REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om det er normal praksis, at alle personer der bliver sigtet for overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, med en strafferamme på 1½ år, afgiver deres DNA, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. oktober 2018

Politikontoret

Cecilie Thornvig Ander-

sen

2018-0030-1648

884737

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Søren Pape Poulsen

Rebekka Schjellerup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om det er normal praksis, at alle personer der bliver sigtet for overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, med en strafferamme på 1½ år, afgiver deres DNA, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren bekræfte, at det er normal praksis, at alle perso-

ner der bliver sigtet for overtrædelser af bestemmelser i straffe-

loven, med en strafferamme på 1�½ år, afgiver deres DNA, i så

fald det ikke allerede er afgivet?”

Svar:

Det fremgår bl.a. af retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1, at der som udgangs-

punkt kun må foretages legemsundersøgelse (f.eks. udtagelse af spyt- eller

blodprøve) af en sigtet, når der er begrundet mistanke om, at den pågæl-

dende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan med-

føre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og det fremgår herudover af

bestemmelsens stk. 2, nr. 2, at det også er en betingelse, at indgrebet må an-

tages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Det fremgår bl.a. af retsplejelovens § 792 b, stk. 1, at uden for de tilfælde,

der er nævnt i bl.a. § 792 a, stk. 2, kan udtagelse af spyt- eller blodprøve

med henblik på senere identifikation endvidere foretages, bl.a. hvis den på-

gældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter

loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. På samme

måde kan der udtages blodprøve, jf. retsplejelovens § 792 b, stk. 2, i sager,

hvor indtagelse af spiritus eller euforiserende stoffer indgår som led i ger-

ningsindholdet.

Det følger endvidere af § 2, stk. 1, i lov om Det Centrale Dna-profil-register

med senere ændringer, at der i registeret kun må optages oplysninger, der er

af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation. Ifølge be-

stemmelsens stk. 2, nr. 1, må registeret indeholde bl.a. oplysninger om per-

soner, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven

kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, hvis dna-analysen er

udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget ef-

ter reglerne i retsplejelovens kapitel 72, der bl.a. indeholder §§ 792 a-b.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet den 16. august 2016 ud-

sendte en vejledning til politikredsene om registrering af oplys-

ninger i Det Centrale Dna-profilregister.

Vejledningen vedrører opgavefordelingen mellem politikred-

sene og Rigspolitiet (Nationalt Kriminalteknisk Center) i forbin-

delse med bl.a. udtagelse af såkaldte referenceprøver (dvs.

mundskrab eller blodprøver) hos sigtede personer. Det fremgår

af vejledningen, at der i de tilfælde, hvor der efter loven gives

mulighed for det, bør udtages referenceprøve fra sigtede med

henblik på registrering i dna-profilregisteret.

Det er imidlertid de enkelte politikredse, der vurderer, hvorvidt

der i en konkret sag foreligger omstændigheder, som gør, at der

ikke bør udtages en referenceprøve.”