Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2010473_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2019
Økonomikontoret
Troels Sten Nielsen
2019-0030-1900
971785
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 266 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Marlene Harpsøe
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: MFU spm. om, hvilken gennemsnitlig responstid for politiet vil ministeren være tilfreds med, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 266 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilken gennemsnitlig responstid for politiet vil ministeren
være tilfreds med?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det har stor betydning for borgernes tryghed, at politiet er hur-
tigt fremme, når borgerne har akut brug for hjælp. Sikring af
hurtige responstider er derfor en af de vigtigste opgaver for be-
redskabet, og et effektivt patruljeberedskab er således højt prio-
riteret i politikredsene.
Politiet har siden 2007 gennemført målinger af responstiderne,
det vil sige den tid, der går, fra politiet modtager et hastende
opkald via alarm-112 til politiet er fremme på gernings- eller
skadesstedet.
Den gennemsnitlige responstid kan afspejle flere forhold, her-
under belastningen på politikredsen, beredskabets dimensione-
ring, geografiske forhold i politikredsen og en række individu-
elle forhold ved de pågældende alarmkald. Politiet følger nøje
med i afviklingen af patruljerne og kan således vurdere, om den
enkelte opgave er varetaget på den mest effektive og hensigts-
mæssige måde under de givne omstændigheder.
Det er imidlertid vanskeligt at fastlægge niveauet for en tilfreds-
stillende, gennemsnitlig responstid på tværs af opgaver og poli-
tikredse. Politikredsene er således forskellige i forhold til areal,
befolkning, kriminalitet og ulykker. Samtidig er der stor varia-
tion i, hvor ofte politiet skal rykke ud til hastende politiopgaver
i de forskellige dele af landet.
Politiet ved i sagens natur ikke på forhånd, hvilke typer af op-
gaver som kommer ind gennem 112. Der er visse elementer af
forudsigelighed (trafikforhold, gadeuorden/natteliv) men også
uventede opgaver, eksempelvis en pludselig hændelse af større
karakter, udfordringer som følge af eksempelvis vejrforhold el-
ler flere samtidige hændelser, der skal håndteres.
Det understreges dog, at stigninger i responstiden – hvad enten
det er nationalt eller i en enkelt kreds – løbende bliver undersøgt
med henblik på at kortlægge årsagerne og forbedre responsti-
derne. Politiet har således løbende fokus på at forbedre respon-
stiden. Bl.a. vil Rigspolitiet og politikredsene som led i imple-
menteringen af justitsministerens udspil ”Nærhed og tryghed”
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: MFU spm. om, hvilken gennemsnitlig responstid for politiet vil ministeren være tilfreds med, til justitsministeren
af 8. oktober 2018 halvårligt følge op på udviklingen i den gen-
nemsnitlige responstid på kreds- og kommuneniveau. Hvis der
konstateres større ændringer i responstiderne, vil opfølgningen
have fokus på, hvordan responstiderne kan forbedres med hen-
blik på at understøtte politikredsenes løbende fokus på udviklin-
gen i responstiderne. Desuden er der i løbet af 2018 udrullet en
national driftsstyringsmodel, der også sigter på at tilvejebringe
en endnu stærkere styring og bedre udnyttelse af beredskabet.”
3