REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om det er tilfredsstillende, at radikaliseringsmistænkte kan forsvinde fra et udrejsecenter, og hvilke initiativer vil regeringen iværksætte for at sikre, at det ikke gentager sig, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 11. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 299 (alm. del)

efter ønske fra Morten Bødskov (S) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 299:

Vil ministeren redegøre for, hvilke procedurer der bliver iværksat, når en

radikaliseringsmistænkt asylansøger eller afvist asylansøger forsvinder fra et

center?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har

for så vidt angår procedurer for indberetninger om mistanke om radikalisering

mv. fra indkvarteringsoperatørerne til Udlændingestyrelsen og andre

myndigheder, herunder en beskrivelse af, hvad der sker, når Udlændingestyrelsen

har modtaget en indberetning, oplyst følgende:

”Udlændingestyrelsen

er ansvarlig for at tilvejebringe og drive

indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

I praksis driver en række indkvarteringsoperatører asylcentrene på vegne af

styrelsen. Driften af asylcentrene er reguleret i årlige operatørkontrakter

mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, hvoraf det

fremgår, hvilke opgaver operatørerne skal udføre.

Det fremgår af operatørkontrakterne, at der er nultolerance over for enhver

form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd på indkvarteringsstederne,

og at operatørerne skal anmelde alle former for kriminalitet og mistanke om

kriminelle forhold til det lokale politi. Derudover skal operatørerne underrette

det lokale politi om enhver mistanke om radikalisering blandt beboere eller

udefra kommende personer, som opsøger indkvarteringsstederne.

2. april 2019

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 1208

634836

Side

1/5

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om det er tilfredsstillende, at radikaliseringsmistænkte kan forsvinde fra et udrejsecenter, og hvilke initiativer vil regeringen iværksætte for at sikre, at det ikke gentager sig, til udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår endvidere af operatørkontrakterne, at operatørerne har pligt til at

indberette alle former for kriminalitet og alvorlige hændelser på

indkvarteringsstederne til Udlændingestyrelsen. Indberetningspligten omfatter

mistanke om radikalisering, chikane, hærværk, tyveri, brandstiftelse, seksuelle

krænkelser, vold, trusler og magtanvendelse samt andre alvorlige konflikter

m.v. Udlændingestyrelsen er i tæt dialog med indkvarteringsoperatørerne om

hændelser af alvorlig karakter på asylcentrene.

Det er politiet, der vurderer, om der er grundlag for at antage, at de

indberettede personer er radikaliserede. Udlændingestyrelsen foretager ikke

en sådan vurdering.

Det er ligeledes politiets opgave at iværksætte de kontrol-, sikkerheds- og/eller

efterforskningsmæssige

initiativer,

som

indkvarteringsoperatørens

underretning eventuelt måtte give anledning til. Udlændingestyrelsen

orienteres som altovervejende udgangspunkt ikke om, hvordan politiet

reagerer på indberetningerne.

Som det fremgår af besvarelsen af 20. januar 2017 af spørgsmål nr. 56, stillet

af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 14. oktober 2016, var det

indtil primo oktober 2016 Udlændingestyrelsen, der umiddelbart efter

modtagelsen af indberetninger om mistanke om radikalisering fra

indkvarteringsoperatørerne videresendte indberetningerne til Politiets

Efterretningstjeneste.

Efter aftale mellem Udlændingestyrelsen og PET er det fra primo oktober 2016

og fremover det lokale politi i stedet for Udlændingestyrelsen, som

videresender anmeldelser om mistanke om radikalisering til PET.

Indberetningerne til Udlændingestyrelsen har til formål at sikre, at styrelsen

–

samarbejde med indkvarteringsoperatørerne

–

i hvert enkelt tilfælde kan

træffe de indkvarteringsmæssige forholdsregler, der vurderes at være

nødvendige og hensigtsmæssige. Udlændingestyrelsen vil fx kunne pålægge en

asylansøger et påbud om at flytte til et andet asylcenter eller iværksætte andre

relevante foranstaltninger.

