Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2011589_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-1911
972786
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 280 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om Rigspolitiet har gennemført en fast procedure for håndteringen af ulykker ang. nysgerrige forbipasserende og fotografer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Har Rigspolitiet gennemført en fast procedure for håndteringen
af ulykker, så borgere, der er involveret i ulykker, ikke krænkes
af nysgerrige forbipasserende og fotografer?”
Svar:
1.
Som det også fremgår af min besvarelse af 2. oktober 2018 af spørgsmål
nr. 1082 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er det efter min opfattelse
uetisk og fuldstændig uacceptabelt, når borgere tager billeder af eller filmer
ulykker med tilskadekomne eller omkomne og herefter i nogle tilfælde læg-
ger billederne op på nettet. Det er respektløst over for de implicerede og de-
res pårørende, og jeg vil opfordre til, at man sætter sig i de tilskadekomnes
sted og forestiller sig, hvordan man selv ville reagere, hvis man var udsat
for det.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der ikke er fastsat nationale retnings-
linjer for politiets indsats i forhold til respektløs adfærd over for
personer, der involveres i ulykker.
Politiets indsats i forhold til den i spørgsmålet beskrevne adfærd
afhænger altid af den konkrete situation.
Rigspolitiet og politikredsene er fortsat opmærksomme på pro-
blemstillingen og følger løbende udviklingen med henblik på at
vurdere behovet for eventuelle tiltag.
Rigspolitiet kan oplyse, at Fyns Politi i forbindelse med togu-
lykken på Storebæltsbroen den 2. januar 2019 iværksatte en
kommunikationsstrategi med henblik på at sikre, at de involve-
rede i togulykken ikke blev krænket af nysgerrige forbipasse-
rende.
Politikredsen opfordrede således gentagne gange via medier
som f.eks. Twitter og gennem pressemeddelelser samt på pres-
semøder til, at forbipasserende respekterede de involverede i
togulykken.
Politikredsen gjorde særligt borgerne opmærksomme på det uet-
iske i at optage billeder og videoer af ulykkesstedet, ligesom po-
litiet henledte opmærksomheden på, at det er ulovligt for føre-
ren af et motorkøretøj at optage billeder og video under kørsel.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om Rigspolitiet har gennemført en fast procedure for håndteringen af ulykker ang. nysgerrige forbipasserende og fotografer, til justitsministeren
Endvidere henstillede politikredsen bilisterne til ikke at sænke
farten, når de passerede ulykkesstedet.
Hertil kan oplyses, at politikredsen sigtede ca. 35 bilister for
overtrædelse af færdselslovens § 55 a, ved at benytte håndholdt
mobiltelefon til at filme eller tage billeder af ulykkesstedet un-
der forbikørsel den 2. januar 2019.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Rigspolitiet ved flere lejlighe-
der, herunder i forbindelse med ulykken på Storebæltsbroen, har
lagt et opslag på politiets Facebookprofil om, hvad man skal
gøre, og hvad man ikke skal gøre, hvis man bliver vidne til en
alvorlig ulykke.”
3