Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2009301_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. februar 2019
Forebyggelseskontoret
Lisbeth Funck Hansen
2019-0030-1891
969240
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 263 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm., om den danske begrænsning af styrken på peberspray ligger på linje med begrænsningen i andre lande eller om Danmark går enegang, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 263 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, om man i den danske bekendt-
gørelse om peberspray har fundet inspiration i sammenlignelige
landes bekendtgørelser og om den danske begrænsning af styr-
ken på peberspray ligger på linje med begrænsningen i andre
lande eller om Danmark går enegang?”
Svar:
I forbindelse med Justitsministeriets forberedelse af lovforslag nr. L 83 af
26. oktober 2018 til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer
(Delvis lovliggørelse af peberspray) blev lovgivningen om peberspray i an-
dre europæiske lande undersøgt.
Justitsministeriet konstaterede i den forbindelse, at peberspray frit kan er-
hverves i flere europæiske lande, herunder i Tyskland, hvor det alene må an-
vendes som selvforsvar mod dyr, og i Frankrig, hvor peberspray dog ikke
må medbringes på offentligt tilgængelige steder.
Andre lande har et forbud mod salg og besiddelse af peberspray uden tilla-
delse og meddeler som udgangspunkt afslag på ansøgninger om tilladelse.
Storbritannien og Finland har tilladelsesordninger, hvor personer med et do-
kumenteret behov, eksempelvis personer, som tidligere har modtaget trus-
ler, kan meddeles tilladelse.
Justitsministeriet er umiddelbart ikke bekendt med, om der i andre lande,
hvor peberspray frit eller efter tilladelse kan erhverves af privatpersoner, er
fastsat en sammenlignelig øvre grænse for styrken af de peberspray, der lov-
ligt kan erhverves.
Der henvises med hensyn til begrundelsen for fastsættelsen af den danske
styrkegrænse på 500.000 scoville heat units til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 262 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2