Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2014442_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. februar 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-1923
974590
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 295 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om at redegøre for politiets håndtering af overfaldsalarmer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 295 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for politiets håndtering af overfaldsa-
larmer, herunder antal i brug, udvikling i antallet og evt. fejl-
meldinger, der kan have indvirkning på brugernes tryghed?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politikredsene aktu-
elt råder over ca. 460 overfaldsalarmer. Afgørelse om udleve-
ring af en overfaldsalarm træffes af politiet ud fra en politifag-
lig vurdering af, hvorvidt den pågældende person skønnes at
have et konkret behov for beskyttelse.
Rigspolitiet kan ikke oplyse det konkrete antal af overfaldsalar-
mer i brug, da udlevering, herunder tilbagelevering, af over-
faldslarmer løbende ændrer sig afhængigt af behovet for beskyt-
telse.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at der i forbindelse med ved-
tagelsen af finanslovsaftalen for 2018 blev afsat midler til en
teknisk opgradering af politiets overfaldsalarmer. Opgraderin-
gen skal forbedre anvendelsesmuligheden af overfaldsalar-
merne og således give bedre beskyttelse af vidner, voldsramte
kvinder og andre overfaldsudsatte. Desuden udvides den eksi-
sterende tekniske platform for 112-alarmcentralen, således at
alarmcentralen kan modtage opkald fra overfaldsalarmer med
positionsangivelse.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at det – som følge af
mangler ved den eksisterende teknologi – ikke som forudsat er
muligt at foretage en opgradering af de eksisterende overfaldsa-
larmer, som derfor i stedet skal udskiftes. Det forventes, at ud-
skiftningen og implementeringen af de nye overfaldsalarmer er
afsluttet inden udgangen af 3. kvartal 2019.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet ikke er i
besiddelse af en opgørelse over fejlmeldinger på de nuværende
overfaldsalarmer.”
Vedrørende politiets praktiske procedure for håndtering af anmodninger om
og udleveringer af overfaldsalarmer henvises der til Justitsministeriets be-
svarelse af 26. november 2018 af spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
2