REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at hvis f.eks. en dømt morder, der anbringes på psykiatrisk hospital bevilges udgang, så kan det i allerhøjeste grad være velbegrundet, at offerets familie også underrettes ved senere udgange, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. februar 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Camilla Marta Giordano

2019-0030-1909

972719

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 275 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at hvis f.eks. en dømt morder, der anbringes på psykiatrisk hospital bevilges udgang, så kan det i allerhøjeste grad være velbegrundet, at offerets familie også underrettes ved senere udgange, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 275 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at pårørende til et offer

for en forbrydelse bliver informeret når gerningsmanden m/k til

en forbrydelse, der har dræbt deres familiemedlem, bliver

løsladt eller er på uledsaget udgang?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at der ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 blev ind-

sat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g om forurettedes muligheder

for at blive underrettet, når gerningsmanden kommer på fri fod. Justitsmini-

steriet har i den nævnte bekendtgørelse nr. 1134 af 13. oktober 2017 fastsat

nærmere regler om underretningsordningen, jf. retsplejelovens § 741 g, stk.

Det følger således af retsplejelovens § 741 g, stk. 1, at der i visse sager kan

ske underretning af forurettede, efter dennes anmodning, om tidspunktet for

den dømtes første uledsagede udgang.

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 741 g, at bestemmelsen

gennemfører de anbefalinger, som Arbejdsgruppen om en styrket indsats

over for ofre for forbrydelser afgav i 2010.

Formålet med underretningsordningen er at afhjælpe den psykiske belast-

ning, som det for nogle ofre kan være at leve i uvished om, hvornår ger-

ningsmanden atter er på fri fod.

I den forbindelse har arbejdsgruppen overvejet den nærmere afgrænsning af

underretningsordningen, herunder om der skal ske underretning, hver gang

den dømte får udgang.

Det er således anført i forarbejderne, at en sådan ordning efter arbejdsgrup-

pens opfattelse for det første ville være uforholdsmæssigt ressourcekræ-

vende, idet der kan være tale om ganske mange udgange med forskellige

formål. Desuden tilsiger hensynet til gerningsmandens privatliv, at der ikke

underrettes om dennes færden i højere grad, end hensynet til offeret kræver.

Hensynet til offeret indebærer navnlig, at offeret skal kunne være forberedt

på, at der er indtrådt en ny situation. Når offeret således har en forventning

om, at gerningsmanden er i gang med at afsone sin straf, vil offeret være

uforberedt på et møde og bør derfor kunne underrettes om, at der gives til-

ladelse til uledsaget udgang. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at

denne ændrede situation kun opstår ved den første udgang, og at hensynet

til offeret ved de følgende udgange ikke gør sig gældende i tilsvarende om-

fang, hvilket er baggrunden for, at der underrettes i forbindelse med den før-

ste uledsagede udgang.

Spørgsmålet om underretning har således været genstand for nøje overvej-

elser forud for vedtagelsen af den gældende ordning, og der er i den forbin-

delse fundet en balance mellem en række modsatrettede hensyn.

På den baggrund finder jeg ikke umiddelbart grundlag for at ændre den ek-

sisterende underretningsordning.