Indholdet af en indberetning fra en indkvarteringsoperatør om, at en

asylansøger mistænkes for at være radikaliseret, kan ikke i sig selv føre til, at

den pågældendes asylansøgning afslås, men oplysningerne inddrages i relevant

omfang i sagsbehandlingen af asylsagen. Oplysningerne kan således fx føre til,

at der iværksættes en høring af PET/FE, at der stilles yderligere spørgsmål til en

indberettet asylansøger, eller at sagsbehandlingen fremskyndes med henblik

på hurtigt at kunne vurdere, om der skal iværksættes yderligere undersøgelser

Side

2/5

af, om der er forhold, der kan føre til, at asylansøgeren er udelukket fra at

opnå beskyttelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 10.

Hvis Udlændingestyrelsen under sagsbehandlingen selv får mistanke om, at en

person er radikaliseret, kontakter styrelsen PET via en direkte linje eller høring.

Styrelsen har endvidere en fast tilknyttet forbindelsesofficer fra PET, som

styrelsen kan gøre brug af i sådanne tilfælde.

Indberetninger om mistanke om radikalisering og opmærksomhed over for

eventuelt radikaliserede personer er således en integreret del af

Udlændingestyrelsens arbejde, herunder styrelsens vurdering af, om en

asylansøger skal udelukkes fra at få opholdstilladelse.”

Udlændingestyrelsen har videre, for så vidt angår procedurer for, hvad der sker,

når en asylansøger med en verserende sag hhv. en afvist asylansøger forsvinder

fra sit indkvarteringssted, herunder om der er særlige procedurer for det tilfælde,

at en udlænding, der er indberettet for mistanke om radikalisering, forsvinder fra

sit indkvarteringssted, oplyst følgende:

”Beboere

på asylcentre, herunder også udrejsecentre, er ikke frihedsberøvede.

Hvis en indkvarteringsoperatør bliver bekendt med, at en beboer er udeblevet

fra sin indkvartering på et asylcenter, registrerer indkvarteringsoperatøren

beboeren som udeblevet i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS).

Udlændingestyrelsen og Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland,

har også adgang til registreringerne i IBS.

Udlændingestyrelsen underretter som udgangspunkt ikke særskilt politiet, hvis

en beboer registreres som udeblevet. Heller ikke hvis den pågældende beboer

er indberettet for mistanke om radikalisering. Politiet og PET er orienteret om

den pågældende i forbindelse med indberetningen om radikalisering, og

politiet og PET kan herefter ved behov selv holde sig orienteret om den

pågældendes opholdssted, herunder via registreringerne i IBS.

Hvis en asylansøger, som har en verserende sag i Udlændingestyrelsen,

udebliver fra sin indkvartering, registreres dette i IBS. Styrelsen vil efter 14

dage lukke asylsagen uden afgørelse, og styrelsen vil i den forbindelse anmode

Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland, om at nedsætte

spærrekort (efterlysning) på den pågældende.

Hvis en asylansøger, som har en verserende sag i Flygtningenævnet, udebliver

fra sin indkvartering, registreres dette i IBS. Flygtningenævnet vil lukke sagen

og i den forbindelse orientere styrelsen herom.

Side

3/5

Hvis en beboer, som er meddelt endeligt afslag på asyl, udebliver fra sin

indkvartering, registreres dette i IBS. Som nævnt har Nordsjællands Politi,

Udlændingecenter Nordsjælland, også adgang til IBS. Politiet har således

mulighed for fx at sætte en eventuel udsendelsessag i bero, og nedsætte

spærrekort (efterlysning) på den pågældende på baggrund af registreringerne i

IBS.

Kompetencen til at iværksætte tiltag med henblik på at lokalisere udeblevne

beboere fra asylcentre henhører under politiet.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere

indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

”Justits i isteriet har til rug for esvarelse af spørgs ålet i dhe tet e

udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:

”Beky ri ger o radikaliseri g af perso er på asyl-

og udrejsecentrene

indberettes af indkvarteringsoperatørerne til den stedlige politikreds og til

Udlændingestyrelsen.

Politiet sender enhver indberetning om radikalisering til PET med eventuelle

øvrige oplysninger om den indberettede, medmindre det er åbenlyst for

politiet, at der ikke er grundlag for at gå videre med indberetningen.

