Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2014443_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2018
Politikontoret
Josephine Gremaud Ro-
senberg
2018-0030-1618
879115
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om at redegøre for politiets håndtering af overfaldsalarmer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan de enkelte politikredse
har organiseret funktionen med udlevering af overfaldsalarmer
til bl.a. truede voldsramte kvinder, herunder oplyse om funktio-
nen er samlet hos en eller få personer eller om den er uddelege-
ret til de enkelte betjente, samt redegøre for, i hvilket omfang
funktionen omfatter samarbejde med krisecentre, vejledning,
kontakt og opfølgning, som er med til at skabe tryghed for de
voldsramte kvinder?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra samtlige politikredse om politikredsenes procedurer og prak-
sis for udlevering af overfaldsalarmer.
På baggrund heraf kan det overordnet oplyses, at det som ud-
gangspunkt er de enkelte sagsbehandlere – eventuelt i samråd
med nærmeste leder – der foretager vurderingen af, hvorvidt der
konkret skønnes behov for udlevering af en overfaldsalarm
(trusselsvurdering).
De sagsbehandlere, der foretager vurderingen, vil som oftest i
forvejen være beskæftiget med de sagsområder, hvor udlevering
af overfaldsalarmer er relevant, f.eks. sager om stalking, sam-
livsrelateret vold og æresrelateret vold.
I akutte tilfælde og uden for normal arbejdstid (dvs. om aftenen,
natten og i weekenderne) kan denne vurdering også foretages af
politikredsens øvrige politiuddannede medarbejdere eller fore-
tages via de enkelte politikredses vagtcentraler.
Selve udleveringen af overfaldsalarmer foretages i fem politik-
redse af de enkelte sagsbehandlere, der kan være placeret for-
skellige steder i politikredsen, mens udleveringen i syv kredse
er forankret i specifikke afdelinger.
Politikredsene har oplyst, at den beskrevne praksis gælder uan-
set sagstype, dvs. at proceduren er ens, uagtet om der er tale om
udlevering af overfaldsalarmer til voldstruede kvinder, stal-
kingofre, personer involveret i æresrelaterede konflikter mv.
I relation til, i hvilket omfang funktionen med udlevering af
overfaldsalarmer omfatter samarbejde med krisecentre, vejled-
ning, kontakt og opfølgning i forhold til voldstruede kvinder,
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om at redegøre for politiets håndtering af overfaldsalarmer, til justitsministeren
kan det overordnet oplyses, at det som oftest er den enkelte sags-
behandler – der i forvejen har kontakten med forurettede – der
tager sig af den opfølgende kontakt til forurettede, der tager op-
hold på et krisecenter, ligesom de enkelte sagsbehandlere lø-
bende vurderer det fortsatte behov for en overfaldsalarm.
Særligt i forhold til Nordsjællands Politi kan det oplyses, at be-
slutningen om, hvorvidt en overfaldsalarm skal udleveres, samt
selve udleveringen, varetages af politikredsens to patrulje-, op-
gave- og sagscentre, hvor der er udpeget særlige medarbejdere
til at stå for udleveringen. Funktionen omfatter som udgangs-
punkt også en løbende kontakt til krisecentre, hvor det er rele-
vant, samt vejledning og opfølgning.
Endvidere kan det oplyses, at Nordsjællands Politi har besluttet,
at der også skal placeres overfaldsalarmer i Efterforskningsen-
heden, Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, hvor en efter-
forsker vil blive ansvarlig for udlevering af overfaldsalarmerne.
Denne funktion vil også som udgangspunkt omfatte en løbende
kontakt til krisecentre, hvor det er relevant, samt vejledning og
opfølgning.
Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsene generelt har et godt
samarbejde med de lokale krisecentre, herunder i forhold til vi-
sitation, vejledning og opfølgning på sager. Det bemærkes i den
forbindelse, at politikredsenes samarbejde med krisecentre også
vedrører et stort antal sager, hvor udlevering af overfaldsalar-
mer ikke er relevant.
Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at udlevering af over-
faldsalarmer og henvisning til krisecentre alene udgør nogle af
de hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, som politiet kan
bringe i anvendelse i sager om f.eks. samlivsrelateret vold, æres-
relateret vold og stalking.
De foranstaltninger, der konkret iværksættes over for offeret, vil
altid bero på en vurdering af trusselsniveauet i den enkelte sag.
Af øvrige foranstaltninger kan også nævnes tilhold, opholdsfor-
bud og bortvisning, særlig adressebeskyttelse, teknisk og taktisk
sikring af hjemmet, henvisning af både offeret og gerningsper-
sonen til relevante rådgivnings- og behandlingstilbud samt ind-
dragelse af kommune og psykiatri mv.”
3