REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren kan redegøre for Forsvarsministeriets og Forsvarets forklaring på de oplysninger, der fremgår af artiklen Nye oplysninger trækker Livgarden og Frømandskorpset ind i Tibetsagen til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. maj 2019

Forebyggelseskontoret

Ida Albæk Knudsen

2019-0032/15-0020

1083802

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets

Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministeren kan redegøre for Forsvarsministeriets og Forsvarets forklaring på de oplysninger, der fremgår af artiklen Nye oplysninger trækker Livgarden og Frømandskorpset ind i Tibetsagen til justitsministeren

Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvorfor indeholder politiets anmeldelsesskema til hadforbry-

delser ikke et afkrydsningsfelt, hvor der kan sættes et kryds, hvis

der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse?

Spørgsmålet blev drøftet under Ligestillingsudvalgets og Rets-

udvalget temamøde den 27. marts 2019 om hadforbrydelser, jf.

videoen af temamødet (minuttal 14.32-14.39):

https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/liu/tv.5915.aspx?

as=1”

Svar:

Det er helt afgørende, at der i det danske samfund er plads til at være den,

man er – uanset hvilken seksualitet, hudfarve eller tro, man har. Og det er

helt afgørende, at vi beskytter og værner om den ret. Derfor ser jeg også

med stor alvor på området. Jeg har iværksat et arbejde i Justitsministeriet

med henblik på at finde frem til en række tiltag på området, som kan styrke

indsatsen mod hadforbrydelser. Jeg mødtes i den forbindelse den 26. april

2019 med en række organisationer på området, som også vil blive inddraget

i det videre arbejde, så vi sikrer, at tiltagene rammer rigtigt og kommer til at

gøre en konkret forskel. Vi skal bl.a. se på, hvordan anmeldelsessituationen

kan forbedres for ofrene, og hvordan vi sikrer, at flere forhold anmeldes.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at anmeldelser om strafbare forhold

kan indgives til politiet på en række forskellige måder, herunder

blandt andet ved henvendelse til politiets servicecentre og eks-

peditioner, ved direkte kontakt til kørende patruljer eller ved

opkald til alarmcentralen.

Alle anmeldelser om strafbare forhold registreres dog uanset an-

meldelsesformen i politiets sagsstyringssystem, POLSAS, ved

brug af en fælles anmeldelsesskabelon. Der anvendes således

ikke forskellige anmeldelsesskemaer til anmeldelse af forskel-

lige typer af straffesager.

Politiet foretager i forbindelse med optagelse af anmeldelse el-

ler snarest derefter en afhøring af anmelderen, herunder med

henblik på at afklare om der i den konkrete sag er omstændig-

heder, der kan indikere, at der foreligger et hadmotiv, hvor lo-

vovertrædelsen helt eller delvist kan have baggrund i andres et-

niske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf.

straffelovens § 81, nr. 6. Såfremt dette er tilfældet, eller hvis der

er andre omstændigheder i sagen, der peger i retning af et had-

motiv, skal politiet i forbindelse med efterforskningen af sagen

søge at belyse et sådant motiv nærmere.

Rigspolitiet kan videre oplyse, at der i 2015 blev en indført en

søgenøgle på hadforbrydelsesområdet. Hadforbrydelsessøge-

nøglen skal påføres alle sager, hvor politiets sagsbehandlere

identificerer et hadmotiv, eller hvor der er mistanke om et even-

tuelt hadmotiv. Brugen af søgenøgler gør det muligt at identifi-

cere hadforbrydelser på tværs af gerningskoder, f.eks. vold eller

trusler.

Såfremt der i den fælles anmeldelsesskabelon indføres et felt til

afkrydsning, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbry-

delse, vil politiet i et meget stort antal sager – også i sager hvor

der intet hadmotiv foreligger – skulle udspørge og vejlede an-

meldere og forurettede om et eventuelt hadmotiv. I den forbin-

delse kan det oplyses, at dansk politi i 2018 modtog over

300.000 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven. En sådan

udspørgen og vejledning vil således efter Rigspolitiets opfat-

telse medføre en uforholdsmæssig ressourcetung og komplice-

ret anmeldelsesprocedure.

Det kan afslutningsvis oplyses, at Rigspolitiet to gange årligt ud-

byder og afholder uddannelse for politikredsene i håndtering af

hadforbrydelsessager. Uddannelsen har til formål at understøtte,

at politikredsenes sagsbehandlere er opmærksomme på og i

stand til at identificere eventuelle hadforbrydelsesmotiver i

straffesager.”

Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets besvarelse af 14. marts

2016 af spørgsmål nr. 275 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.