Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1961460_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. oktober 2018
Økonomikontoret
Amalie Munkner Kristi-
ansen
2018-0030-1650
884786
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvem der har ansvaret for at dække udgifterne til tilskudsberettiget og lægeordineret medicin til indsatte i fængslerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for at dække
udgifterne til tilskudsberettiget og lægeordineret medicin til ind-
satte i fængslerne, både ved fysisk og psykisk sygdom?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at reglerne om til-
skud til lægemidler findes i sundhedslovens afsnit X.
Af sundhedslovens § 253 fremgår, at bopælsregionen afholder
udgifter til tilskud til lægemidler efter afsnit X.
Det følger af sundhedslovens § 11, at sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter
afsnit X (tilskud til lægemidler) tilkommer personer, der er op-
taget i Kriminalforsorgens institutioner.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 23 af 9. ja-
nuar 2007 om begrænsningen i adgangen til ydelser for visse
persongrupper. Heri er det fastsat, at personer, der er optaget i
anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, ikke har ad-
gang til ydelser efter sundhedslovens afsnit X om tilskud til læ-
gemidler, hvis der under ophold i de nævnte institutioner er dra-
get omsorg for de pågældendes ydelser efter lovens afsnit X, og
opholdet skønnes at ville vare 3 måneder eller mere.
Under afsoningen får disse personer således en hvilende ret til
ydelser efter sundhedslovens afsnit X. Det indebærer, at den
indsatte mister retten til tilskud til lægemidler efter sundhedslo-
vens afsnit X. Bopælsregionen vil således ikke i medfør af sund-
hedslovens § 253 skulle afholde udgifter til lægemidler for disse
indsatte.
Sundheds- og Ældreministeriet har forstået, at sundhedsbetje-
ningen under kriminalforsorgen tilbyder indsatte et bredt udsnit
af sundhedsydelser ift. de ydelser, som i det almindelige sund-
hedsvæsen forestås i praksissektoren, og leverer medicin til ind-
satte.”
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvem der har ansvaret for at dække udgifterne til tilskudsberettiget og lægeordineret medicin til indsatte i fængslerne, til justitsministeren
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af svaret fra Sundheds- og Ældreministeriet,
har indsatte i fængsler og arresthuse, hvis ophold skønnes at
ville vare 3 måneder eller mere, ikke adgang til ydelser til læge-
midler efter sundhedslovens afsnit X, hvis der under opholdet er
draget omsorg for de pågældendes ydelser efter lovens afsnit X,
og opholdet skønnes at ville vare 3 måneder eller mere. For disse
indsatte er kriminalforsorgen som følge af straffuldbyrdelseslo-
vens § 45, stk. 1, forpligtet til at afholde udgifter til lægemidler,
og der er således draget omsorg for de pågældendes ydelser.
Omvendt har indsatte, hvis ophold skønnes at ville vare mindre
end 3 måneder, adgang til ydelser til lægemidler fra bopælsre-
gionen efter sundhedslovens afsnit X og er således på dette om-
råde stillet på samme måde som personer på fri fod.
Det følger i øvrigt af Sundheds- og Ældreministeriets bekendt-
gørelse nr. 23 af 9. januar 2007, at varetægtsarrestanter har ad-
gang til ydelser til lægemidler fra bopælsregionen på samme
måde som personer på fri fod, idet fristen for forventet ophold
regnes fra datoen for endelig dom.”
3