PET har stort fokus på indberetninger og henvendelser om mulig radikalisering.

Når PET modtager en indberetning om radikaliseringsbekymring eller bliver

bekendt med, at en indberettet person er forsvundet, foretager PET hurtigst

muligt

–

som udgangspunkt samme dag som modtagelsen

–

en indledende

farlighedsvurdering af personen. Herefter bliver oplysningerne undersøgt

nærmere, og personen bliver endelig vurderet.

Alt afhængig af de konkrete omstændigheder kan PET på baggrund af en

indberetning om radikaliseringsbekymring iværksætte tiltag, som har til formål

at forebygge yderligere radikalisering hos den pågældende eller andre, at

imødegå konkrete trusler mod statens sikkerhed eller at fremme en straffesag.

Ligeledes kan PET, hvis en radikaliseringsindberettet person er forsvundet,

iværksætte tiltag, der skal imødegå konkrete trusler mod statens sikkerhed,

hvis dette efter en konkret vurdering findes påkrævet.”

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at de relevante myndigheder

for tiden er ved at se på, om den ordning for indberetning af

radikaliseringsmistanker i asylsystemet, vi har i dag, kan optimeres, så

myndighederne har de bedst muligt forudsætninger for at håndtere

radikaliseringsmistanker.

Side

4/5

I den forbindelse er det allerede besluttet, at det i fremtiden vil være sådan, at

alle indberetninger om radikalisering vil blive sendt direkte til både det lokale

politi og PET.

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at når politiet bliver opmærksom på,

at en udlænding er forsvundet fra et indkvarteringssted, efterlyses

pågældende i Det Centrale Kriminalregister med et såkaldt

”spærrekort”.

Nedsættelse af spærrekort sker, uanset om vedkommende er

indberettet som radikaliseringsmistænkt. Spærrekortet indebærer, at landets

politikredse bliver gjort opmærksom på, at udlændingen er efterlyst af

Nordsjællands Politi (UCN), og at UCN skal kontaktes ved antræffelse af

udlændingen.

Efterlysningen aflyses, hvis den pågældende udlænding træffes. Såfremt en

efterlyst udlænding ikke er truffet inden for tre år, aflyses efterlysningen som

udgangspunkt, og sagen henlægges, idet udlændingen anses som værende

udrejst i overensstemmelse med sin pligt hertil. Politiet vil forud for aflysning

af efterlysningen efter tre år i hver enkelt sag foretage en manuel gennemgang

af udsendelsessagen og i den forbindelse vurdere, hvorvidt efterlysningen i

udsendelsessagen skal slettes, eller om der foreligger særlige

omstændigheder, der tilsiger, at efterlysningen opretholdes ud over de tre år.

En opretholdelse af efterlysningen ud over de 3 år vil f.eks. være relevant, hvis

vedkommende efterlyste udlænding er på såkaldt tålt ophold.

Det bemærkes herudover, at det indgår som et naturligt led i løsningen af

politiets almindelige opgavevaretagelse, f.eks. i forbindelse med patruljekørsel

og færdselskontroller, at kontrollere, om de udlændinge, som opholder sig her

i landet, og som antræffes af politiet, opfylder betingelserne for lovligt ophold.

Antræffer politiet således udlændinge, som er eller tidligere har været

efterlyst, vil den pågældende blive frihedsberøvet eller genindlogeret på et

udrejsecenter, mens forudsætningerne for udsendelse fortsat vil blive forsøgt

tilvejebragt.

Såfremt politiet antræffer en efterlyst udlænding, vil UCN blive kontaktet med

henblik på, at UCN kan vurdere, hvorvidt der er grundlag for at frihedsberøve

udlændingen for at sikre hans tilstedeværelse med henblik på effektuering af

udvisningen eller om vedkommende skal have indskærpet sin melde- og

opholdspligt. Det bemærkes, at Rigspolitiet har indskærpet over for samtlige

kredse, at der altid skal ske opslag i Kriminalregistret, når der foretages

politiforretninger med personer, der bor eller burde opholde sig på et

udrejse e ter.”

Inger Støjberg

Rebekka Schjellerup

Side

5/5