Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2008432_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 31-01-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1900482
Dok. nr.: 801883
Folketingets Retsudvalg har den 9. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 277
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 277:
”Hvad
vil ministeren gøre for at sikre, at psykiatriske patienter ikke udskrives for tid-
ligt med risiko for, at de udgør en fare for sig selv og deres omgivelser?”
Svar:
I henhold til § 5 i psykiatriloven må tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse kun
finde sted, hvis patienten er sindssyg eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, og
hvor det ville være uforsvarligt ikke at frihedsberøve patienten med henblik på be-
handling, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig eller afgørende bedring af
tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, eller hvis patienten er til nærliggende og
væsentlig fare for sig selv eller andre. Dette skal ske på baggrund af en konkret læge-
faglig vurdering.
Det er således også et lægefagligt ansvar at sikre, at patienterne ikke udskrives, når
de er til fare for sig selv eller andre og ellers lever op til kriterierne for tvangstilbage-
holdelse.
For at understøtte indsatsen en bedre indsats for mennesker med psykiske lidelser er
der med handlingsplanen
”Vi løfter i fællesskab”
fra efteråret 2018 afsat 2,1 mia. kr.
til psykiatrien. Midlerne skal blandt andet gå til et nyt pilotprojekt, der skal sikre et
bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren, hvor der opstartes forsøg
med et fælles udrykningsteam mellem politiet og psykiatrien.
Som en del af psykiatrihandlingsplanen er der med finanslovsaftalen for 2019 afsat
100 mio. kr. årligt til nye intensive indsatser for de mest syge psykiatriske patienter.
De nye intensive sengeafsnit sikre, at der ydes en særlig og intensiv behandling samt
målrettet tvangsforebyggelse for mennesker med alvorlige psykiske lidelser og kom-
plekse problemstillinger Dette skal ske på baggrund af nationale standarder for ind-
hold, visitation, uddannelse og normering udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Dette
skal medvirke til, at de intensive tilbud på tværs af landet lever op til samme standar-
der. Sundhedsstyrelsen udarbejder de nye retningslinjer i løbet af første halvår af
2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen