institutioner kan det helt generelt oplyses,

at en indsat, der afsoner en dom på mindre end 5 års fængsel,

som udgangspunkt kan få første udgang, når en fjerdedel af

straffetiden er udstået.

Den politidirektør, som har behandlet straffesagen, skal i

visse tilfælde høres, inden en indsat får tilladelse til udgang. Det

gælder bl.a., hvis den indsatte i den seneste sag eller tidligere er

dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse el-

ler anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller seksual-

forbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller

trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov el-

ler professionel karakter, og ikke har været løsladt i tiden mel-

lem dom og strafudståelse.

Udtaler politidirektøren sig imod udgang, men kriminal-

forsorgsområdet mener, at den indsatte alligevel bør have ud-

gangstilladelse, er det Direktoratet for Kriminalforsorgen, der

træffer afgørelse. Afgørelsen træffes efter en konkret og indivi-

duel vurdering af alle oplysningerne i den enkelte sag. Ud over

politiets udtalelse indgår bl.a., hvilken kriminalitet den indsatte

er dømt for, hvem den indsatte skal have udgang for at besøge,

om den indsatte afsoner i åbent eller lukket fængsel, udgangs-

adressens beliggenhed i forhold til gerningsstedet, samt hvor

langt den indsatte er i sin afsoning.

Efter praksis vil direktoratet typisk træffe afgørelse om, at den

indsatte skal starte udgang forsigtigt op, hvis direktoratet tilla-

der udgang, selvom politiet har anført grunde imod dette. Det

betyder, at den indsatte ikke vil få regelmæssig weekendudgang

hver 3. uge til at begynde med, men at den indsatte vil skulle be-

gynde med f.eks. månedlig ledsaget udgang efterfulgt af måned-

lig uledsaget udgang uden overnatning og derefter med kun en

overnatning, før den indsatte kan overgå til regelmæssig wee-

kendudgang hver 3. uge.

Endelig kan det oplyses, at den forurettede i visse tilfælde har

mulighed for at blive underrettet om gerningsmandens udgang.

I sager, hvori der er afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for

en grovere overtrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler eller

anden personfarlig kriminalitet indgår, eller en seksualforbry-

delse, kan forurettede efter anmodning underrettes om bl.a. den

dømtes første uledsagede udgang.”